Papirsstrimler under spartel der løsner... hvordan ordne lettest?
Selvfølgelig gør du på den måde, som du føler passer til dig og dit hus.MathiasS sagde:
Dog skal man objektivt belyse, hvad der er fordele og ulemper ved forskellige løsninger, hvis man giver råd til andre, så de selv kan tage udgangspunkt i "deres mavefornemmelse" omkring, hvad de tror vil fungere for deres hus og gøre deres valg.
Og som jeg har skrevet tidligere, "er disse problemer næppe til stede og er fraværende" ved visse konstruktioner, så man bør tage udgangspunkt i, hvad der er passende i hver situation.
Diversearbetare
· Göteborg
· 11 228 indlæg
Næsten lige så hed debat som den om, hvilken plade der skal sidde bag gipsen.MathiasS sagde:
Det er vigtigt, at limet ikke er vandopløseligt. Tapetklister virker ikke. Vådrumsklæber som du skriver eller ekstra stærk vævklæber er egnet.
Naturligvis grundlægges/fyldes gipssamlingen med pladespartel, der skal tørre inden det første lag lim. Det er altså samlingen, ikke hele den forsænkede langside der skal fyldes. Risikoen KAN ellers eksistere, at papirsstrimlen knækker indad i samlingen, når huset bevæger sig.
Anders, forklar mig, hvorfor en indstøbt papstrimmel bliver væsentligt stærkere end en hellimet strimmel specifikt med hensyn til forskydning?AndersS sagde:Selvfølgelig gør du på den måde, som du føler passer dig og dit hus.
Derimod skal man objektivt belyse, hvad der er fordele og ulemper ved forskellige løsninger, når man giver råd til andre, så de selv kan udgå fra "deres mavefornemmelse", hvad de tror vil fungere for deres hus og træffe deres valg.
Og som jeg har skrevet tidligere "findes næppe disse problemer og er ubetydelige" ved visse konstruktioner, så man bør udgå fra, hvad der er passende i hver situation.
Se dette link til YBG. Jeg klipper siden med "Spørgsmål&svar" ind, hvor det er forklaret under bl.a. "Må man lime strimlen over fugen".MathiasS sagde:
http://www.ybg.nu/artikel.php
Og derefter er der på andre sider lidt dokumentation om anbefalinger og under kontakt også hvem der står bag, både gipspladeproducenter, Malerforbundet, etc,
Vil man fordybe sig, kan man læse deres forskrifter. Det er anbefalinger, men hvis man får problemer, er der noget at henvise til.
Jeg drager konklusionen fra diskussionen, at det ser ud til at være at foretrække at bruge papirstrimmel, men så først spartle tyndt et lag med pladespartel og derefter lime strimlen med en vandfast lim (typ vådrumslim) og så spartle som normalt ovenpå det... rigtigt?
I mit tilfælde har de limet med almindelig vævlim direkte på gipspladen... det fungerer altså ikke! >(
//Anders
I mit tilfælde har de limet med almindelig vævlim direkte på gipspladen... det fungerer altså ikke! >(
//Anders
YBG var et godt initiativ - det kender jeg ikke til fra tidligere. Præcis sådan vi ønsker at se for flere forskellige områder i branchen.
Sådan siger YBG om at klæbe:
SVAR: Ved spartling af forsænkede samlinger skal remsen altid sættes i spartel. Vi samlinger, der er skåret uden forsænkning, kan man med fordel lime remsen efter første spartling. Se side 27 afsnit 6.3.1 og 6.3.2.
Jeg får en fornemmelse af, at limet remse fungerer ret godt, når jeg læser dette. Men, nysgerrig som man er, bladrer man til side 27.
Her står der:
I 6.3.1 beskrives hvordan man spartler fug med forsænket kant. Her beskrives hvordan remse sættes i spartel.
Derefter læser jeg i 6.3.2 som beskriver hvordan fuger med skåret kant håndteres. Her beskrives hvordan man sætter remse med vævlim.
Det ser således ud som, at forsænkede kanter skal have remse i spartel og skårne kanter skal have remse i lim.
Sådan siger YBG om at klæbe:
SVAR: Ved spartling af forsænkede samlinger skal remsen altid sættes i spartel. Vi samlinger, der er skåret uden forsænkning, kan man med fordel lime remsen efter første spartling. Se side 27 afsnit 6.3.1 og 6.3.2.
Jeg får en fornemmelse af, at limet remse fungerer ret godt, når jeg læser dette. Men, nysgerrig som man er, bladrer man til side 27.
Her står der:
I 6.3.1 beskrives hvordan man spartler fug med forsænket kant. Her beskrives hvordan remse sættes i spartel.
Derefter læser jeg i 6.3.2 som beskriver hvordan fuger med skåret kant håndteres. Her beskrives hvordan man sætter remse med vævlim.
Det ser således ud som, at forsænkede kanter skal have remse i spartel og skårne kanter skal have remse i lim.
Senest redigeret:
...men så læser jeg endnu mere i 6.3.2 og der står det:
Ovanstående behandlingsgång kan även utföras på försänkta kanter då du istället vill limma remsan.
