Ydervæggene på mit hus fra begyndelsen af 1900-tallet er i dag opbygget som følger (indefra og ud):
1. Treetex
2. 4" plankestolpe
3. Vindpap af denne type
4. Gammel slidt panel
5. Nuværende panel
Ingen luftspalte.
Den yderste panel er dårlig og skal skiftes. I den forbindelse tænkte jeg på at sætte ny vindpap op (direkte mod plankerne), regle op med horisontale 45mm-regler, efterisolere 45 mm, på med endnu et lag vindpap, minimal lægte (10-12mm), og derefter ny panel. Jeg ønsker, at det skal bygge så lidt som muligt, for ikke at skævvride husets proportioner. Min plan er senere at lave indervæggene om, og derefter lægge yderligere mindst 45mm isolering på indersiden.
Mine spørgsmål:
1. Er min plan fornuftig?
2. Er det unødvendigt med det første lag vindpap (direkte mod plankerne)? Kan jeg ellers lægge isoleringen direkte mod plankerne?
3. Tænker at bruge enten en form for celluloseisolering, typ iCell, eller billigere mineraluld af en slags. Hvor stor betydning har valget af isolering egentlig?
Ideelt skal den gamle panel også ned. Dens isoleringsevne er marginal, men der er stor risiko for, at kold luft kan trænge ind mellem brædderne, og så får den ydre (nye) isolering lille effekt. Desuden mindsker det tykkelsen på væggen, så proportionerne påvirkes mindre.
Ønsker man, at huset skal se godt ud, så skal man flytte vinduer og døre ud i flugt med den nye facade.
Jeg synes ikke, at efterisolering skal gøres på indersiden. Så er det bedre enten at lægge mere på ydersiden eller at bruge mere højisolerende isolering (bedre lambda-værdi) såsom f.eks. västkustskiva.
I princippet kan der ikke blive for mange lag vindpap. Jo flere desto bedre/tættere/bedre vindbeskyttelse/robustere mod skader. Vindpap er et skrøbeligt materiale.
Ideelt skal den gamle panel også af. Dens isoleringsevne er marginal, men der er stor risiko for, at kold luft kan finde vej ind mellem brædderne, og så får den ydre (nye) isolering lille virkning. Desuden mindskes tykkelsen på væggen, så proportionerne påvirkes mindre.
Vil man have huset til at se godt ud, skal man flytte vinduer og døre ud i niveau med den nye facade.
Jeg synes ikke, at tillægsisolering skal gøres på indersiden. Så er det bedre enten at lægge tykkere isolering på ydersiden eller at tage mere højisolerende isolering (bedre lambda-værdi) såsom f.eks. västkustskiva.
I princippet kan der ikke være for mange lag vindpap. Jo flere, desto bedre/tættere/bedre vindbeskyttelse/robustere mod skader. Vindpap er et skrøbeligt materiale.
Det er muligt at bruge mineraluld.
Oldboy sagde:
Ideelt skal den gamle panel også af. Dens isoleringsevne er marginal, men der er stor risiko for, at kold luft kan finde vej ind mellem brædderne, og så får den ydre (nye) isolering lille virkning. Desuden mindskes tykkelsen på væggen, så proportionerne påvirkes mindre.
Vil man have huset til at se godt ud, skal man flytte vinduer og døre ud i niveau med den nye facade.
Jeg synes ikke, at tillægsisolering skal gøres på indersiden. Så er det bedre enten at lægge tykkere isolering på ydersiden eller at tage mere højisolerende isolering (bedre lambda-værdi) såsom f.eks. västkustskiva.
I princippet kan der ikke være for mange lag vindpap. Jo flere, desto bedre/tættere/bedre vindbeskyttelse/robustere mod skader. Vindpap er et skrøbeligt materiale.
Det er muligt at bruge mineraluld.
Tak! Skal kigge på västkustskiva.
Og ja, den gamle panel skal også væk, jeg var nok lidt uklar i mit indlæg. Det kommer til at se sådan ud (indefra):
1. Treetex (skal skiftes ud senere, når indvendige vægge gøres om, eventuelt skal der også tillægsisoleres lidt på indersiden)
2. Plankestolpe
3. Vindpap
4. 45-regler med isolering
5. Lille spiklægte for luftspalte
6. Ny panel
Men et andet spørgsmål. Da det er stående panel, er spiklægten, og dermed også luftspalten, horisontal. Men hvordan fungerer det med luftgennemstrømning, når det mere eller mindre er helt lukket i enderne/hjørnerne? Hvordan løser man det?
Med almindelig isolering skal vindtætningen sidde på ydersiden, ved ikke hvordan vestkystpladen er, men Isover har en facadeplade man kan montere udenpå, men jeg ville ikke gøre det, hvis det var den eneste isolering.
Jeg ville ikke isolere mere på indersiden, end du har nu med tretexen, da du så risikerer, at varmen ikke kan tørre hele træet igennem (dårligt forklaret). Med det sagt er jeg egentlig ikke nok kyndig til at sige noget om emnet, men egentlig er planker eller tømmer for den sags skyld ikke så anderledes. Lufttæt men ingen dampspærre på indersiden, og moderat isolering på ydersiden er afprøvet og bør også fungere for dig.
Har læst nogle velskrevne indlæg om emnet (dog tømmer) af @heimlaga, som du måske kan finde, han ser ud til at have meget mere reel erfaring om emnet
Men et andet spørgsmål. Da det er stående panel, så er lægterne og dermed også luftspalten horisontal. Men hvordan fungerer det med luftgennemstrømning, det bliver jo mere eller mindre helt lukket ved enderne/knuderne. Hvordan løser man det?
Afhænger lidt af hvilken type panel du skal have.
En klassisk panel med tæt spikrede brædder og samlingerne dækket af lister, ikke mindst bræddebeklædning, har jo sprækker mellem brædderne hvor luft bevæger sig (vertikalt). Desuden plejer brædderne at være mere eller mindre kuppelformede, hvilket gør at der bliver små luftsprækker mellem panel og lægter. (Man vil have træpanelet så tæt som muligt, ellers kommer smågnavere ind og laver schweizerost af al isolering.)
Så, træpaneler er aldrig særlig lufttætte. Hvis man bare lader være med at male med plastikmaling, så går det alligevel.
Et tilsyneladende enkelt spørgsmål kan blive ret kompliceret. Da der er asfaltpap (type AC 350) på bjælkernes yderside bag den gamle panel, kan man ikke uden videre sætte en dampspærre på væggens inderside, da man så lukker træet inde mellem to mere eller mindre damptætte lag. Dette var jo den almindelige løsning tidligere. Et asfaltpap på plankevæggens yderside. Man kaldte det for forhydningspap. Det kan være værd at bemærke, at dampspærrer begyndte at blive introduceret i 1960'erne, da mineraluldsisoleringen (i regelvægge) tabte i evne på grund af kondens.
Hvis du lader det inderste facadepanel sidde tilbage, bør du sætte en vindbeskyttelse udenpå en ny isolering for at optimere dens evne. Behovet for luftspalte bag det nye facadepanel afhænger primært af, hvordan det skal overfladebehandles. Slamfarve eller linolie kræver ingen luftspalte, mens akrylatfarve (kriminelt efter min enkle opfattelse) gør det.
Når man har en så forholdsvis tung væg, bør man altid efterisolere på ydersiden, da man dermed øger forsinkelsesfaktoren. Man får på den måde mere varme for pengene. Stenuld virker, men cellulose er bedst som isoleringsmateriale. Ny panel yderst kræver en form for opklodsning.
@justus
Er asfapapp/forhydningspapp virkelig damptæt, eller næsten damptæt? Jeg har fået indtryk af, at den er vandafvisende men ikke damptæt. Asfapapp ligesom asfaboard bruges jo som vindpapp, også på huse med indvendig dampspærre.
Tænker også på den forhydningspapp, (lysebrun, ser altså ud som papp og føles som papp, i modsætning til den sorte asfapapp), som nogle glasuldsvarianter er belagt med, enten på den ene side eller begge. Det ville vel ikke være godt, hvis den var damptæt? Som jeg har forstået det, er den vindbeskyttelse for at dæmpe luftbevægelser i isoleringen.
AC 350 (= asfaltimprægneret 350 g/m2 cellulosepap), som var hvad TS refererede til, blev brugt som dampspærre i 60'erne, før plastfolien fandtes. Det ville nok med dagens vokabularium kaldes for dampbremse. En anden kvalitet, der har været brugt flittigt som vindpap, er AC 150. Derefter fandtes der uimprægneret forhydningspap. Asfaboard, som var meget populær en periode som udvendig vindtætning, havde bestemt en vis damp tæthed. Cementpudsede plankeværker havde altid en asfaltimprægneret og beskyttelsesbelagt (som en underlagspap) pap mellem puds og bræt. Det er svært at finde pålidelige og sammenlignelige data om damptæthed. Bagerst i Bygg bind II findes en anvendelig materialetabel. I Bygg bind I kan man læse mere om forskellige slags pap. Alt, der er imprægneret med asfalt, er i nogen grad damptæt. Det, jeg har lært, er, at så længe forskellen i damptæthed mellem indersiden og ydersiden er større end en faktor fem, så skulle der ikke være noget problem. Jeg tror, der er en reference til det i en gammel udgave af BABS (betegnelsen på bygningsnormen indtil 1967).
Tak for alle svar. Så forstår jeg lidt bedre. Jeg kiggede på papp AC 150 men valgte den fra, da 350 var bredere (færre samlinger) og kraftigere. Men så er spørgsmålet jo, hvad der er at foretrække: papp AC 350 direkte mod plankerne, derefter isolering efterfulgt af et lag magen til papp igen (så godt som damptæt, dvs evt. fugt/damp sidder fast i indervæggen+plankerne), eller springe det første lag papp over og kun bruge papp på ydersiden af isoleringen (før lægter/luftspalteleger)?
Jeg har også muligheden for at bytte min indkøbte rulle papp til en AC 150, hvis det gør sagen bedre....
Jeg tror, at ac350 er unødvendigt tæt, medmindre man har noget tæt (f.eks. byggefolie) på indersiden. Jeg har mere tiltro til en moderne vinddug yderst og intet andet, da det bliver den mest åbne løsning. Ac350 har en sdværdi (damptæthed) på lidt over 1 et eller andet sted, mens der findes vindduge med så lidt som 0.03. Om det egentlig ændrer noget ved jeg ikke, men jeg ser ingen fordele ved papir.
Jeg forstår heller ikke, hvilket formål en vindpapir ville have mellem planker og isolering.
Jeg tror, at ac350 er unødvendigt tæt, medmindre man har noget tæt (f.eks. byggfolie) på indersiden. Jeg tror mere på en moderne vinddug yderst og intet andet, da det bliver den mest åbne løsning. Ac350 har en sd-værdi (dampmodstand) på lidt over 1 et sted, mens der findes vindduge med så lidt som 0,03. Om det egentlig ændrer noget, ved jeg ikke, men jeg ser ingen fordele med pap.
Jeg forstår heller ikke, hvilket formål vindpap skulle have mellem brædderne og isoleringen.
Men jeg antager, at lavere dampmodstand også giver lavere vindtæthed? Formålet med et ekstra lag vindpap indenfor isoleringen forstår jeg egentlig heller ikke, kan ikke svare på, hvor jeg har det fra... Tænkte vel, at det virkede rimeligt ikke at lægge isoleringen direkte mod brædderne, men at have noget imellem. Og at det bliver ekstra vindtæt. Men det er nok unødvendigt. Jeg springer nok det over.
Ikke helt hurtigt og nemt at finde værdier på dampgennemtrængelighed (delta, m2/s) og damptæthedsmodstand (Z, [s/m]) for forskellige byggematerialer, endnu sværere at finde sammenlignelige værdier. Men, efter lidt googling og bladren i Fugt-håndbogen får jeg frem tal, som jeg anser er tilstrækkelige for denne sammenligning af materialernes relative damptæthedsmodstand.
Af mine eksempler i tabellen nedenfor fremgår det, at vindtætningspap (både AC350 & AC160) har en forsvindende lille damptæthedsmodstand i forhold til samtlige øvrige lag i væggen (hver for sig). Den gamle tommelfingerregel om at ydersiden skal have 5-10 gange mindre damptæthedsmodstand end indersiden opfyldes med rigelighed.
Et fortjenstfuldt arbejde af @Oldboy! Jeg vidste egentlig, at massivt træ har en betydelig dampgennemtrængningsmodstand, forstørret gennem sin tykkelse i dette tilfælde. Men at AC 350 havde så dårlig værdi, var en overraskelse. Konklusionen er, at hvis plankevæggen er det eneste, der findes i udgangspunktet, dvs. ingen gamle asfaltpaplag, så er den bedste løsning at sætte almindelig vindspærre på isoleringens yderside, men at det ikke bliver nogen katastrofe med AC 150 eller AC 350.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
Oldboy sagde:
Rickard.ag sagde:
