Håber der ikke findes en tråd i dette emne - har ikke formået at lave en søgning, som har ført til nogen i hvert fald...
Har en idé om en konstruktion, hvor jeg vil/behøver reducere vægten på en bjælkekonstruktion. (Forstår at det lyder mystisk, men lige nu vil jeg ikke sige mere end nødvendigt.) Det drejer sig om et hjemmebyggeri i træ, og jeg vil sammenligne det med en træbjælke, hvor jeg vil reducere vægten ved hjælp af en hulsav for at reducere mængden af materiale i bjælken, uden at bæreevnen nævneværdigt påvirkes.
Er det muligt, og findes der en formel vedrørende hulsstørrelse og "placering" der kan anvendes generelt?
Stor tak for al input!
//Ronnie
Har en idé om en konstruktion, hvor jeg vil/behøver reducere vægten på en bjælkekonstruktion. (Forstår at det lyder mystisk, men lige nu vil jeg ikke sige mere end nødvendigt.) Det drejer sig om et hjemmebyggeri i træ, og jeg vil sammenligne det med en træbjælke, hvor jeg vil reducere vægten ved hjælp af en hulsav for at reducere mængden af materiale i bjælken, uden at bæreevnen nævneværdigt påvirkes.
Er det muligt, og findes der en formel vedrørende hulsstørrelse og "placering" der kan anvendes generelt?
Stor tak for al input!
//Ronnie
Værktøjsgal
· Stockholm
· 1 399 indlæg
Kerto-bjælke er jo ellers et godt alternativ, når det gælder vægt vs styrke.
Hehe, lyder som et "evighedsmaskinspørgsmål" 
det korte svar er selvfølgelig, at du påvirker bæreevnen med et hul. Ofte plejer et hul at påvirke spændingsfeltet med en faktor på 2-3, dvs. spændingerne omkring hullet bliver 3 gange så høje, hvis du har en stor homogen flade. Dette gælder for stål. For træ vil det sandsynligvis blive værre, da du klipper mange fibre over, når du laver hullet. Hvis du kan lave en skitse med formodede laster og støttepunkter for bjælken, så måske man kan finde ud af noget. Men med de sparsomme oplysninger, du har givet os, er det svært.
Kør en stålbjælke...
det korte svar er selvfølgelig, at du påvirker bæreevnen med et hul. Ofte plejer et hul at påvirke spændingsfeltet med en faktor på 2-3, dvs. spændingerne omkring hullet bliver 3 gange så høje, hvis du har en stor homogen flade. Dette gælder for stål. For træ vil det sandsynligvis blive værre, da du klipper mange fibre over, når du laver hullet. Hvis du kan lave en skitse med formodede laster og støttepunkter for bjælken, så måske man kan finde ud af noget. Men med de sparsomme oplysninger, du har givet os, er det svært.Kør en stålbjælke...
Hvis Kerto ikke passer, findes der flere alternativer.
HB-bjælke er en rigtig klassiker fra den tid, da alt kunne bygges med enkle midler. I princippet en I-bjælke af træ. I princippet burde det være muligt at bygge en moderne HB-bjælke med liv af krydsfiner (plywood på udenlandsk).
Nu om dage findes der også forskellige slags letbjælker med liv af masonit og flanger af massivtræ. De giver sandsynligvis mest bøjningsstivhed i forhold til vægten.
Derudover findes der limede fagværksbjælker, som normalt bruges som bukrygge til hvælveforme. De er ikke godkendt til permanente bygningsværker, men hvis du har brug for en bærbar ekstrem let konstruktion, kan det være et alternativ.
Der findes beregningsmodeller for styrken i træbjælker med huller i midten. Det største problem er, at hullerne reducerer bjælkens skivefasthed. Hvis vi forestiller os en to-støttebjælke med nogenlunde jævnt fordelt last, bliver den største bøjepåkendelse i midten og den største skivekraft nær enderne. Det er altså kun på en del af længden, det er hensigtsmæssigt at lave huller. Når en bjælke får skivebrud, begynder den at fungere som en bladfjederpakke eller en bund brædder og får altså dårlig bæreevne.
