Skal du have isolering i taget? Tænk da på, at du bør udforme tagstolen med tanke på dette.BME sagde:
Her kommer et par husfirmaers løsninger.
https://www.borohus.se/standard-tillval/ (klik på leverancebeskrivelse)
http://www.faluhus.com/files/KL-2004.pdf
og her kan man se forskellige tagstolstasser Spær Tagstol i Nässjö og Småland - Nässjö Tagstolsfabrik AB - Tagstolsfabrik
Hej BME! Programmet anbefaler følgende dimension: 42x225, både for underarmen og overarmene, baseret på de værdier, du har angivet plus uindrettet loft. Tagspærtypen er fagværksbjælke (gælder op til 27 grader) med støttepæle i form af et W indeni spæren. Det, der gør træet kraftigt, er den lange spændvidde og tagbelægningen.
Ok tak for det.sommarbygge sagde:
er der nogen indikation om, hvordan W stængerne skal monteres? altså hvor tæt på yderkanterne de ydre stænger skal sidde, jeg antager, at midterstænger skal gå til midten se billede i mit tidligere indlæg. Når jeg kigger på billedet nu igen, virker det, som om de ydre ben skal gå til midten af overrammerne, er det korrekt?
mvh Mattias
Hej BME! Programmet anbefaler dimensionen 42x225 til spær (overarmene og underarmen). Anbefalingen er baseret på de værdier, du har angivet, plus at loftet er uudnyttet. Spæret er af typen fagværksspær, med støttebjælker i form af et W INDENI spæret og fastgjort med sømplader i spæret eller sømmet PÅ. Disse bjælker er normalt i dimensionen 45x95. Du skal naturligvis skaffe mere information om HVORDAN selve spæret skal samles. Held og lykke!
Det svar du fått av sommarbygge demonstrerer på en fremragende måde, hvorfor man skal undgå at bruge færdige beregningsprogrammer, hvis man ikke ved, hvad man laver. Den anbefaling du har fået, er i høj grad tvivlsom og ikke uden spørgsmålstegn. Bare en sådan ting som at du ikke har fået svar på, hvordan stræberne i W'et skal sættes i forhold til spv.-en, er et sådant. Det skal kunne aflæses i den tabel, der findes vedlagt programmet.
Til at begynde med skal man ikke bruge ydermålet som mål for spv., men målet mellem indersiden af væggene + 50 mm på hver side. Tagfodens længde spiller mere eller mindre ingen rolle i sammenhængen. Det lille modvirkende moment som kan opnås fra disse (og påvirker positivt dimensionen i overribben) er ubetydeligt (og i så fald kun på det korte stykke mellem tagskæg og trykt stræber).
Videre skal man beregne på standardmålt 1,2 m cc, intet andet, eftersom alt tømmer og isolering følger dette mål, som er en multipel af 3M-systemet (3M = 30 cm). Hvis dette mål ikke stemmer overens med husets længde, laver man justering i gavlfelterne.
For det andet skal du ikke behøve at have 42x220 i underrammen for belastningens skyld. Den er hovedsageligt udsat for træk. (Muligvis har programkonstruktøren lavet et generelt tillæg for at få plads til mineraluldsisolering.)
Hvis programmet siger, at disse dimensioner af tømmer er de samme for spærrer fra 14 til 27 graders hældning, påstår jeg uden at tøve, at programkonstruktøren ikke ved det mindste om statisk beregning. Jo højere gradtal, desto mindre dimension i overribben er nødvendig. Det bliver med andre ord overdimensionering at anvende denne spær till et tag med 27 graders hældning.
Så til dit spørgsmål om, hvordan stræberne skal placeres. Normalt udgår man i en W-fagværker fra, at de skal lande i tredjedelspunkterne på underrammen. Den stræber (trykt) som går op mod overribben, skal derfra møde overribben i ret vinkel. Den anden stræber (trukken) skal gå fra dette punkt på underrammen og op mod rygningen.
Skal du selv sømme den sammen med samling i underrammen (alternativt er at bruge limtræsbjælker og lave spærren om til en opstillet spær (hvilket bliver lettere for dig og sandsynligvis ikke dyrere heller), dvs. det bliver limtræsbjælken, der tager hele lasten, og overribben støttes op med lodrette stræber fra denne og kan derfor laves ret spinkel i dimension), skal den lægges midt imellem væggene. Overribben skal på samme måde samles mellem rygning og trykkende stræber (nærmere den trykkende stræber, hvor tæt afhænger af, hvor momentet skifter efter den trykkende stræber), hvis du ikke kan få fat i tilstrækkeligt langt tømmer (men helst være komplet, da den er udsat både for trykkræfter og bøjende moment).
Brug heller ikke sømplade over samlingerne, men lap af 13 mm K-plywood p.b.s., sømmet med vfz. firkantet bådsøm (orienteret med modstående sider parallelt fibrerne i trævirket), dim 60x43, i 2-sidet samling (dvs. sømmet går igennem fra den ene side af plywooden til den anden side af plywood) i modsætning til sømplade og rund ankersøm, som giver envejs samling (dårligere) og knusning i træet ved belastning. Sømgrupperne skal yderligere være samlet i begge ender, så størst modholdende moment opnås. (Gælder især samling i underribbe.)
