Hej,
Jeg har et stort hovedbrud, der holder mig vågen om natten, og som jeg gerne vil høre jeres overvejelser om.
Jeg har fået hjælp fra håndværkere, der har fjernet en bærende bjælke i vores "skärgårdshus". I stedet for bjælken har håndværkerne nu sat en stålbjælke af typen IPE140 op. Spændet er 3830mm. Se billeder af bjælken og dens opsætning nedenfor.
Da jeg kom ud i huset efter at arbejdet var udført, syntes jeg med det samme, at bjælken ikke var helt lige. Vatterpasset blev taget frem, og ganske rigtigt kan jeg se nogle millimeters mellemrum (ca. 5mm) i hver ende af det 180 cm lange pas.
Ifølge håndværkeren kan nedbøjningen være kommet fra, at bjælken er blevet presset op med stor kraft. Men det skal siges, at vi fremover ønsker at gøre badeværelserne i den ene halvdel af etagen ovenover i stand og lægge klinker på gulvet, vandbåren gulvvarme, nyt interiør og evt. badekar. Det er altså vigtigt, at gulvet bliver stift.
Efter at have forhørt mig hos både håndværkere og leverandører har jeg fået flere, der har angivet, at bjælken føltes unødigt tynd, og stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor man ikke har valgt en kraftigere bjælke. Og jeg har hørt, at Længden/360 eller Længden/300 er grænseværdier, der anvendes til at beregne grænsen for acceptabel nedbøjning. Hvilket er cirka der, hvor vi ligger i dag, uden at huset er fyldt med møbler, nyt badeværelse, folk osv.
Hvordan føler I, som har erfaring med denne type indgreb, hvordan ville I have gjort? Er det ikke underligt, at håndværkerne ikke har valgt en kraftigere bjælke med samme højde? Hvis jeg har forstået det korrekt, er en HEB140 næsten tre gange så stærk og HEM120 (140 høj) næsten fire gange så stærk som den IPE, der nu er valgt (Bøjemoment = 77,3 vs. 216 vs. 288)?
Taknemmelig for både hjælp og opmuntringer!
Jeg har et stort hovedbrud, der holder mig vågen om natten, og som jeg gerne vil høre jeres overvejelser om.
Jeg har fået hjælp fra håndværkere, der har fjernet en bærende bjælke i vores "skärgårdshus". I stedet for bjælken har håndværkerne nu sat en stålbjælke af typen IPE140 op. Spændet er 3830mm. Se billeder af bjælken og dens opsætning nedenfor.
Da jeg kom ud i huset efter at arbejdet var udført, syntes jeg med det samme, at bjælken ikke var helt lige. Vatterpasset blev taget frem, og ganske rigtigt kan jeg se nogle millimeters mellemrum (ca. 5mm) i hver ende af det 180 cm lange pas.
Ifølge håndværkeren kan nedbøjningen være kommet fra, at bjælken er blevet presset op med stor kraft. Men det skal siges, at vi fremover ønsker at gøre badeværelserne i den ene halvdel af etagen ovenover i stand og lægge klinker på gulvet, vandbåren gulvvarme, nyt interiør og evt. badekar. Det er altså vigtigt, at gulvet bliver stift.
Efter at have forhørt mig hos både håndværkere og leverandører har jeg fået flere, der har angivet, at bjælken føltes unødigt tynd, og stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor man ikke har valgt en kraftigere bjælke. Og jeg har hørt, at Længden/360 eller Længden/300 er grænseværdier, der anvendes til at beregne grænsen for acceptabel nedbøjning. Hvilket er cirka der, hvor vi ligger i dag, uden at huset er fyldt med møbler, nyt badeværelse, folk osv.
Hvordan føler I, som har erfaring med denne type indgreb, hvordan ville I have gjort? Er det ikke underligt, at håndværkerne ikke har valgt en kraftigere bjælke med samme højde? Hvis jeg har forstået det korrekt, er en HEB140 næsten tre gange så stærk og HEM120 (140 høj) næsten fire gange så stærk som den IPE, der nu er valgt (Bøjemoment = 77,3 vs. 216 vs. 288)?
Taknemmelig for både hjælp og opmuntringer!
Senest redigeret af en moderator:
Mærkelig spørgsmål måske, men plejer man at skrue sværd fast, når man laver sådan indgreb i tømrede vægge?
Har fået den tanke, at de skal kunne bevæge sig.
@heimlaga
Har fået den tanke, at de skal kunne bevæge sig.
@heimlaga
Har ingen mening om bjælkens dimensionering men opsætningen over din murstensmur ser ikke passende ud, synes jeg. De to lægter kan for så vidt have tilstrækkelig med areal, selvom jeg synes, de er på grænsen, men at de skal fordele kræften nedad på i princippet enden af en mursten føles ikke optimalt. Muligt at de ikke er færdige der, og nu er det for sent at lade den nederste stamme være intakt yderligere nogle decimeter.
For at en bjælke skal bære last, er der behov for en deformation. Deformationen kommer dels fra egenvægt, som er permanent, og last fra mennesker, som er variabel. Det er muligt at beregne deformationen for hver last, og for deformationen af permanent last kan kiler slås ind, så det øvre bjælkelag forbliver horisontalt. Men bjælken vil bøje sig.
Oplagene er som sagt mangelfulde.
For at vide noget om dimensionen på selve bjælken skal du medbringe en tegning, plan og sektion, så det er muligt at se, hvor stor last den skal bære op.
For at vide noget om dimensionen på selve bjælken skal du medbringe en tegning, plan og sektion, så det er muligt at se, hvor stor last den skal bære op.
Tak for al engagement og gode synspunkter. Det ser ud til, at de fleste af jer især har synspunkter på stålbjælkens oplægning. Dette har jeg set som et mindre problem, eftersom murstenen er en del af murstokken, som går hele vejen ned i kælderen, og fordi reglen på den anden side er så godt forankret i ydervæggen. Men naturligvis vil jeg sørge for, at dette bliver gjort bedre.
Er der nogen her på forumet, der har forslag til, hvordan dette kan gøres bedre, så vi kan føle os rigtig trygge? Kontakter eller kilder til, hvor man kan få svar på, hvordan det bør gøres, ville også blive værdsat!
/Marcus
Er der nogen her på forumet, der har forslag til, hvordan dette kan gøres bedre, så vi kan føle os rigtig trygge? Kontakter eller kilder til, hvor man kan få svar på, hvordan det bør gøres, ville også blive værdsat!
/Marcus
Den der regel vil næppe hindre noget i at bevæge sig. Dvs. den vil hverken fungere som sværd eller på nogen anden måde stabilisere tømmervæggen.Skogspromenix sagde:
Bedst er det at tømre en ny tømmermur der, men det kan muligvis lade sig gøre at sætte en limtræsbjælke ind, indfældet i ydervæggen og bæret af en stolpe, som står frit ved siden af muren. Ydervæggen skal i så fald afstives med følgere, det vil sige 6x6 eller 5x5 tommer battings, stående en på indersiden og en på ydersiden, sammenholdt med grove bolte, der går lige igennem og løber i aflange huller i følgerne, så tømreren kan sætte sig og ikke hænger op sig.