Bor i et træhus med kælder fra 30'erne.
I garagen er der ret store revner i loftet. Ovenover ligger køkkenet. Der har jeg kunnet løfte en gulvbrædde og set, at det er et træbjælkelag. Men under det ser det altså ud til at være beton. Var det en almindelig måde at bygge på? Udgør betonen nogen bærende funktion, eller var det bare for at få et "pænt" loft i kælderen? Det jeg egentlig undrer mig over er, om jeg bør udbedre loftet? Jeg vil i hvert fald forskønne det, der er revnet, men bør jeg også støtte op med en eller anden bjælke eller sådan? Det hænger ned en del omkring revnerne.
Mvh
I garagen er der ret store revner i loftet. Ovenover ligger køkkenet. Der har jeg kunnet løfte en gulvbrædde og set, at det er et træbjælkelag. Men under det ser det altså ud til at være beton. Var det en almindelig måde at bygge på? Udgør betonen nogen bærende funktion, eller var det bare for at få et "pænt" loft i kælderen? Det jeg egentlig undrer mig over er, om jeg bør udbedre loftet? Jeg vil i hvert fald forskønne det, der er revnet, men bør jeg også støtte op med en eller anden bjælke eller sådan? Det hænger ned en del omkring revnerne.
Mvh
Hvis du siger at du har træbjælkelag så er jeg ret sikker på at det er puds du har i loftet nedenunder.D djaccess sagde:
Man støber ikke et betonloft og monterer træbjælkelag ovenpå, uden det der er sikkert puds du har.
Er revnerne større så kan du muligvis fylde i med meget fin puds uden alt for store sandkorn/grus. Ellers er det vel nogen fugemasse der gælder. Det hele kan være armeret med type hønsenet.
Du behøver ikke støtte med bjælke hvis det bare er puds, hvilket det formentlig er, men du bør måske sørge for at det bliver der, så ikke nogen får det i hovedet til sidst. Det vil sikkert løsne sig i store flager p.g.a formodet armering af hønsenet, så du burde jo kunne punktfeste det med nogle skruer hvis du nu kan ramme rigtigt i noget godt underlag. Så reparerer du revnerne.
Ellers, hvis loftet er alt for ilde stedt, så bare ned med det hele og søm et træloft op, eller skru gips eller noget andet.
Stort tak for svar.
Det lyder helt rimeligt det du skriver.
Det ser ud til at være måske 5cm tyk kage. Jeg tester nok at banke rent lidt i en revne, så man kan se op, hvad der findes der at evt. fæstne i da. Gipstag lød fristende men kedeligt arbejde tror jeg.. tror desuden det er fuldt med spån og andet i bjælkelaget.
Det lyder helt rimeligt det du skriver.
Det ser ud til at være måske 5cm tyk kage. Jeg tester nok at banke rent lidt i en revne, så man kan se op, hvad der findes der at evt. fæstne i da. Gipstag lød fristende men kedeligt arbejde tror jeg.. tror desuden det er fuldt med spån og andet i bjælkelaget.
Hvis det der er et kælderbjælkelag, så gætter jeg, at det sågar kan være bygget med strøbund. Så har du desuden spånerne i bjælkelaget ikke bare i en "papbøtte", men også "papbøtten" hvilende på strøbundbrædder.D djaccess sagde:
Hvis ikke andet, så bør spånerne ligge i en "papbøtte". Jeg skriver "papbøtte", fordi man sømmede typisk vindpap i disse rum, særligt mod koldere rum, og derefter fyldte på med savsmuld.
Hvis ikke andet burde der i det mindste være ubehandlet almindelig tyk pap.
Men jo det gør man nogle gange. Jeg har støbte hvælvinger x 3, og på bopladsen er det gjort præcis sådan. Først 10-12 cm beton, derefter gulvåsser og undergulv af råspont. Har haft et gulv oppe i huset og kunne notere et interessant "snyd". Gulvåsserne var kun af dimension 50x75 (45x70 men ikke høvlet). I stedet havde man klodset det hele op med træstykker, masonitstykker og hvad man nu havde fundet. Niveaugulv anno 1951. Formodentlig fordi betonghvælvingen var ujævn. I øvrigt et letbetonhus, så det forklarer måske løsningen.
/LOB
/LOB
Ok.. føles som om de gjorde lidt, som de følte for, før i tiden
Jeg må nok forsøge at se et sted, hvor tykt det er da.
Hvis det nu viser sig at være 10cm tykt. Så er det altså beton.. og så har det en bærende funktion? Eller kan man regne med at gulvreglarna ligger ud over kældervæggene også og bærer op?
Spørgsmålet er egentlig, om jeg behøver støtte op eller bare pille i revnerne. Det hænger ned sikkert 5cm
Jeg må nok forsøge at se et sted, hvor tykt det er da.
Hvis det nu viser sig at være 10cm tykt. Så er det altså beton.. og så har det en bærende funktion? Eller kan man regne med at gulvreglarna ligger ud over kældervæggene også og bærer op?
