Huse med teglade facader løber stor risiko for at falde sammen, hvis de er bygget mellem 1940- og 70-tallet. Svensk Byggtjänst har endnu kun noteret et antal sammenstyrtninger, men advarer om, at problemet kan eskalere, og at villa- og ejendomsejere står over for omfattende renoveringsomkostninger.
Svensk Byggtjänst skønner, at der findes 80 millioner kvadratmeter teglfacader, som er bygget i perioden 1940-1975. En stor del af disse kan være i risikozonen, fordi de indeholder armering og fæstninger, der ruster.
Teglede husfacader er længe blevet betragtet som relativt vedligeholdelsesfrie. Men nye opdagelser, som Svensk Byggtjänst har gjort, viser, at der er håndgribelige problemer med facader af tegl. De risikerer at falde sammen eller sprænges itu, fordi armeringen i væggene eller de fæstninger, såkaldte kramler, som holder væggen på plads, ruster væk. Dette gælder primært ejendomme med facader muret af halvstens tegl, 120 millimeters bredde, som er blevet almindelige at bygge med siden 1930'erne. De murede vægge er forankret mod husets ramme af letbeton, beton eller træ ved hjælp af stålkramler.
- Det, der nu er sket, er, at flere mangelfuldt forankrede skalmure delvist er styrtet sammen i forbindelse med kraftig blæst. Kramlerne, som skal sikre muren, har ofte rustet væk eller været mangelfuldt fastgjort, skriver Bosse Samuelsson fra Svensk Byggtjänst i en advarende artikel om problemerne med teglfacader.
En forklaring på, at dette sker først nu, er, at man i 50- og 60-tallet ikke anvendte rustfrie kramler, som nu begynder at ruste væk. Nogle går helt i stykker, andre beskadiges, så bæreevnen mindskes. Bosse Samuelsson skriver også, at vægge risikerer at falde sammen pga. dårlig fastgørelse, hvilket kan skyldes, at teglskifter ikke er havnet på niveau med bjælkelagskanter, og kramlen er blevet for kort og bøjet ned i luftmellemrummet.
- Teglfacader, der er mellem 30 og 65 år gamle, har sandsynligvis problemer med rustende armering eller kramling. Facaderne skal undersøges med hensyn til revner i fugerne, mørtel, der er løsnet, eller hvor hele teglskifter har ændret placering. Det er tegn på, at fugearmeringen er rustet, skriver Bosse Samuelsson.
Problemerne med de nedbrydende vægge er ikke kun økonomiske. Omkostningerne ved at reparere disse kan blive høje. Der er en stor risiko for personskader ved at opholde sig eller udføre arbejde i nærheden af en sådan facade. Området omkring væggen bør afspærres, og stilladser skal forankres i en bagvedliggende væg. Man bør hyre en konstruktør og en entreprenør, som har erfaring fra lignende arbejder.
Ifølge Svensk Byggtjänst rammes al armering før eller senere af korrosion, når cementmørtelens pH-værdi falder fra 12 til 9 gennem karbonatisering, hvilket sker, når mørtelens calciumhydroxid omdannes til calciumkarbonat gennem oxygen i luften eller opløst i vand. Når der opstår revner i fugerne, kan vand trænge ind til armeringen og fremskynde korrosionen. Vandindtrængning kan også føre til frostsprængning af teglet.
http://www.e24.se/branscher/fastighetbygg/artikel_439071.e24
Svensk Byggtjänst skønner, at der findes 80 millioner kvadratmeter teglfacader, som er bygget i perioden 1940-1975. En stor del af disse kan være i risikozonen, fordi de indeholder armering og fæstninger, der ruster.
Teglede husfacader er længe blevet betragtet som relativt vedligeholdelsesfrie. Men nye opdagelser, som Svensk Byggtjänst har gjort, viser, at der er håndgribelige problemer med facader af tegl. De risikerer at falde sammen eller sprænges itu, fordi armeringen i væggene eller de fæstninger, såkaldte kramler, som holder væggen på plads, ruster væk. Dette gælder primært ejendomme med facader muret af halvstens tegl, 120 millimeters bredde, som er blevet almindelige at bygge med siden 1930'erne. De murede vægge er forankret mod husets ramme af letbeton, beton eller træ ved hjælp af stålkramler.
