Jeg er i gang med at lave hjemmekontor ud af vores tidligere fyrrum i kælderen. Efter 60 års fyring var loft og vægge ikke ligefrem rene, og for at få fjernet sodet har jeg skrubbet med sæbe og skyllet af med vand, fordelen ved at have vandhane + afløb i rummet. Jeg har ikke brugt højtryksrenser men en almindelig vandslange med lavt tryk.
Væggene og loftet er for det meste dækket med maling af ukendt type (ikke betonrent altså) og den sidder uforskammet godt fast, så mine udsigter til at få den fjernet er ret ikke-eksisterende.
Indervæggene har masser af huller fra rawlplugs, og for at få en jævn overflade vil jeg fuldspartle så tyndt jeg kan slippe af sted med.
Hvor længe bør man vente med at spartle, efter at væggen er blevet skyllet af? Det er ikke mærkbart vådt i rummet.