Hej Byggahus,
Jeg har for nylig fået hus, to-etagers bygget -98. Nu her om vinteren var det køligt på overetagen. Nu har jeg besluttet mig for at rive gulvet op (som alligevel er slidt) og gulvspån for at lægge sporet spån og vandbåren gulvvarme.
Mellem-etagen består i dag meget simpelt af letbjælker med gulvspån og derefter gulv på. Nogle steder lyder det hult (som en kasse) når man går. Jeg ser på byggeritningen, at der er noget bredere mellem bjælkerne (600 mm) sammenlignet med øvrigt, se billede rundt trappe.
Det jeg undrer mig over fra forummet er, hvad burde jeg benytte lejligheden til at forbedre når jeg alligevel har mellem-etagen åben? Hvad findes der af "lavthængende" forbedringer jeg burde se over? Isolering med hensyn til lyd, og varmebarriere mellem etagerne? Gavner det at kortslutte mellem bjælkerne der hvor det er ekstra bredt?
Taknemmelig for svar!
Jeg har for nylig fået hus, to-etagers bygget -98. Nu her om vinteren var det køligt på overetagen. Nu har jeg besluttet mig for at rive gulvet op (som alligevel er slidt) og gulvspån for at lægge sporet spån og vandbåren gulvvarme.
Mellem-etagen består i dag meget simpelt af letbjælker med gulvspån og derefter gulv på. Nogle steder lyder det hult (som en kasse) når man går. Jeg ser på byggeritningen, at der er noget bredere mellem bjælkerne (600 mm) sammenlignet med øvrigt, se billede rundt trappe.
Det jeg undrer mig over fra forummet er, hvad burde jeg benytte lejligheden til at forbedre når jeg alligevel har mellem-etagen åben? Hvad findes der af "lavthængende" forbedringer jeg burde se over? Isolering med hensyn til lyd, og varmebarriere mellem etagerne? Gavner det at kortslutte mellem bjælkerne der hvor det er ekstra bredt?
Taknemmelig for svar!
Senest redigeret:
Så vidt jeg kan se, så er der kun ét sted, hvor der er mere end 600 mm, og det er som du siger ved trappeskakten, og der er det 670 mm. Ellers er det 600 ned til 300 mm c/c mål på dine bjælker, så jeg ser ikke noget større behov for kortlinger, medmindre du føler, det giver efter. På den ene side af mellemrummer virker det til at være dobbelt op med dobbelt letbjælker og en regel hele vejen (se snit E).
Giver gulvet efter i det rum, hvor du har lidt større mellemrum? I så fald er det måske en supplerende regel, der er på sin plads der, men ikke ellers. Huset ser jo ikke så bredt ud, og der er en skillevæg, der holder etagedækket oppe, hvis jeg ikke mistolker tegningen.
Når det gælder isolering mellem overetagen og underetagen, er der vel ingen større grund, medmindre underetagen er uopvarmet, men for trinstøj kan det give mening at lægge løsuld af noget tungt isoleringsmateriale, f.eks. cellulosefiber. Der findes også trinstøjplader til at lægge mellem spån og parket, men jeg ved ikke, hvordan de påvirker gulvvarme.
Giver gulvet efter i det rum, hvor du har lidt større mellemrum? I så fald er det måske en supplerende regel, der er på sin plads der, men ikke ellers. Huset ser jo ikke så bredt ud, og der er en skillevæg, der holder etagedækket oppe, hvis jeg ikke mistolker tegningen.
Når det gælder isolering mellem overetagen og underetagen, er der vel ingen større grund, medmindre underetagen er uopvarmet, men for trinstøj kan det give mening at lægge løsuld af noget tungt isoleringsmateriale, f.eks. cellulosefiber. Der findes også trinstøjplader til at lægge mellem spån og parket, men jeg ved ikke, hvordan de påvirker gulvvarme.
Tak for engagementet.T Testarn sagde:Så vidt jeg kan se, er der kun ét sted, hvor det er mere end 600 mm, og det er som du siger ved trappehullet, og der er 670 mm. Ellers er det 600 ned til 300 mm c/c mål på dine bjelker, så jeg ser ikke noget større behov for kortlingar, medmindre du føler, det svigter. På den ene side af det mellemrum ser det ud til at være fordoblet med dobbelte letbjelker og en regel hele vejen (se snit E).
Svigter gulvet i det fag, hvor du har lidt større mellemrum? I så fald måske en supplerende regel er på sin plads der, men ikke ellers. Det ser jo ikke så bredt ud huset, og der er en hjertevæg, der holder oppe bjælkelaget, hvis jeg ikke mistolker tegningen.
Når det gælder isolering mellem overetage og underetage, er der vel ingen større grund, medmindre underetagen er uopvarmet, men for trinlyd kan der være en pointe i at lægge løsuld af noget tungt isoleringsmateriale, fx cellullosefiber. Der findes også trinlydsplader at lægge mellem spån og parket, men jeg ved ikke, hvordan de påvirker gulvvarme.
Nej, jeg oplever ingen svigtende i gulvet. Derimod er der åbenbart "kasselyd", når man går derover. Dette kan man måske afhjælpe med en supplerende regel, som du siger, eller kortlingar(?).
Så man isolerer kun for lyddæmpning? Skal kigge nærmere på trinlydsplader.
Tak!
For lydisolering samt trinlydsisolering vil man gerne have høj vægt på bjælkelaget. Fuldisolér med tung isolering (f.eks. Stenull). Derefter vil du have så meget gulvspån og gulvgips, som du kan få plads til. Jo flere lag, desto bedre.
En trinlydsmåtte hjælper desværre næsten ikke på lette træbjælkelag. Disse er kun effektive fra 500 Hz og opefter. Problemerne i lette træbjælkelag er ved meget lave frekvenser.
En trinlydsmåtte hjælper desværre næsten ikke på lette træbjælkelag. Disse er kun effektive fra 500 Hz og opefter. Problemerne i lette træbjælkelag er ved meget lave frekvenser.
Klik her for at svare
