isolde sagde:
Jeg påstår heller ikke, at konduktivitet og stråling er det samme.Krawk sagde:
At varmestråling ikke forekommer gennem vægge er for meget sagt. Den kan være forsvindende lille for nogen som tolker fysikken strengt. Under alle omstændigheder findes der flere produkter som peger på alle tre måder at isolere imod varmetab. Yderligere et eksempel:
ThermoReflekt http://www.wiedland.se/thr/
Redningsfolier af aluminiumsfolie er et andet, hvor varmekilden, dvs. menneskekroppen, er jo dækket af et lag af tøj, så stråling i henhold til din definition, burde jo ikke kunne forekomme.
Ok, jeg læste for hurtigt. Faktaarket for produktet viser dog ingen forbedring på grund af strålingsreflektoren. U-værdien for konstruktionerne svarer til tilsvarende uden folie.isolde sagde:
Jeg påstår heller ikke, at varmestråling ikke har betydning for varmetransporten gennem vægge. Medmindre væggen nu består af fx massiv beton.isolde sagde:
Hva?isolde sagde:
Det produkt har derimod fri luft foran i alle montageinstruktioner. Det kan derfor reflektere varmestrålingen. Dog isolerer det kun ved at reflektere stråling. Ledning og konvektion stopper det ikke i nogen nævneværdig grad. Skumplastpladerne arbejder derimod kun med at forhindre konvektion med minimal ledning. Ligesom almindelig isolering, blot lidt bedre.isolde sagde:
Du har ikke filten tæt mod kroppen/tøjet. Bortset fra enkelte punkter er der luft imellem. Filten forhindrer også fugt i at fordampe, hvilket giver reducerede tab.isolde sagde:
---
Reflektiv isolering fungerer. Dog ikke lige så effektiv som traditionel isolering med samme konstruktionstykkelse. At bare smække en alufolie eller lignende på en isoleringsplade og derefter bruge den som normalt, tæt mod andre materialer, giver dog ingen effekt. Vakuumisolering fungerer også, meget godt endda. Det største problem her er prisen og dets mekaniske følsomhed. Det er ubelejligt at få punkteringer i væggen.
Nej da, gulvvarme støbt i betonplade har ingen "fri luft foran". Samme med isolering af rør. ThermoReflekts varmeledning kan mindskes ved at øge konstruktionens tykkelse, selvom ThermoReflekt tydeligt påstår at:Krawk sagde:
"for at opnå R-19 med glasuld kræves ca. 15 cm tykkelse, mens R-19 med mursten først opnås ved ca. 100 cm, og med ThermoReflekt Polynum Big opnås R-19 med en tykkelse på 0,8 cm."
Det er lidt imponerende tal, hvis de da ikke er målt under meget specielle omstændigheder.
Det var et tappert forsøg på at illustrere strålingsvirkningen. Jeg kunne lige så godt eksemplificere en ydervæg dækket med aluminiumsfolie, som heller ikke ligger op mod væggen, men er limet på en tynd isoleringsplade. Hvad er der i isoleringspladen? Mest luft.Krawk sagde:
Strålingsvirkningen aftager selvfølgelig med øget tykkelse. Derfor er der ikke mening i at lime aluminiumsfolie på tykke celleplastplader, præcis som du mener.
Støber du beton direkte på folien så fungerer den ikke. At de skriver noget andet på deres hjemmeside ændrer ikke fysikkens love.isolde sagde:
De undlader igen at nævne at man skal have en luftspalte foran folien for at den skal kunne fungere. Dvs tykkelsen på en konstruktion med konventionel isolering og strålingsreflekterende bliver den samme.isolde sagde:
Desværre når strålingen ikke specielt langt i isoleringspladen før den kolliderer med en fiber. Det handler sandsynligvis om et gennemsnit på nogle millimeter. Men jo. En svag forbedring af isolerevnen er mulig.isolde sagde:
Fungerer dog kun under forudsætning at du har en lim, der ikke stopper reflektionen.
Jeg har ThermoReflekt på loftet. Den er praktisk at arbejde med i hvert fald. Jeg har 8mm modellen. Hvordan den fungerer, kan jeg give mere besked om i løbet af vinteren.
Jo da, varmestrålingen kommer igennem tykkere lag mineraluld end en sjusket millimeter. Tror bestemt ikke, at en tomme tyk plade/væg mellem en brændeovn og en person isolerer strålingsvarmen. Jeg tror ikke, vi kommer længere end det. Tak.Krawk sagde:
For at give en populærvidenskabelig forklaring på, at dette fungerer i rummet men ikke på jorden:
Dette er nok blevet forklaret før her på forumet (husker dog ikke af hvem).
Varme ledes gennem stråling (infrarød (=varme) stråling) eller gennem ledning (kaldes konvektion).