Så hvis man vil, går det præcis lige så godt at lime försänkta kanter verkar det som. Verkar denne analyse korrekt?
Ovanstående behandlingsgång kan även utföras på försänkta kanter då du istället vill limma remsan.
Så hvis man vil, går det præcis lige så godt at lime försänkta kanter verkar det som. Verkar denne analyse korrekt?
...og når jeg læser lidt mere, ser jeg, at YBG også anbefaler limet strimmel, når fugen er blevet lidt for bred. Det indikerer ikke rigtig, at dette er en dårligere metode.
AndersS - hvilke dele af YBG har du egentlig læst?
Jeg kommer vel til at æde disse tre indlæg op, antar jeg, for jeg har kun læst side 27, men det byder jeg på. Måske lærer vi noget på kuppet.....
AndersS - hvilke dele af YBG har du egentlig læst?
Jeg kommer vel til at æde disse tre indlæg op, antar jeg, for jeg har kun læst side 27, men det byder jeg på. Måske lærer vi noget på kuppet.....
Jeg har fået beskrivelser fra en slægtning om, hvordan man skal gøre og hvorfor.
Da jeg derefter spurgte, hvordan man skulle vide, at man gjorde det rigtigt, henviste han til YBGs hjemmeside, da han arbejder indenfor malerbranchen og vil have noget at "holde sig i" i visse kundedialoger. Maleren ved jo ikke, hvordan det ser ud under pladematerialet, men kan påvise, at man har fulgt aftalte branchemetoder, hvis der alligevel skulle opstå revner på grund af underliggende konstruktion.
Men det han også siger, er, at visse strimler er rent ud sagt dårlige at arbejde med ved indspartling.
En god strimmel suger sig fast ved spartelmassen, og derefter skal materialet i den hæve sig lidt, så det bliver som små pigge, der bages ind i spartelmassen for at det skal blive optimalt. Hvis der så alligevel skulle opstå revndannelse, er det i fugen mellem spartel og plade, det giver sig, ikke i den spartlede del med strimlen.
Sådan har jeg fået det forklaret, nu har jeg nok tømt mit videnslager
Da jeg derefter spurgte, hvordan man skulle vide, at man gjorde det rigtigt, henviste han til YBGs hjemmeside, da han arbejder indenfor malerbranchen og vil have noget at "holde sig i" i visse kundedialoger. Maleren ved jo ikke, hvordan det ser ud under pladematerialet, men kan påvise, at man har fulgt aftalte branchemetoder, hvis der alligevel skulle opstå revner på grund af underliggende konstruktion.
Men det han også siger, er, at visse strimler er rent ud sagt dårlige at arbejde med ved indspartling.
En god strimmel suger sig fast ved spartelmassen, og derefter skal materialet i den hæve sig lidt, så det bliver som små pigge, der bages ind i spartelmassen for at det skal blive optimalt. Hvis der så alligevel skulle opstå revndannelse, er det i fugen mellem spartel og plade, det giver sig, ikke i den spartlede del med strimlen.
Sådan har jeg fået det forklaret, nu har jeg nok tømt mit videnslager
Men enig om, at YBG siger, at limet strimmel er ok, og i visse situationer endda at foretrække frem for spartlet strimmel? Og at der ikke var noget større galt med mavefornemmelsen?
Og givet dette er valget af metode jo ret enkelt for gør-det-selv-manden. Det er svært at spartle en strimmel ind og mega nemt at lime den på. Det er bare ærgerligt, at Anders07s tømrer brugte det forkerte klister.
Og givet dette er valget af metode jo ret enkelt for gør-det-selv-manden. Det er svært at spartle en strimmel ind og mega nemt at lime den på. Det er bare ærgerligt, at Anders07s tømrer brugte det forkerte klister.
Remsen har tilsyneladende en for- og bagside, rullens yderside skal være mod væggen...
Nu fatter jeg ikke, jeg syntes jo det var skidenemt at trykke strimlen fast i spartelmassen direkte.MathiasS sagde:
Et J-Sparkel skal anvendes ved fastgørelse af papirstrimlen.
Et eksempel på sparkel jeg har brugt:
http://www.beckers.se/proffs/produkter/inomhusprodukter/spackel-fog/breplasta-j/
Et eksempel på sparkel jeg har brugt:
http://www.beckers.se/proffs/produkter/inomhusprodukter/spackel-fog/breplasta-j/
For at yderligere forvirre diskussionen lidt vil jeg tage et tip op, jeg modtog i min farvehandel angående at fastgøre strimler i spartel. De foreslog, at man kunne klippe passende lange strimler og derefter lægge dem i blød i ti til femten minutter, inden man skulle fastgøre dem. De bliver da lidt lettere at fastgøre i spartelmassen uden at få luftbobler under. Jeg brugte dette sidst, jeg satte strimler og syntes, det fungerede godt. Hvad branchestandarden siger om denne metode ved jeg dog ikke. Egentlig heller ikke, hvor godt det holder i længden (endnu). Men det var i hvert fald nemt at få strimlerne på plads med denne metode.