Det er tid til at kaste mig ud i at bygge terrasse, og jeg har selvfølgelig en del overvejelser. Langsiden af terrassen, ca. 9m lang, vil være ca. 1,2m over jorden og strække sig ca. 2m fra den del, der ligger på jorden, ca. 3m.
Min første tanke var at sætte 90x90 trykimprægneret og lade dem fortsætte videre for at bruge til rækværket, men efter at have søgt lidt rundt, har jeg fundet ud af, at bærerne skal hvile på stolperne, og der er nogle muligheder:
1. Skrue to 90x45 og lade bæreren hvile på den ene, men 90x45 er måske lidt svag til at holde rækværket stabilt?
2. Skrue bæreren i 90x90 og skrue en 90x45 som støtte.
3. Fælde bæreren i 90x90, men dels bliver det svagere til rækværk, og der er mere endetræ eksponeret for fugt.
Derudover tænker jeg bæreren 170x45 med stolper cc120 langs langsiden.