Sorry, vidste at det var nogen på M...MathiasS sagde:
Det er altså Mathias, der står bag de magiske 17 grader (primtal og alt)
Mathias, kan du trække den videnskabelige baggrund for de 17 grader?
For os der har glemt det altså.
PS
Vi rigtige nørd-amatører savede jo hver bræt 45 grader og stillede dem ned i en spand med Jotuns Trebitt et stykke tid inden monteringen.
Det blev ikke så lige. Men brættene hverken rådnet eller sprækkede!
Hemmeligheden bag de 17 grader findes på forummet. Den, der søger, skal finde.KnockOnWood sagde:Sorry, vidste at det var nogen på M...
Det er altså Mathias, der står bag de magiske 17 grader (primtal og alt)
Mathias, kan du forklare den videnskabelige baggrund til de 17 grader?
For os, der har glemt det altså.
PS
Vi rigtige nørd-amatører savede jo hvert bræt 45 grader og stillede dem i en spand med Jotuns Trebitt en stund inden monteringen.
Det blev ikke så lige. Men brædderne hverken rådede eller sprækkede!
Fysisk set handler det nok om overfladespænding og fugtafgivende overflade.JOW sagde:
Dråben holdes sammen af overfladespændingen, så dens fordampende overflade bliver mindre end det udbredte vand fra dråben på en ret savskåret overflade. Større overflade til fordampning giver hurtigere optørring.
Derudover er en skråt savskåret overflade meget svær at male ordentligt på stedet. Prøv at kigge med et spejl efter du har malet en bræt, hvordan det ser ud. Den tynde spids er følsom for slid, både mekanisk fra ting der slår mod facadens nederkant og for vejrets og tidens påvirkning.
Sav aldrig mere med spids! Dog er det, som nævnt, absolut vigtigst at sørge for at male omhyggeligt, men det bliver som sagt sjældent godt, hvis man ikke har gode forudsætninger med høj sokkel så man ser, hvad man laver.
Word!Bele sagde:
Tror præcis, det er det her, det handler om. Det er en anden sag, når panelet blev sat tæt op mod f.eks. en kældervæg, som det gør på vores hus. Der er det rådnet ganske kraftigt efter 40 år.
Det, som jeg tror er lige så vigtigt som overfladebehandlingen, er, at det er luftigt rundt om endetræet. Ud med brædden et stykke fra underlaget og spærreglen et stykke op. Hvis panelet afsluttes med en drypnæse bør der være rimeligt med luft mellem næse og panel, og næsen bør helst sættes bag spærreglen, så der også bliver luft bag panelets ende.
Dette skriver jeg lige efter, at jeg har skråskåret alle brædder på en væg. Desværre har jeg ikke formået at få en lige pæn kant og overvejer at tage rundsaven frem. Problemet er bare, at drypnæsen, som sidder under panelet, stikker så meget ud, at det virker svært at få plads til rundsaven. Sætter jeg den ovenfor, bliver panelet lidt for kort. Jeg må se, når hele væggen er klar, hvordan det ser ud.
Jeg tror, det er let for mange at hænge fast ved, at sådan har vi altid gjort, og alle nye tiltag henvises til at være dårligt underbyggede og opstået for at spare tid. Så dukker der ofte nogen op som Bele og giver en rimelig forklaring med lidt videnskabelig vinkel.
En enkel sammenligning. Hvis der ligger dråber på et bord, tørrer de så hurtigere op, hvis de får lov at ligge som dråber, eller hvis du stryger dem ud? Desuden suger spidsen på drypnæsen også vand op, og der er træet tyndt og følsomt. Råd er som bekendt en levende organisme, der spreder sig, hvis den får fat, hvilket den let gør, hvis koncentrationen af vand er høj, hvilket den bliver på drypnæsens yderste del.
/mats
Jeg er en af dem, der er lidt skeptisk over for drypnæse. Har hus+garage med 15 graders tag, og meget er dårligt nu, men det skyldes dårligt vedligehold af tidligere beboere. Det ser ud til, at skørheden i spidsen giver bedre fæste for råd. Når jeg går og tjekker fugten, er det i drypnæsens del, der er råd næsten overalt, mens det ovenfor dette (ca. 5mm) er godt træ. Når der skovles, fejes osv., rammer man let (har 5-15cm fra jorden) og beskadiger panelens spids, og så tager det mere fart. Jeg vil sandsynligvis save lige og få en "kraftigere" afslutning og selvfølgelig sigte mod at gøre grundarbejdet med olie osv. så godt som muligt samt vedligeholde facaden i de kommende år. Måske skulle jeg blande lidt for at se forskellen om 30-40 år og så vende tilbage her
Medlem
· västra götaland
· 372 indlæg
Er der nogen, der har et hurtigt og godt tip til, hvordan man får de tilskårne panelbrædder lige i underkanten, når man sømmer dem op?
Min erfaring er, at på-stedet-tilskæring er den eneste sikre måde at få det snorlige. At stille brædderne på noget når man monterer virker også, men jeg synes slutresultatet bliver bedre af på-stedet-tilskæring.Andreas Ludde Lundell sagde: