Jeg overvejer at skifte til større vinduer rundt om i stueetagen i et tømmerhus, som oprindeligt var 1-etagers med loft, men som taget blev løftet på for 25 år siden.
I dag er det altså 2 plan med loft.
I dag ligger der 1,5 bjælke over vinduerne, derefter oven det kommer nybyggeriet med syld liggende på øverste tømmer og stående regler (moderne konstruktion).
Skal jeg få større vinduer, så skal jeg skære den halve bjælke væk samt 5 cm i nederste kant på den sidste hele bjælke.
Det gælder for to vinduer per hus-side og 120 cm hver.
Spørgsmålet er, hvor alvorligt det kan være?
Huset er efterisoleret, og jeg har mulighed for at lægge en bjælke på cirka 44x210 på pladen mod bjælken over vinduet og cirka 15 cm ud på hver side af åbningen.
Kommentarer?
I dag er det altså 2 plan med loft.
I dag ligger der 1,5 bjælke over vinduerne, derefter oven det kommer nybyggeriet med syld liggende på øverste tømmer og stående regler (moderne konstruktion).
Skal jeg få større vinduer, så skal jeg skære den halve bjælke væk samt 5 cm i nederste kant på den sidste hele bjælke.
Det gælder for to vinduer per hus-side og 120 cm hver.
Spørgsmålet er, hvor alvorligt det kan være?
Huset er efterisoleret, og jeg har mulighed for at lægge en bjælke på cirka 44x210 på pladen mod bjælken over vinduet og cirka 15 cm ud på hver side af åbningen.
Kommentarer?
Det afhænger først og fremmest af, hvad du har for noget, der hviler på stokkene over åbningen? Er det en bjælke, der har lager der, eller hvad? Måske ingenting?
Det afhænger i anden omgang af, hvordan den halvdel nedre stok er forankret til den øvre hele. Hvis de bare ligger løst på hinanden, er risikoen mindre ud fra synspunktet om nedbøjning, at noget kollapser, hvis du fjerner den halvdel.
Om du kan gnave fem centimeter i uk ud af den hele stok, er et andet spørgsmål. Det er betydeligt mere følsomt at mindske højden fra underkant på en bærende stok, hvis der hviler noget på den, fordi det neutrale lag (grænsen mellem trækspændinger og trykspændinger i tværsnittet) flyttes op og reducerer bøjningsmodstanden i stokken, som har med styrken at gøre.
Det afhænger i tredje omgang af, hvordan det ser ud oven over den hele stok. Er der flere hele stokke? I så fald kan du ved hjælp af fladjern 'hænge op' den udborede hele stok til de øvre og aflaste det, der hviler på den udborede til de uforstyrrede stokke højere op.
Lidt til vejledning måske?
_____________________
Byggaren
Det afhænger i anden omgang af, hvordan den halvdel nedre stok er forankret til den øvre hele. Hvis de bare ligger løst på hinanden, er risikoen mindre ud fra synspunktet om nedbøjning, at noget kollapser, hvis du fjerner den halvdel.
Om du kan gnave fem centimeter i uk ud af den hele stok, er et andet spørgsmål. Det er betydeligt mere følsomt at mindske højden fra underkant på en bærende stok, hvis der hviler noget på den, fordi det neutrale lag (grænsen mellem trækspændinger og trykspændinger i tværsnittet) flyttes op og reducerer bøjningsmodstanden i stokken, som har med styrken at gøre.
Det afhænger i tredje omgang af, hvordan det ser ud oven over den hele stok. Er der flere hele stokke? I så fald kan du ved hjælp af fladjern 'hænge op' den udborede hele stok til de øvre og aflaste det, der hviler på den udborede til de uforstyrrede stokke højere op.
Lidt til vejledning måske?
_____________________
Byggaren
Tak for input.
Ovenpå den hele stokken ligger en syll på 1x5" cirka og på den stående regler 1200c/c. Moderne byggeri med gips osv. Der er altså ingen flere stokke ovenpå, der skal kappes ud.
Hvordan stokkene er forankrede, kan jeg ikke se uden at rive indervægge eller yderpanel inkl. isolering ned.
Hvis man antager, at "intet mere" end trykket fra det traditionelle regelværk på overetagen og tag, mm. ligger jævnt fordelt over de 125 cm, vi taler om, så bør trykket vel ikke blive et problem.
