11,436 læst ·
13 svar
11k læst
13 svar
Reparere kældervæg - hvilken spartel/filts?

Jeg har brug for at "fylde ud" et stykke af en kældervæg (se billede) i et hus fra 68. Underlaget er træuldbeton på væggen, men lige dette lille stykke er ubehandlet pga. at der tidligere var en tilstødende væg, som er blevet revet ned bagefter.
Lagtykkelsen skal være ca. 3 cm, hvor det er dybest. Hvad bør jeg bruge? Findes der nogen form for spartelmasse, der kan klare dette, eller er det puds, der gælder? I så fald hvilken type puds? Det ville være rart, hvis man kunne slibe det nogenlunde nemt, når det er hærdet.
Jeg ville tage gipsmørtel... Jeg ville lægge noget armering eller en plade bagved, ellers revner det hurtigt.
Gipsmørtel kan ikke slibes, så byg ikke for højt, men afslut i stedet med almindelig spartelmasse.
Gipsmørtel kan ikke slibes, så byg ikke for højt, men afslut i stedet med almindelig spartelmasse.
Nja, ifølge TS er dette en kældervæg, og hvis det så er en kældervæg, hvor der eventuelt kan trænge fugt igennem, ville jeg virkelig holde mig væk fra gipsmørtel og almindelig spartelmasse med risiko for, at det opløses og løsner sig på sigt. Er der derimod ingen risiko for gennemtrængende fugt, er produkterne helt korrekte. Ellers ville jeg anbefale et betonbaseret produkt som f.eks. Putsbruk.anders07 sagde:
Sant i almindelige tilfælde, men med træullit i væggen er nok gipsmørtel det mindste problem, hvis der skulle trænge fugt igennem...slacker sagde:
Nja, ifølge TS er dette en kældervæg, og er det da en kældervæg, hvor der eventuelt kan trænge fugt igennem, ville jeg virkelig holde mig væk fra gipsmørtel og almindelig spartelmasse med risiko for, at det opløses og slipper på sigt. Er der derimod ingen risiko for gennemtrængende fugt, så er produkterne helt korrekte. Ellers ville jeg anbefale et betonbaseret produkt som Puds.
Træulden ser ud til at være uarmeret, og det får mig til at antage, at huset er ældre. Frem til 50'erne var kalkmørtel/kalkpuds dominerende. Du kan tage et stykke og forsøge at smuldre det mellem fingrene, er det let at smuldre, og der bliver sand og støv tilbage, så er det nærliggende, at det er kalkmørtel, alternativt en meget mager KC-mørtel. Det var ikke lige så fint industrialiseret før, og mange pudser blandede man på stedet, samt at cementen var dyr, hvorfor det er svært at vurdere, hvor meget cement pudsen kan tænkes at indeholde.
"Reglerne" ved pudsning er at reparere med samme kvalitet eller svagere. Jeg ville have kigget på en Hydraulisk kalkmørtel, alternativt en KC50-50, dvs. C-mørtel som stærkest. Puds slibes ikke efterfølgende, men man skurer den rette overfladestruktur frem, inden det er blevet for hårdt, dvs. inden for de nærmeste timer fra påføringen afhængig af suget i underlaget. Jeg ville have undgået gipsmørtel og spartel på ydervægge, hvilket jeg antager, at dette drejer sig om i betragtning af træulden.
For kalkmørtel plejer det at være 3 gange kornstørrelsen i tykkelse per påføring, cementmørtlerne plejer at være mere generøse med tykkelsen. Træulden skal grundes inden de rigtige påføringer, du kan gå ind på træullits hjemmeside og downloade anvisningerne der.
Det fremgår ikke, hvor stor overfladen er, men hvis det kun er som billedet, dvs. 15-20 cm bredt, ville jeg have undladt at armere, hvis de øvrige vægge ikke viser tendens til revner i samlingerne mellem træuldpladerne. Men drejer det sig om betydeligt større overflader, ville jeg have armeret i det mindste samlingerne med et pudsnet, der er cirka 19x19 mm og 1 mm godstykkelse på trådene, typisk serpo 323 eller rullen fra Biltema, som koster 35% af Webers pris for et tilsvarende produkt.
"Reglerne" ved pudsning er at reparere med samme kvalitet eller svagere. Jeg ville have kigget på en Hydraulisk kalkmørtel, alternativt en KC50-50, dvs. C-mørtel som stærkest. Puds slibes ikke efterfølgende, men man skurer den rette overfladestruktur frem, inden det er blevet for hårdt, dvs. inden for de nærmeste timer fra påføringen afhængig af suget i underlaget. Jeg ville have undgået gipsmørtel og spartel på ydervægge, hvilket jeg antager, at dette drejer sig om i betragtning af træulden.
For kalkmørtel plejer det at være 3 gange kornstørrelsen i tykkelse per påføring, cementmørtlerne plejer at være mere generøse med tykkelsen. Træulden skal grundes inden de rigtige påføringer, du kan gå ind på træullits hjemmeside og downloade anvisningerne der.
Det fremgår ikke, hvor stor overfladen er, men hvis det kun er som billedet, dvs. 15-20 cm bredt, ville jeg have undladt at armere, hvis de øvrige vægge ikke viser tendens til revner i samlingerne mellem træuldpladerne. Men drejer det sig om betydeligt større overflader, ville jeg have armeret i det mindste samlingerne med et pudsnet, der er cirka 19x19 mm og 1 mm godstykkelse på trådene, typisk serpo 323 eller rullen fra Biltema, som koster 35% af Webers pris for et tilsvarende produkt.
