6,093 læst ·
25 svar
6k læst
25 svar
Skære og "genoprette" armering i kældergulv?
Selvbygger
· Arvika
· 1 527 indlæg
Jeg ved ikke, hvad du præcist vil vide. Ofte gøres hele pladen "tykkere" i stedet for at lave nedsænkninger til bærende vægge. Det har vel hændt, at man har lavet nogle på 150 mm, men det er meget usædvanligt.B bossespecial sagde:
Selvbygger
· Arvika
· 1 527 indlæg
Så har du ikke lavet så mange almindelige villafliser på jord..
Du taler mod bedre vidende. Jeg vil sige, at mindst 95% af villaer, der bygges i dag, har 100mm plade med 200mm kantbjælke.C C.Lundin sagde:
Det lyder som, at du taler om flerboligbygninger.
Selvbygger
· Arvika
· 1 527 indlæg
Præcis, man kan ikke sammenligne æbler med pærer
Jeg har lavet jordarbejde til mange plader. Både villaplader og skolebygninger.
Fælles er plade på 100mm. Forskellen er antallet af vot hvor en villa for det meste kun har kantbjælke, og større bygninger har vot i pladen hvor bærende vægge ender.
Nogle industribygninger har haft 120mm gulv, men de sidste 20mm er typisk en type finsats for at få en blankere og tættere overflade på gulvet.
Selvfølgelig støbes der sommetider tykkere, men det normale er 100mm.
Fælles er plade på 100mm. Forskellen er antallet af vot hvor en villa for det meste kun har kantbjælke, og større bygninger har vot i pladen hvor bærende vægge ender.
Nogle industribygninger har haft 120mm gulv, men de sidste 20mm er typisk en type finsats for at få en blankere og tættere overflade på gulvet.
Selvfølgelig støbes der sommetider tykkere, men det normale er 100mm.
Flerfamiliehuse er lidt mere omfattende end det, og de har bestemt ikke så tynde plader.V vectrex sagde:
Jeg har aldrig lavet en villaplade så tynd, og har aldrig set tegninger, der ville tale for det heller. Er det modulhuse, der ikke kræver mere end det?
PS. Undskylder til TS for at det blev meget OT nu.
Selvbygger
· Arvika
· 1 527 indlæg
Enkelt sammenfattet handler det i bund og grund om, hvilke laster man har samt jordens beskaffenhed. I dette tilfælde små laster men dårligere beskaffenhed på jord. Dog i en pælefunderet villa, er pladen tykkere ~200mm, da pladen ikke hviler på jorden, men spænder mellem pælene.
Jeg havde tænkt en og to gange på forskellige alternativer for at undgå at bryde hele kælderen op og ville egentlig bare have, at du gjorde det samme. (underligt når man tænker over det)
At skifte brønde og trække lidt nyt synes jeg ikke er en grund til at skifte alt, nu ved jeg selvfølgelig ikke tilstanden på det.
Relining er et spørgsmål i sig selv og kan være en løsning, ved selv for lidt og har kun 1 godt resultat i min nærhed. (2 etager+KV fra tidligt 40'erne)
Det jeg skrev sidst var, at hvis nybyggeriet ikke behøvede afløb på kælderplan, så kan man kun bryde en firkant op for tilslutning og derefter trække det synligt i kælderen.
Mvh en arbejdssky.
At skifte brønde og trække lidt nyt synes jeg ikke er en grund til at skifte alt, nu ved jeg selvfølgelig ikke tilstanden på det.
Relining er et spørgsmål i sig selv og kan være en løsning, ved selv for lidt og har kun 1 godt resultat i min nærhed. (2 etager+KV fra tidligt 40'erne)
Det jeg skrev sidst var, at hvis nybyggeriet ikke behøvede afløb på kælderplan, så kan man kun bryde en firkant op for tilslutning og derefter trække det synligt i kælderen.
Mvh en arbejdssky.
Klik her for at svare
Lignende tråde
-
Skåret armering i væg - hjælp!
Byggematerialer & Byggeteknologi -
Armeringsjern over en dørpost kappet
Byggematerialer & Byggeteknologi -
Kapad armering i lättbetongbjälklag äldre hus
Stenhus -
Bærende konstruktion? Tør man skære armeringsjernene?
Byggematerialer & Byggeteknologi -
Återställa fönster efter kapad mittstolpe
Fönster & Dörrar