Hejsa, har en tilbygning fra 70erne hvor tagspærerne har sat sig hvilket har resulteret i bugtende indvendigt tag/nedstyrtningsrisiko?
Har en tanke om hvordan jeg skal løse problemet men tænkte at høre her med jer kyndige inden jeg går i gang med for meget.
Spændvidden er næsten 13 m og det er en form for fagværkstagspær med cc100.
Tror også, at taget har trykket gulvet lidt ned.

Det jeg har gjort nuværende er at jeg har været nede i krybekælderen og smækket en ny bærende bjælke op i midten af rummene, dobbelt 220*45 sømmet og skruet til døden.
I øjeblikket står den med midlertidige støtter da jeg har støbt betonklodser som den senere skal hvile på.
Tænkte at leje et par donkrafte og pumpe op en eller et par cm.
Når dette er færdigt kan man fjerne støtten inde i boligdelen.
Det der er tegnet med sorte linjer er den "nye" tilbygning fra 70'erne.

Var på bræddegården i dag og kiggede på bjælker 150x150, er det kraftigt nok? Tænkte at lægge 6 stykker så jævnt fordelt jeg kan, men der er lidt problemer med vinduer.....

Usikker på om man kan tyde hvad der står på billedet, men bjælkerne der er grønne skal ligge mellem nye og gamle ydervæg. Hvordan får man dem lettest derind? Fjerne lidt facadepanel og save op for derefter at skubbe dem ind?
Den lyserøde bjælke er jeg lidt usikker på hvad man skal gøre med, hele den væg er glaspartier, så der vil jeg ikke have nogen belastninger. Det eneste jeg kan komme i tanke om er at lægge den orange bjælke mellem ydervæg og hjertevæg.
Denne får også støtte af en søjle (den lyseblå) der går igennem gulvet ned i krybekælderen til et fundament.
Men det er måske unødvendigt med den lyseblå? Klarer man belastningerne alligevel?
Tænker jeg helt forkert eller ville dette være en god løsning?
Mvh