Trækkrafter i siddeled endnu mindre vel?
Der bliver jo 150 mm (på højden) tilbage af den sidste stok, og jeg vil under alle omstændigheder bolte en 45x155 fast i stokken som ekstra forstærkning.
Er jeg på tynd is alligevel?
Ovenpå den hele stokken ligger en syll på 1x5" cirka og på den stående regler 1200c/c. Moderne byggeri med gips osv. Der er altså ingen flere stokke ovenpå, der skal kappes ud.
Hvordan stokkene er forankrede, kan jeg ikke se uden at rive indervægge eller yderpanel inkl. isolering ned.
Hvis man antager, at "intet mere" end trykket fra det traditionelle regelværk på overetagen og tag, mm. ligger jævnt fordelt over de 125 cm, vi taler om, så bør trykket vel ikke blive et problem.
Trækkrafter i siddeled endnu mindre vel?
Der bliver jo 150 mm (på højden) tilbage af den sidste stok, og jeg vil under alle omstændigheder bolte en 45x155 fast i stokken som ekstra forstærkning.
Er jeg på tynd is alligevel?
Næh, du ser ud til at have en ret god fornemmelse af, hvad det drejer sig om.
En 'syll' på 1"x5" lyder dog ikke så godt i mine ører. Det virker mere som en sømbræt for at få en plan overflade at stille vægspærrene på. Den bærer med andre ord ingenting.
Hvis intet andet hviler på den 'syll', foreslår jeg, at du hager 45 mm på dybdemålet og 120-145 mm på højdemålet i vægspærrene og klemmer en 45x120 eller 45x145 på højkant over åbningen.
At bolte en liggende 45 tyk planke til den øvre bjælke er en ret meningsløs handling, da de i forskydningssynspunkt ikke vil samarbejde særlig godt med hinanden. Da må du høvle oversiden på bjælken plan og lime med et Polyuretanlim i fugen og bolte dobbelt så tæt ved støttepunkterne som midt på, hvis det skal blive nogen forbedring. (Læg to remser tyk pap oven på hinanden og klem til med tommelfinger og pegefinger på begge hænder i hver sin ende, så får du forklaringen senere. Bed så en anden trykke ned på fladen med en finger midt på, og du vil mærke, at enderne kryber mellem fingrene. Forklaringen er, at den nedre remse udsættes for trækkræfter, og den øvre for trykkræfter, og da begge remser er lige lange, skal den øvre så blive kortere, og den nedre længere, hvis enderne skal forblive ens, hvilket de naturligvis ikke gør.) At hage ud for en 45x120 (alt. 45x145) på højkant er derfor en bedre forstærkningsforanstaltning.
_________________
Byggeren
En 'syll' på 1"x5" lyder dog ikke så godt i mine ører. Det virker mere som en sømbræt for at få en plan overflade at stille vægspærrene på. Den bærer med andre ord ingenting.
Hvis intet andet hviler på den 'syll', foreslår jeg, at du hager 45 mm på dybdemålet og 120-145 mm på højdemålet i vægspærrene og klemmer en 45x120 eller 45x145 på højkant over åbningen.
At bolte en liggende 45 tyk planke til den øvre bjælke er en ret meningsløs handling, da de i forskydningssynspunkt ikke vil samarbejde særlig godt med hinanden. Da må du høvle oversiden på bjælken plan og lime med et Polyuretanlim i fugen og bolte dobbelt så tæt ved støttepunkterne som midt på, hvis det skal blive nogen forbedring. (Læg to remser tyk pap oven på hinanden og klem til med tommelfinger og pegefinger på begge hænder i hver sin ende, så får du forklaringen senere. Bed så en anden trykke ned på fladen med en finger midt på, og du vil mærke, at enderne kryber mellem fingrene. Forklaringen er, at den nedre remse udsættes for trækkræfter, og den øvre for trykkræfter, og da begge remser er lige lange, skal den øvre så blive kortere, og den nedre længere, hvis enderne skal forblive ens, hvilket de naturligvis ikke gør.) At hage ud for en 45x120 (alt. 45x145) på højkant er derfor en bedre forstærkningsforanstaltning.
_________________
Byggeren