Det varierer meget med de råd, der gives, og de fleste ser ud til at sige, at man skal opbygge med stålprofiler og derefter gipsplader (og eventuelt OSB-plader) på stålprofilerne, og så er det klart.
Jeg har aldrig givet det råd uden at påpege vigtigheden af at sørge for, at der er ventilationsspalter ved gulv og loft, så der kan ske luftudveksling. I en eller anden tråd har jeg fået kritik for det, for så får man jo ind fugtig "kælderluf" i rummet, hvilket giver en ubehagelig luft.
Problemet uden ventilation i væggen er ellers, at man lukker fugten inde, og med et opvarmet rum på ydersiden af gipspladerne og en koldere væg bagved, vil fugten hænge på gipspladen/OSB-pladen som smørret på en mad.
Jeg har haft en problematisk væg af letbeton i suterrænplan, som jeg har pudset om to gange. Da vi flyttede ind i huset, var den tapetseret med vandskader og tydelige "buler", hvor pudset havde sluppet.
Jeg fjernede det hele, bankede pudset ned, pudsede om og malede med diffusionsåben maling, men efter nogle måneder begyndte der at opstå revner igen.
Jeg konstaterede så, at dræningen ikke fungerede, og gravede hele ydersiden op, og meget rigtigt, så var der en samling i Platon-måtten, der var løsnet og efterlod væggen åben mod jorden.
Jeg fikserede det med isodrän udvendigt, bankede løst puds ned, pudsede om og malede igen med diffusionsåben maling.
Da det derefter var tørt og fint uden problemer, hængte vi nogle skabe med stålskenner som afstandsstykker på væggen.
Efter denne dejlige (men lidt regnfulde) sommer bemærkede vi, at det lugtede lidt mærkeligt i rummet, og da jeg begyndte at undersøge, så jeg, at malingen var gulnet nede ved gulvet, og der var små revner i pudset igen.
Jeg tog skabene ned fra stålskinnen og fandt årsagen til lugten, pladen på bagsiden var dækket med grønt dejligt skimmel. Dette til trods for at skabene hang ca. 20 mm fra væggen med luftspalte mellem, åbne både opad og nedad.
Nu har jeg fjernet alt, og jeg fik også en lille tanke om væggens tilstand, da jeg skruede skinnerne løs:
Skruerne er helt rustet væk, og på bagsiden af stålskinnen er der tydelige tegn på, at det har været meget fugtigt. Dette trods at væggen så helt fin ud og ikke viste nogen tegn på fugt.
Dette fik mig selvfølgelig til at mistænke, at dræningen ikke fungerer, så jeg gravede ydersiden op igen. Allerede i makadamen så jeg, at det var ret tørt, og bag isodrän-pladerne var der heller ikke meget fugt, så dræningen fungerer tydeligvis.
Efter at have rådført mig lidt med en pensioneret bygmester kan vi kun mistænke, at væggen suger vand gennem små revner i facadepudset/malingen eller andre revner/åbninger, som findes i ydre væggen, hvor vandet løber ned, når det regner. Vi fandt ingen åbenlyse mangler i facade eller dræning, så at sige præcis hvor vandet kommer ind, er ikke let, eller heller at vide, hvor længe væggen har "sugede" vand...
Der er ingen afløb eller vandrør i eller uden for væggen, der kan lække, heller ikke på etagen ovenover.
For at løse dette vil jeg nu banke alt puds ned og bygge en væg på stålprofiler med mekanisk udsugning udvendigt på facaden, a´la Nivell.
Det er den eneste måde at "rigtigt" være sikker på, at der ikke kommer ind fugt!
Jeg vil aldrig mere anbefale at lægge plader uden mekanisk ventilation på en kælder- eller suterræn-væg!
Man kan sætte platon på væggen typ: [link]
og naturligvis ventilere.
Ja, det fungerer, men eftersom væggen allerede er "tæt" på ydersiden, vil jeg ikke risikere at lukke fugt inde. Jeg vil hellere have en større åben flade, der kan "ånde" ordentligt og en større mængde luft, der kan ventileres ud. Samme princip som Nivell bruger altså. Mængden af luft bag en Platon-måtte bliver meget begrænset og sværere at få bevægelse på, hvilket kan risikere at skabe områder, der ikke ventileres så godt... Fordelen er selvfølgelig, at risikoen for, at fugt trænger igennem til væggen, er mindre, men da jeg stræber efter at holde væggen tør ved at "føntørre" den, foretrækker jeg den mere åbne løsning...
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
