Skulle have brug for nogle gode råd. Har et gigantisk hus og et 10-årigt projekt foran mig. Tager rum for rum.
Huset er bygget i 1936, og væggen består udefra og ind af stående lockpanel, 70-80 mm stående plank, vindpap, tretex. Isolering er lig med ikke-eksisterende. Har revet ned til plankrent i to rum.
I trin et tænkte jeg at lægge en Hunton træfiberisolering, 45 mm. Spørgsmålet er om man så sætter dampbremsen (Hunton SD10) direkte bag gipsen, eller hvilket jeg hælder til; direkte på plankvæggen og 45 mm isolering ovenpå?
Rigtigt/forkert, fordele/ulemper?
(Har tænkt at efterisolere også ydersiden "engang", typisk 2x krydsede 45 mm mere, en vindskiva på det og så panel, men det bliver senere...)
Huset er bygget i 1936, og væggen består udefra og ind af stående lockpanel, 70-80 mm stående plank, vindpap, tretex. Isolering er lig med ikke-eksisterende. Har revet ned til plankrent i to rum.
I trin et tænkte jeg at lægge en Hunton træfiberisolering, 45 mm. Spørgsmålet er om man så sætter dampbremsen (Hunton SD10) direkte bag gipsen, eller hvilket jeg hælder til; direkte på plankvæggen og 45 mm isolering ovenpå?
Rigtigt/forkert, fordele/ulemper?
(Har tænkt at efterisolere også ydersiden "engang", typisk 2x krydsede 45 mm mere, en vindskiva på det og så panel, men det bliver senere...)
Her er min teori:
Sæt damphæmmeren direkte mod plankevæggen, hvis du vil skabe et installationslag, hvor du kan trække el og andre installationer uden at risikere at perforere damphæmmeren. Praktisk fremgangsmåde, der giver dig fleksibilitet ved installationer. For at undgå kondensproblemer indtil du efterisolerer ydersiden, skal du sørge for, at den eksisterende vindpap eller vindbeskyttelse er i god stand og forhindrer kold luft i at trænge ind i væggen. Hvis kold luft kommer ind og køler plankevæggen, kan varm og fugtig indendørsluft kondensere ved damphæmmeren.
Godt valg med en damphæmmer (som Hunton SD10), snarere end en dampspærre, da det reducerer risikoen for fugtproblemer, eftersom damphæmmeren tillader en vis fugtvandring og væggen kan "ånde". Når du i fremtiden efterisolerer udvendigt med krydslagte lag og ordentlig vindbeskyttelse, vil plankevæggen blive varmere og kondensrisikoen vil blive reduceret betydeligt, mens hele væggen får bedre isolering og beskyttelse mod vejrpåvirkning.
Skal du have en eller anden form for kontrolleret ventilation? Det er ikke til at stole på naturligt træk efter sådanne foranstaltninger.
Sæt damphæmmeren direkte mod plankevæggen, hvis du vil skabe et installationslag, hvor du kan trække el og andre installationer uden at risikere at perforere damphæmmeren. Praktisk fremgangsmåde, der giver dig fleksibilitet ved installationer. For at undgå kondensproblemer indtil du efterisolerer ydersiden, skal du sørge for, at den eksisterende vindpap eller vindbeskyttelse er i god stand og forhindrer kold luft i at trænge ind i væggen. Hvis kold luft kommer ind og køler plankevæggen, kan varm og fugtig indendørsluft kondensere ved damphæmmeren.
Godt valg med en damphæmmer (som Hunton SD10), snarere end en dampspærre, da det reducerer risikoen for fugtproblemer, eftersom damphæmmeren tillader en vis fugtvandring og væggen kan "ånde". Når du i fremtiden efterisolerer udvendigt med krydslagte lag og ordentlig vindbeskyttelse, vil plankevæggen blive varmere og kondensrisikoen vil blive reduceret betydeligt, mens hele væggen får bedre isolering og beskyttelse mod vejrpåvirkning.
Skal du have en eller anden form for kontrolleret ventilation? Det er ikke til at stole på naturligt træk efter sådanne foranstaltninger.