Spørgsmålet er egentlig, om jeg behøver støtte op eller bare pille i revnerne. Det hænger ned sikkert 5cm
Det er forskel på at reglare et gulv på eksisterende bjælkelag og at have to styk bjælkelag. I dit eksempel er det ret tydeligt, at formålet var at lette gulvlægningen, men er alt for svage til at kunne have en bærende funktion.L lob sagde:
Til TS da - du kan sikkert få lidt bedre hjælp om billeder lægge op. Har du stadig mulighed for at komme til ovenfra og vurdere eller endsda måle gulvbjælkernes dimension?
Et billede nedefra kan være nok til at vurdere om det er beton, letbeton eller puds.
Men så har du vel ikke noget bjælkelag ovenpå den støbte hvælving, vel? Det er snarere et opreguleret gulv, det er ikke det samme som et bjælkelag. Der er så at sige ingen grund til at støbe hvælv på 10-12 cm og derefter også montere et bjælkelag ovenpå.L lob sagde:
Ja, og her har du også svaret. Det var simpelthen opreguleret ovenpå betonghvælvet. Det er betonghvælvet som bærer det hele, ikke "gulvåsarna" som du nævner det, med dimensionen 50x75. De tændstikker bærer intetL lob sagde:
Det dér ser åbenbart ud som en rigtig trækonstruktion.D djaccess sagde:
Derimod er loftet på det øverste billede lidt mistænkeligt. Ser ret tykt ud for bare at være lidt puds. Kan du ikke tage et billede tættere på det større hul, lige ind i revnen, eventuelt med et målebånd eller tommestok lige ind, så man kan se dybden på en måde?
Det var en mærkelig historie for at være indendørs. Ret store sten...
Nogen gammel støbning er det jo. Puds er det ikke helt igennem, så meget er jo klart.
Hvad pokker er det, der holder oppe dette lag egentlig? Ser ingen armering i form af hønsetråd eller lignende.
Så må det næsten være en tykkere plade beton, så det er selvbærende? Med armeringsjern?
Kan du måle tykkelsen på bjælkelaget tror du? Mest praktisk er det ved trappen ned til kælderen, for der bør du kunne afgøre afstanden mellem kælderloft og stueetagegulv.
Nogen gammel støbning er det jo. Puds er det ikke helt igennem, så meget er jo klart.
Hvad pokker er det, der holder oppe dette lag egentlig? Ser ingen armering i form af hønsetråd eller lignende.
Så må det næsten være en tykkere plade beton, så det er selvbærende? Med armeringsjern?
Kan du måle tykkelsen på bjælkelaget tror du? Mest praktisk er det ved trappen ned til kælderen, for der bør du kunne afgøre afstanden mellem kælderloft og stueetagegulv.
Men for at vende tilbage til det oprindelige spørgsmål. Hvis taget er stabilt og ikke bevæger sig, når du trykker, og du oplever, at det er godt fastgjort/forankret, så det ikke er en fare, at det bliver siddende, så er det jo bedst bare at pudse revnerne og hullerne igen.
For overfladen er jo allerede pudset, så der bliver ingen større forskel på overfladen bagefter, hvis du gør det pænt.
Hvis taget derimod sidder løst, og du føler, at det hele svajer som en stor kage, så kan du glemme at reparere det. Så er det bare ned med skidtet, men først efter man har undersøgt, hvad der holder bjælkelaget oppe.
Så som dette ser ud på nærbillederne, kan for eksempel gamle støbte indgangstrapper se ud nedenunder, som er ved at forvitre. Men da er det altså en støbt konstruktion.
Har ikke set din plantegning, men det kan meget vel være, at denne del hører til en gammel udendørsdel, dvs. at garagetaget har været en terrasse. Og så er det altså et gammelt støbt hvælv, som de derefter har valgt at placere en tilbygning på, og derfor måske valgt at bygge et bjælkelag ovenpå, fordi de bemærkede, at det støbte hvælv var ved at give sig. Eller noget sådant.
Meget mærkeligt ellers at have både støbt hvælv og trægulv. Og i det tilfælde må du være forsigtig, for du vil ikke have et støbt hvælv i hovedet. For så er det farvel. Lærer vejer flere tons hele det tag i så fald.
For overfladen er jo allerede pudset, så der bliver ingen større forskel på overfladen bagefter, hvis du gør det pænt.
Hvis taget derimod sidder løst, og du føler, at det hele svajer som en stor kage, så kan du glemme at reparere det. Så er det bare ned med skidtet, men først efter man har undersøgt, hvad der holder bjælkelaget oppe.
Så som dette ser ud på nærbillederne, kan for eksempel gamle støbte indgangstrapper se ud nedenunder, som er ved at forvitre. Men da er det altså en støbt konstruktion.
Har ikke set din plantegning, men det kan meget vel være, at denne del hører til en gammel udendørsdel, dvs. at garagetaget har været en terrasse. Og så er det altså et gammelt støbt hvælv, som de derefter har valgt at placere en tilbygning på, og derfor måske valgt at bygge et bjælkelag ovenpå, fordi de bemærkede, at det støbte hvælv var ved at give sig. Eller noget sådant.
Meget mærkeligt ellers at have både støbt hvælv og trægulv. Og i det tilfælde må du være forsigtig, for du vil ikke have et støbt hvælv i hovedet. For så er det farvel. Lærer vejer flere tons hele det tag i så fald.