Det passer meget godt; pudset er hvidfarvet og let at smuldre (man kan trække neglene i det og ser da aftryk). Kan det være kalkpuds da altså. Har du eksempel på produkt, som er passende?K KjellTimell sagde:Træullen ser ud til at være uarmeret, og det får mig til at antage, at huset er ældre. Frem til 50'erne var kalkmørtelen/kalkpudset dominerende. Du kan tage et stykke og forsøge at smuldre det mellem fingrene, hvis det er let smuldrende, og tilbage bliver sand og støv, så er det sandsynligt, at det er kalkmørtel, alternativt en meget mager KC-mørtel. Det var ikke lige så fint industrialiseret før, og mange pudser blandede man på stedet, samt at cementen var dyr, hvorfor det er svært at bedømme, hvor meget cement pudset kan tænkes at indeholde.
"Reglerne" ved pudsning er at reparere med samme kvalitet eller svagere. Jeg havde kigget på en hydraulisk kalkmørtel, alternativt en KC50-50, dvs. C-mørtel som stærkest. Puds sliber man ikke i efterkant, men man skurer frem den rette overfladestruktur, inden det når at blive for hårdt, dvs. inden for de nærmeste timer fra påføringen, afhængig af sugeevnen i underlaget. Jeg havde undgået gipsmørtel og spartel på ydervægge, hvilket jeg antager, at dette drejer sig om med tanke på træullen.
For kalkmørtel plejer det at være 3 gange kornstørrelsen i tykkelse per påføring, cementmørtlerne plejer at være mere generøse med tykkelsen. Træullen skal man grunde før de rigtige påføringer, du kan gå ind på træullits hjemmeside og downloade anvisningerne der.
Det fremgår ikke, hvor stor overfladen er, men hvis det kun er som billedet, dvs. 15-20 cm bredt havde jeg undladt at armeret, hvis de øvrige vægge ikke viser tendens til revner i samlingerne mellem træuldpladerne. Men drejer det sig om betydeligt større overflader, havde jeg armeret i det mindste samlingerne med et pudsnet, der er cirka 19x19mm og 1mm gods på trådene, typ serpo 323 eller rullen fra Biltema som koster 35% af Webers pris for tilsvarende produkt.
Det drejer sig om et begrænset område ca. 20 cm x 1,5 m, der skal pudses.
Ja, det lyder som kalkpuds. Men det er selvfølgelig svært at sige, om den indeholder en smule cement også, uden at lave en 10kkr analyse, hvilket er lidt overkill. Men hvis du går efter et kalkmørtel, kan du ikke gå galt.
En almindelig C-mørtel er nærmest umulig at smuldre mellem fingrene eller ridse med en negl og har en gråere nuance, mens kalkpudset har en hvidere nuance.
Et hydraulisk kalkmørtel fra Finja eller Weber fungerer nok, disse svarer til NHL5, dvs. en stærk hydraulisk mørtel. Egentlig burde du have en lidt svagere, hvis du nu kan trække neglen i det uden at skade neglen. Snarere NHL2 eller NHL3,5.
Jeg havde tilsvarende puds som dig i kælderen, som jeg tyndpudsede nu i ugen, jeg gik efter et NHL2 mørtel efter anbefaling fra Målarkalk. Deres mørtel er vel mere rettet mod restaureringer og kulturmærkede objekter og er således dyrere end Finja og Weber. Bor du i Stockholm kan du købe disse fra Bygma teglsalget i Högdalen.
En almindelig C-mørtel er nærmest umulig at smuldre mellem fingrene eller ridse med en negl og har en gråere nuance, mens kalkpudset har en hvidere nuance.
Et hydraulisk kalkmørtel fra Finja eller Weber fungerer nok, disse svarer til NHL5, dvs. en stærk hydraulisk mørtel. Egentlig burde du have en lidt svagere, hvis du nu kan trække neglen i det uden at skade neglen. Snarere NHL2 eller NHL3,5.
Jeg havde tilsvarende puds som dig i kælderen, som jeg tyndpudsede nu i ugen, jeg gik efter et NHL2 mørtel efter anbefaling fra Målarkalk. Deres mørtel er vel mere rettet mod restaureringer og kulturmærkede objekter og er således dyrere end Finja og Weber. Bor du i Stockholm kan du købe disse fra Bygma teglsalget i Högdalen.
Det kan fungere, og det kan sprække i samlingen. kalk og C-brug har forskellige elasticitet/ bevægelsesevner. Selv ved reparationer af facader anbefales det, at man ikke blander brugstyper, der plejer man jo at banke ned bomt og pudse om.
Jo, man får 3 sække C-brug til prisen af en kalkbrugssæk. Men i dit tilfælde er det så lille en overflade, at en sæk burde være nok.
Hvis det er tilgængeligheden af kalkbrug, der er besværlig, så tjek med Beijer, om du har noget i nærheden; de plejer at have et godt sortiment af brug.
Jo, man får 3 sække C-brug til prisen af en kalkbrugssæk. Men i dit tilfælde er det så lille en overflade, at en sæk burde være nok.
Klik her for at svare