Sømmer du selv, bør du lave en skabelon af den første spær på et plant underlag (dvs. du laver en spær med overribbe, underribbe, trykkende og trukket stræber og 'stabler' derefter spærrene oven på hinanden efter denne skabelon under sammenføjningen, før installationen vender du så en spær ad gangen og sømmer fra den anden side før opsætningen). Og da skal du tegne alle centerlinjer i tømmerdelene, så de falder sammen i mødepunkterne. Stræberne skal du så sømme ind mellem under- og overribbe, så centerlinjerne i disse tømmerdele falder sammen med dem, du har tegnet på første spærren, og da kan du gøre det, som man gjorde før, en trykkende stræber er enkelt (45x95), trukken stræber er dobbelt (2x28x120) og sømmet uden på både overribbe og underribbe og ovenpå den trykkende i mødepunktet på underrammen.
______________________
Byggaren
Til at begynde med skal man ikke bruge ydermålet som mål for spv., men målet mellem indersiden af væggene + 50 mm på hver side. Tagfodens længde spiller mere eller mindre ingen rolle i sammenhængen. Det lille modvirkende moment som kan opnås fra disse (og påvirker positivt dimensionen i overribben) er ubetydeligt (og i så fald kun på det korte stykke mellem tagskæg og trykt stræber).
Videre skal man beregne på standardmålt 1,2 m cc, intet andet, eftersom alt tømmer og isolering følger dette mål, som er en multipel af 3M-systemet (3M = 30 cm). Hvis dette mål ikke stemmer overens med husets længde, laver man justering i gavlfelterne.
For det andet skal du ikke behøve at have 42x220 i underrammen for belastningens skyld. Den er hovedsageligt udsat for træk. (Muligvis har programkonstruktøren lavet et generelt tillæg for at få plads til mineraluldsisolering.)
Hvis programmet siger, at disse dimensioner af tømmer er de samme for spærrer fra 14 til 27 graders hældning, påstår jeg uden at tøve, at programkonstruktøren ikke ved det mindste om statisk beregning. Jo højere gradtal, desto mindre dimension i overribben er nødvendig. Det bliver med andre ord overdimensionering at anvende denne spær till et tag med 27 graders hældning.
Så til dit spørgsmål om, hvordan stræberne skal placeres. Normalt udgår man i en W-fagværker fra, at de skal lande i tredjedelspunkterne på underrammen. Den stræber (trykt) som går op mod overribben, skal derfra møde overribben i ret vinkel. Den anden stræber (trukken) skal gå fra dette punkt på underrammen og op mod rygningen.
Skal du selv sømme den sammen med samling i underrammen (alternativt er at bruge limtræsbjælker og lave spærren om til en opstillet spær (hvilket bliver lettere for dig og sandsynligvis ikke dyrere heller), dvs. det bliver limtræsbjælken, der tager hele lasten, og overribben støttes op med lodrette stræber fra denne og kan derfor laves ret spinkel i dimension), skal den lægges midt imellem væggene. Overribben skal på samme måde samles mellem rygning og trykkende stræber (nærmere den trykkende stræber, hvor tæt afhænger af, hvor momentet skifter efter den trykkende stræber), hvis du ikke kan få fat i tilstrækkeligt langt tømmer (men helst være komplet, da den er udsat både for trykkræfter og bøjende moment).
Brug heller ikke sømplade over samlingerne, men lap af 13 mm K-plywood p.b.s., sømmet med vfz. firkantet bådsøm (orienteret med modstående sider parallelt fibrerne i trævirket), dim 60x43, i 2-sidet samling (dvs. sømmet går igennem fra den ene side af plywooden til den anden side af plywood) i modsætning til sømplade og rund ankersøm, som giver envejs samling (dårligere) og knusning i træet ved belastning. Sømgrupperne skal yderligere være samlet i begge ender, så størst modholdende moment opnås. (Gælder især samling i underribbe.)
Sømmer du selv, bør du lave en skabelon af den første spær på et plant underlag (dvs. du laver en spær med overribbe, underribbe, trykkende og trukket stræber og 'stabler' derefter spærrene oven på hinanden efter denne skabelon under sammenføjningen, før installationen vender du så en spær ad gangen og sømmer fra den anden side før opsætningen). Og da skal du tegne alle centerlinjer i tømmerdelene, så de falder sammen i mødepunkterne. Stræberne skal du så sømme ind mellem under- og overribbe, så centerlinjerne i disse tømmerdele falder sammen med dem, du har tegnet på første spærren, og da kan du gøre det, som man gjorde før, en trykkende stræber er enkelt (45x95), trukken stræber er dobbelt (2x28x120) og sømmet uden på både overribbe og underribbe og ovenpå den trykkende i mødepunktet på underrammen.
______________________
Byggaren
Sådan ville jeg have gjort (har gjort det én gang til en garage), jeg ville gå til biblioteket og låne tagstolsbogen, se i den om de har en tagstol, der passer i tabellerne, derefter ville jeg tjekke hvilken snøzone jeg havde, ikke i bogen, (da den kan være lidt gammel) men i de seneste (De er for nylig blevet ændret) fx her: http://www.takstolsfabriken.se/doc/snozon.pdf
I tagstolsbogen står der præcis hvordan sømplader/ankersøm skal se ud for hvert samling.
Derefter ville jeg følge anvisningerne præcist.
I tagstolsbogen står der præcis hvordan sømplader/ankersøm skal se ud for hvert samling.
Derefter ville jeg følge anvisningerne præcist.