HB-bjælke er en rigtig klassiker fra den tid, da alt kunne bygges med enkle midler. I princippet en I-bjælke af træ. I princippet burde det være muligt at bygge en moderne HB-bjælke med liv af krydsfiner (plywood på udenlandsk).
Nu om dage findes der også forskellige slags letbjælker med liv af masonit og flanger af massivtræ. De giver sandsynligvis mest bøjningsstivhed i forhold til vægten.
Derudover findes der limede fagværksbjælker, som normalt bruges som bukrygge til hvælveforme. De er ikke godkendt til permanente bygningsværker, men hvis du har brug for en bærbar ekstrem let konstruktion, kan det være et alternativ.
Der findes beregningsmodeller for styrken i træbjælker med huller i midten. Det største problem er, at hullerne reducerer bjælkens skivefasthed. Hvis vi forestiller os en to-støttebjælke med nogenlunde jævnt fordelt last, bliver den største bøjepåkendelse i midten og den største skivekraft nær enderne. Det er altså kun på en del af længden, det er hensigtsmæssigt at lave huller. Når en bjælke får skivebrud, begynder den at fungere som en bladfjederpakke eller en bund brædder og får altså dårlig bæreevne.
Jeg tænker, at det måske kan løses med et fagværk af en slags. Det vil dog kræve stor præcision, hvis det er sparsomt med plads, det handler om.
Mange tak for input!
Indser at det måske er mere problematisk, end jeg troede.
Det handler ikke om en bjælke, der ligger med støtte i hver ende. Af den grund går Kertobjælker, I-bjælker og lignende bort.
Vi har alle været hos tandlægen, hvor der er en kæmpelampe på en leddelt bom/arm/what ever ophængt i loftet. Svejseudsugning er en lignende konstruktion. Festools anordning for at holde slangen oppe er en primitiv sammenligning.
Jeg vil opnå noget lignende i træ og holde vægten nede. Når jeg er færdig, vil jeg poste resultatet på Byggahus.
Spørgsmålet er, kan jeg reducere materialet uden at miste masser i bæreevne? Groft forenklet — hvor meget. Kan jeg bore gennem en planke, der står på højkant uden at den mister sin hovedsagelige bæreevne? Findes der en formel, man kan anvende?
Tak for svar så længe!
//Ronnie
Indser at det måske er mere problematisk, end jeg troede.
Det handler ikke om en bjælke, der ligger med støtte i hver ende. Af den grund går Kertobjælker, I-bjælker og lignende bort.
Vi har alle været hos tandlægen, hvor der er en kæmpelampe på en leddelt bom/arm/what ever ophængt i loftet. Svejseudsugning er en lignende konstruktion. Festools anordning for at holde slangen oppe er en primitiv sammenligning.
Jeg vil opnå noget lignende i træ og holde vægten nede. Når jeg er færdig, vil jeg poste resultatet på Byggahus.
Spørgsmålet er, kan jeg reducere materialet uden at miste masser i bæreevne? Groft forenklet — hvor meget. Kan jeg bore gennem en planke, der står på højkant uden at den mister sin hovedsagelige bæreevne? Findes der en formel, man kan anvende?
Tak for svar så længe!
//Ronnie
Værktøjsgal
· Stockholm
· 1 399 indlæg
Hvis du vil have konstruktionen i træ, kan du bygge i fx birkekrydsfinér, en boxet konstruktion som du derefter kan hulperforere.
Ja, det er det, der er min tanke. Har en overvejelse om en sandwichkonstruktion med ply/eps/ply/eps/ply. En enkel prototype tyder på en vridstyvhed, der er helt ok. Nu vil jeg reducere vægten på det hele og undrer mig over, hvor meget jeg kan fjerne af krydsfineren ved at fjerne materiale med hulsav.
Findes der en tommelfingerregel/formel?
//Ronnie
Findes der en tommelfingerregel/formel?
//Ronnie
Helt uvidenskabeligt ville jeg foreslå aflange huller, ligesom disse. Ifølge min mavefornemmelse.
https://www.google.se/search?q=vatt...UIBygB&biw=1280&bih=800#imgrc=e3StSKpA35Gi7M:
https://www.google.se/search?q=vatt...UIBygB&biw=1280&bih=800#imgrc=e3StSKpA35Gi7M:
Senest redigeret: