Kan man renovere en syllestock ved at hugge det rådne væk (ca. 1-2 cm) og skrue 195 reglar fra indersiden som støtte til nyt gulv? Eller er der risici ved det, så hele syllen skal udskiftes?
Desuden mærkeligt, hvordan man har fastgjort bærelejderne til syllestocken?
Jeg har indset, at det ikke er nogen idé at reparere og derfor nødvendigt at skifte bundremmen. Den var simpelthen mere rådden nogle steder, end jeg først troede. Planen er nu i stedet at skifte den "sektionsvis", med start i køkkenet, hvor billederne ovenfor er taget.
Problemet er, at det er meget svært at finde beskrivelser og information om, hvordan man går til værks, i mit tilfælde med krybekælder og støbt fundamentmur?
Talte med en bekendt, som mente, at man i princippet bare saver huller ud til donkrafte, hæver huset et par cm og sætter i et nyt stykke bundrem. Flytter donkrafte til det næste stykke, der skal skiftes, indtil hele sektionen er færdig. Kan det virkelig være så enkelt? Behøver man ikke at stabilisere væggene med en form for støtte? Og hvilken type træ bruger man til dette, kan man save bundrem af egne træer, f.eks. gran?
Jeg overvejer selvfølgelig at kontakte en tømrer, men vil forsøge at gøre så meget som muligt selv, hvis muligt.
Hvis man vil gøre det ordentligt men samtidig enkelt, så fælder man nogle passende graner eller fyrretræer og saver dem på tre sider. En savet side nedad mod den støbte stenfod og en savet side udad og en indad. Rund side opad mod dragningen i næste bjælke.
Jo længere længder man har på tømmeret, desto hurtigere går arbejdet. Problemet er, at mange bloksave ikke kan klare så lange stammer. Mellem 7,5 og 9 meter plejer at være det længste, man kan save afhængigt af savmodel.
Det tager utrolig meget tid helt unødvendigt at holde på og pusle med stumper. Ind med nye stammer fra hjørne til hjørne.
Man mister generelt 4-5 cm i højden, når man tilpasser den runde side af en stamme mod et gammelt træk. Man skærer simpelthen af med motorsav og barkkniv og økse, indtil det passer i det gamle træk. Mål højden på det gamle tømmer i både topende og rodende og sørg for, at det nysavede får omtrent samme højde +4eller5 cm.
Det er muligt at bruge friskt nyhugget tømmer, men så skal man lave reparationen for høj, så højden bliver den rette, når alt er tørret. Er tømmeret rigtig frisk, lægger man til 5 cm ekstra højde per højdemeter. Altså omkring en centimeter på en syll.
Når man skal løfte, kan man enten bolt fast stående stolper for eksempel 6x6 tommer at løfte under, eller så finder man på noget hjemmesvejset løftebeslag. Eller man er brutal og saver hul og stikker igennem et passende jern for eksempel en stump af en ås fra en almindelig toskæret Kvärneland eller Fiskars plov.
Døråbninger, der når ned til tømmer, som skal udskiftes, skal bindes sammen. For eksempel med en fastspikret 2x4 tommers planke på tværs, så døråbningen bibeholder den rette bredde nederst.
Der bliver syllskiftekursus i Bjurholm i det nordlige Ångermanland til sommer, hvis alt går vel. En bekendt skal være lærer. Bare et tip.
Hvis man vil gøre det ordentligt, men samtidig enkelt, skal man fælde nogle passende gran- eller fyrretræer og save dem på tre sider. En savet side nedad mod den støbte sokkel og en savet side udad og en indad. Rund side opad mod tappen i næste stamme.
Jo længere længder man har på tømmeret, desto hurtigere går arbejdet. Problemet er, at mange bloksave ikke klarer så lange stokke. Mellem 7,5 og 9 meter plejer at være det længste, man kan save, afhængigt af savmodellen.
Det tager utrolig meget tid fuldstændig unødvendigt at blive ved med at pusle med stumpper. Ind med nye stokke fra knude til knude.
Man mister generelt 4-5 cm i højderetningen, når man tilpasser rundsiden på en stamme mod en gammel tap. Man barberer bare af med motorsav, barkkniv og økse, indtil det passer i den gamle tap. Mærk højden på det gamle tømmer i både top- og rodende, og sørg for, at det nysavede får omtrent samme højde +4 eller 5 cm.
Det er muligt at bruge frisk fældet tømmer, men så skal man lave reparationen for høj, så højden bliver den rigtige, når alt er tørret. Er tømmeret rigtig friskt, lægger man 5 cm ekstra højde pr. højdemeter. Altså omkring en centimeter på en bundplanke.
Når man skal løfte, kan man enten boltse lodrette stolper fast, for eksempel 6x6 tommer at løfte under, eller man finder på nogle hjemmesvejsede løftebeslag. Eller man er brutal og saver hul og stikker et passende jern igennem, for eksempel en stump af en stedsegrøn fra en almindelig toskærs plov fra Kvärneland eller Fiskars.
Dørhuller, der når ned til tømmer, der skal udskiftes, skal man binde sammen. For eksempel med en fastsømet 2x4 tommers bræt på tværs, så dørhullet bevarer den rette bredde forneden.
Der bliver en bundplankekurs i Bjurholm i det nordlige Ångermanland til sommer, hvis alt går vel. En bekendt skal være lærer. Bare et tip.
Tak for et udførligt og beskrivende svar.
Huset i spørgsmålet har vandret tømmer, hvor bundplanken ser ud til at være savet på under- og oversiden, hvilket burde gøre det lettere at udskifte, da man slipper for at tage ud for "tappen", som du har beskrevet ovenfor. At udskifte bundplanken på hele huset bliver ikke aktuelt i år, da jeg kun planlægger at udskifte delen af bundplanken, der er i køkkenet, i længder på max 4,5 m.
Jeg har adgang til et minisavværk (til motorsav) samt fyrretræer fra i vinter.
Hvad angår løftet. Ville det fungere, hvis man saver huller ud i bundplanken til to donkrafte på hver sin side af det stykke, man vil udskifte. Som man derefter fjerner og kiler to stykker ind i bundplanken som afslutning/tætning?
Tak for tippet. Det er desværre lidt for langt væk for mig.
Huset i spørgsmålet har liggende tømmer, hvor syllen ser ud til at være skåret på under- og oversiden, hvilket burde lette udskiftningen, da man slipper for at tage højde for "draget", du har beskrevet ovenfor. At skifte syllen på hele huset bliver ikke aktuelt i år, da jeg kun planlægger at skifte den del af syllen, der er i køkkenet, i længder på maksimalt 4,5 m.
Jeg har adgang til minibåndsav (til motorsav) samt fyrretræer fra i vinter.
Angående løftet. Ville det fungere, hvis man savede huller i syllen til to donkrafte på hver sin side af det stykke, man vil udskifte? Som man derefter fjerner og kiler ind to stykker i syllen som afslutning/tætning?
Tak for tippet. Det er desværre lidt for langt væk for mig.
I Österbotten kalder vi det for "ondislaag". En firkantet stokkekrans under selve tømmeret. For at det skal være let at udskifte.
Jeg ville anbefale, at du skarver den nye tømmer sammen med den gamle, så "ondislaaji" danner en sammenhængende ramme under huset. Dengang var der ingen armering i betonen, og træhuset står løst på grunden og skal holde formen på sig selv. Derfor er det ikke en god idé at save huller til donkrafte. Bedre at bolte noget fast, man kan løfte i. Eller save et lille hul og trække en stump af en ås fra en skrottet plov igennem og løfte med en donkraft under hver ende af den.
I Österbotten kalder vi det for "ondislaag". En firkantet stokvarv under selve tømmeren. For at det skal være enkelt at skifte.
Jeg vil anbefale, at du lasker
sammen den nye tømren med den gamle, så "ondislaaji" danner en sammenhængende ramme under huset. På den tid fandtes der ingen armering i betonen, og træhuset står løst på grunden og skal holde formen på sig selv. Derfor er det ikke en god ide at save huller til donkrafte. Bedre at bolt fast noget at løfte i. Eller save et lille hul og trække en stump af en ås fra en kasseret plov igennem og løfte med en donkraft under hver ende af den.
Interessant dette, tak for infoen!
Ah, jeg forstår, bestemt en sikrere fremgangsmåde. Undskyld min uvidenhed nu, men med ås mener du i princippet en kraftig stålregel?
Ah, jeg forstår, bestemt en mere sikker fremgangsmåde. Undskyld min uvidenhed nu, men med ås mener du i princippet en kraftig stålregel?
Ja præcis. De plejer at være omkring 40x80 mm og af et lidt hårdere og sejere stål, som ikke bøjer så let. Jeg har ikke mødt dette materiale i de dimensioner andre steder end som åsar, det vil sige de krummede bjælker, som vändskivorna fastgøres på i ældre traktordrevne plove.
Ja præcis. De plejer at være omkring 40x80 mm og af et lidt hårdere og sejere stål, som ikke bøjer så let. Jeg har ikke stødt på det materiale i de dimensioner andre steder end som åser, det vil sige de krummede bjælker, som drejeskiverne sættes fast på i ældre traktordrevne plove.
Ah, tak så meget for tipset. Det kan blive svært at få fat på, men nu ved jeg, hvad jeg i det mindste skal kigge efter. Det ville unægtelig være nemmest, hvis man slipper for at lave indgreb i væggen.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