- Det, der nu er sket, er, at flere mangelfuldt forankrede skalmure delvist er styrtet sammen i forbindelse med kraftig blæst. Kramlerne, som skal sikre muren, har ofte rustet væk eller været mangelfuldt fastgjort, skriver Bosse Samuelsson fra Svensk Byggtjänst i en advarende artikel om problemerne med teglfacader.
En forklaring på, at dette sker først nu, er, at man i 50- og 60-tallet ikke anvendte rustfrie kramler, som nu begynder at ruste væk. Nogle går helt i stykker, andre beskadiges, så bæreevnen mindskes. Bosse Samuelsson skriver også, at vægge risikerer at falde sammen pga. dårlig fastgørelse, hvilket kan skyldes, at teglskifter ikke er havnet på niveau med bjælkelagskanter, og kramlen er blevet for kort og bøjet ned i luftmellemrummet.
- Teglfacader, der er mellem 30 og 65 år gamle, har sandsynligvis problemer med rustende armering eller kramling. Facaderne skal undersøges med hensyn til revner i fugerne, mørtel, der er løsnet, eller hvor hele teglskifter har ændret placering. Det er tegn på, at fugearmeringen er rustet, skriver Bosse Samuelsson.
Problemerne med de nedbrydende vægge er ikke kun økonomiske. Omkostningerne ved at reparere disse kan blive høje. Der er en stor risiko for personskader ved at opholde sig eller udføre arbejde i nærheden af en sådan facade. Området omkring væggen bør afspærres, og stilladser skal forankres i en bagvedliggende væg. Man bør hyre en konstruktør og en entreprenør, som har erfaring fra lignende arbejder.
Ifølge Svensk Byggtjänst rammes al armering før eller senere af korrosion, når cementmørtelens pH-værdi falder fra 12 til 9 gennem karbonatisering, hvilket sker, når mørtelens calciumhydroxid omdannes til calciumkarbonat gennem oxygen i luften eller opløst i vand. Når der opstår revner i fugerne, kan vand trænge ind til armeringen og fremskynde korrosionen. Vandindtrængning kan også føre til frostsprængning af teglet.
http://www.e24.se/branscher/fastighetbygg/artikel_439071.e24
Nu slipper man måske få skældud når man sætter spørgsmålstegn ved ting.
Det er jo ellers almindeligt at høre "vi/jeg har bygget sådan her i 25 år uden problemer". Førhen havde man jo kun asbesten at henvise til, men nu om dage er der både skimmel og dette.
Det er jo ellers almindeligt at høre "vi/jeg har bygget sådan her i 25 år uden problemer". Førhen havde man jo kun asbesten at henvise til, men nu om dage er der både skimmel og dette.
For nogle år siden (3, 5, 7? husker ej.) styrtede en stor del af gavlfacaden på en tre etager høj gymnasieskolebygning i Falköping sammen. Dette skete ifølge en kilde p.g.a. rustne bindere og kraftig vind. Min pointe med at fortælle dette er følgende: Inden for en periode på nogle få år forinden havde facaden fået gennemsyn af et murerfirma, hvis vurdering var i stil med "dette skal der gøres noget ved, ellers kan det styrte sammen". Ingen handling blev bestilt, og alt var fred og ingen fare, indtil... ja, I ved hvad. Heldigvis spadserede ingen syvendeklasse den sædvanlige nedtrampede sti på græsplænen lige under facaden da den faldt ned (så vidt jeg ved).
Havde denne rapport fra Svensk Byggtjänst eksisteret dengang, var der sikkert blevet grebet ind. Godt at der kommer mere ud om dette problem, så alvoren i det lettere kan forstås.
Mvh MaxPax
Havde denne rapport fra Svensk Byggtjänst eksisteret dengang, var der sikkert blevet grebet ind. Godt at der kommer mere ud om dette problem, så alvoren i det lettere kan forstås.
Mvh MaxPax
Klik her for at svare