Skal skifte facade på et gammelt sommerhus fra 1931. Væggene består af stående fer og not brædder, 70 mm tykke. Indervæggen er dækket med en slags pap, tretex og tapet. På ydersiden er der kun en vindpap, og så er yderpanelet sømmet direkte i bræddevæggen, som er sund og fin.
Min første tanke er at gøre det samme. Fjerne pappen, sætte ny op og derefter sømme panelet direkte i brædderne og lade det gå ned et par centimeter på grunden under remmen. Men når jeg så tænker over det, slår det mig, at jeg vil perforere pappen overalt. Desuden bliver facaden jo ikke ventileret.
Hvordan ville I have gjort det? Fulgt den tidligere metode "fordi det har virket i næsten 100 år" eller lagt en strø imellem? Den store ulempe, som jeg ser, er at tagudhænget mindskes med 3 cm rundt om sommerhuset, og det er ikke stort, som det er i dag...
Min første tanke er at gøre det samme. Fjerne pappen, sætte ny op og derefter sømme panelet direkte i brædderne og lade det gå ned et par centimeter på grunden under remmen. Men når jeg så tænker over det, slår det mig, at jeg vil perforere pappen overalt. Desuden bliver facaden jo ikke ventileret.
Hvordan ville I have gjort det? Fulgt den tidligere metode "fordi det har virket i næsten 100 år" eller lagt en strø imellem? Den store ulempe, som jeg ser, er at tagudhænget mindskes med 3 cm rundt om sommerhuset, og det er ikke stort, som det er i dag...
Klap ikke tingene sammen. Hvis det har virket i snart 100 år, så har det.
For at uddybe: Det er når man begynder at efterisolere gamle huse, at man skal overveje denne slags spørgsmål en ekstra gang. Skal man bare erstatte med det samme, og alt ellers ser sundt ud, så synes jeg i det mindste, at det er unødvendigt at begynde at ændre i selve "konstruktionsfilosofien".
Ældre huse blev bygget til at "ånde", mens dagens huse er bygget som plastikposer, men med dertil beregnet ventilation og øvrig luftcirkulation. (Mellem disse to var der en periode, hvor husene blev bygget som hermetisk forseglede konservesdåser, i skiftet 70-80'erne.) Disse to byggemetoder adskiller sig fundamentalt i den underliggende filosofi, og hvis man begynder at ændre den ene efter den anden filosofi eller omvendt, så mener jeg, at man før eller senere støder på problemer.
Det er dog langt fra alle, der er enige i dette; den, der lever, får se, hvem der har ret.
For at uddybe: Det er når man begynder at efterisolere gamle huse, at man skal overveje denne slags spørgsmål en ekstra gang. Skal man bare erstatte med det samme, og alt ellers ser sundt ud, så synes jeg i det mindste, at det er unødvendigt at begynde at ændre i selve "konstruktionsfilosofien".
Ældre huse blev bygget til at "ånde", mens dagens huse er bygget som plastikposer, men med dertil beregnet ventilation og øvrig luftcirkulation. (Mellem disse to var der en periode, hvor husene blev bygget som hermetisk forseglede konservesdåser, i skiftet 70-80'erne.) Disse to byggemetoder adskiller sig fundamentalt i den underliggende filosofi, og hvis man begynder at ændre den ene efter den anden filosofi eller omvendt, så mener jeg, at man før eller senere støder på problemer.
Det er dog langt fra alle, der er enige i dette; den, der lever, får se, hvem der har ret.
Fik en forklaring en gang.
Det afgørende er, hvor dugpunktet ligger, punktet hvor varme møder kulde og kondenserer.
I gamle huse med tynde, lavt isolerede, massive vægge ligger dugpunktet uden for facaden.
Hvis man gør væggen tykkere, flytter man dugpunktet ind i væggen, så skal man have dampspærre på indersiden og luftspalte udvendigt, så panelet luftes.
Hvis man laver luftspalte på en eksisterende væg, kan dugpunktet ende i spalten, og så får man kondens, kan facaden rådne fra bagsiden.
Det afgørende er, hvor dugpunktet ligger, punktet hvor varme møder kulde og kondenserer.
I gamle huse med tynde, lavt isolerede, massive vægge ligger dugpunktet uden for facaden.
Hvis man gør væggen tykkere, flytter man dugpunktet ind i væggen, så skal man have dampspærre på indersiden og luftspalte udvendigt, så panelet luftes.
Hvis man laver luftspalte på en eksisterende væg, kan dugpunktet ende i spalten, og så får man kondens, kan facaden rådne fra bagsiden.
Helt rigtigt, det er næste niveau i kursetIsakare sagde:
Teorien bag en ventileret facade er at ventilere fugt væk, som trænger igennem ved slagregn. Det skader absolut ikke at sætte en ny vindduk på bræddevæggen og derefter en horisontal spilelægte for at muliggøre dette. Væggen bliver også mere vindtæt på denne måde.
Det springende punkt for, at en luftspalte er blevet indført i moderne byggeri, er moderne tætte farver, der indespærrer fugt i panelet, da det ikke kan tørre ud tilstrækkeligt hurtigt hverken indad eller udad.
Brug traditionelle farver såsom slamfarve, tjærefarve eller linoliefarve, så fungerer det fint.
Derudover kan det også, som falkn bemærker, lette optørring, hvis fugt trænger ind, ligesom det begrænser indtrængende fugts muligheder for også at fugte op væggen/isoleringen. Moderne byggeri er uendeligt meget svagere og mere følsomt end gamle konstruktioner. Tømmerhusenes vægge havde ingen beskyttende facader men klarede regn i sig selv.
For øvrigt kan dugpunktet aldrig ligge udenfor væggen. Det ligger altid inde i væggen. Hvor langt inde i væggen det afhænger af forudsætningerne.
Så, som ricebridge nævner først, ændr ikke på et vindende koncept, hvis der ikke findes gode grunde.
Brug traditionelle farver såsom slamfarve, tjærefarve eller linoliefarve, så fungerer det fint.
Derudover kan det også, som falkn bemærker, lette optørring, hvis fugt trænger ind, ligesom det begrænser indtrængende fugts muligheder for også at fugte op væggen/isoleringen. Moderne byggeri er uendeligt meget svagere og mere følsomt end gamle konstruktioner. Tømmerhusenes vægge havde ingen beskyttende facader men klarede regn i sig selv.
For øvrigt kan dugpunktet aldrig ligge udenfor væggen. Det ligger altid inde i væggen. Hvor langt inde i væggen det afhænger af forudsætningerne.
Så, som ricebridge nævner først, ændr ikke på et vindende koncept, hvis der ikke findes gode grunde.