Konvektion kræver et medium: Luft, træ, beton, stål eller noget andet.
Afhængigt af materialets varmeledningskoefficient (rigtigt ord?) bliver isolationseffekten forskellig.
Findes der ikke noget medium, som i rummet hvor det er lufttomt, opstår der ingen konvektion.
Det bliver som i en termokande, hvor luften er fjernet.
Al varmetab sker gennem stråling, og dette tab minimeres ved at give overfladerne en reflekterende belægning, ofte forsilvring.
Det er derfor, NASA-materialerne fungerer i rummet, hvor der er lufttomt. Ingen konvektion opstår, og strålingstabet forhindres gennem en reflekterende overflade.
Men her nede på jorden er isoleringsmaterialet fyldt med luft, konvektionen leder varmen væk, mens den reflekterende overflade har relativt lille effekt.
Så vil du bygge med NASA-materiale, flyt til månen!
Physics scientists: You are welcome to correct my misperceptions!
//KoW
Dette er nok blevet forklaret før her på forumet (husker dog ikke af hvem).
Varme ledes gennem stråling (infrarød (=varme) stråling) eller gennem ledning (kaldes konvektion).
Konvektion kræver et medium: Luft, træ, beton, stål eller noget andet.
Afhængigt af materialets varmeledningskoefficient (rigtigt ord?) bliver isolationseffekten forskellig.
Findes der ikke noget medium, som i rummet hvor det er lufttomt, opstår der ingen konvektion.
Det bliver som i en termokande, hvor luften er fjernet.
Al varmetab sker gennem stråling, og dette tab minimeres ved at give overfladerne en reflekterende belægning, ofte forsilvring.
Det er derfor, NASA-materialerne fungerer i rummet, hvor der er lufttomt. Ingen konvektion opstår, og strålingstabet forhindres gennem en reflekterende overflade.
Men her nede på jorden er isoleringsmaterialet fyldt med luft, konvektionen leder varmen væk, mens den reflekterende overflade har relativt lille effekt.
Så vil du bygge med NASA-materiale, flyt til månen!
Physics scientists: You are welcome to correct my misperceptions!
//KoW
Der findes vacumisolering, som også er begyndt at komme ind i byggebranchen, et eksempler er Vacupor fra Porextherm. Man kan beskrive det som, at man har stoppet isoleringen i et vacumkammer og derefter omsluttet den med et aluminiumfolie-lignende materiale. Dette giver plader med næsten vacum indeni (mindre end 5mBars tryk), hvilket giver en meget god isoleringsværdi: 0,005 W/mK Sammenlign med almindelig uldisolering eller celleplast, som ligger mellem 0,036-0,040 W/mK Altså ca. 8 gange bedre... Disse plader bliver jo ganske sarte ved håndtering, men de kan jo være et alternativ ved fx. renovering med gulvvarme på et dårligt isoleret gulv med lav loftshøjde, 10mm = 80mm celleplast. Dog mister de ikke hele isoleringsevnen, hvis man punkterer dem, men har da 0,019 W/mK altså stadig 2 gange bedre end "almindelig" isolering. -Svarer det til prisen... ~800:-/m^2 har jeg fået oplyst for 10mm, men ved renovering af enkelte rum kan det jo være et alternativ, hvis man fx. har begrænset loftshøjde. De findes i tykkelser 10-30mm og som plader 300x250mm op til 1200x1000mm.
Vacupor har tilsyneladende gennemgået en godkendelsesproces i Tyskland
"Vacupor® er materialeklassificeret som
ikke brændbart og er godkendt som byggemateriale ifølge tyske normer (Z-23.11-1662)."
At det klarer gennemboring modsiges dog på agentens hjemmeside
"The laminated aluminum foil of the Vacupor® NT
must not be damaged by drilling, cutting, milling,
nailing or the like, since the interior pressure of the
panel will rise and the special properties of the panel,
in particular its excellent insulation characteristics,
will be lost."
Lyder jo som om det er ret følsomt.
Venter helst på en svensk godkendelse. Er det ikke en "treudd" som gælder?
Ellers bliver vel ikke bygningsnævner og forsikringsselskaber så glade.
Ville dog være interessant at se praktiske tests udført.
Af isoleringsmateriale, vinduer, opvarmningssystemer, passivhuskoncept og lignende.
Byg en standardiseret fritidshus, isoler med det revolutionerende materiale,
og mål. Bør vel hverken være svært eller dyrt.
//KoW
"Vacupor® er materialeklassificeret som
ikke brændbart og er godkendt som byggemateriale ifølge tyske normer (Z-23.11-1662)."
At det klarer gennemboring modsiges dog på agentens hjemmeside
"The laminated aluminum foil of the Vacupor® NT
must not be damaged by drilling, cutting, milling,
nailing or the like, since the interior pressure of the
panel will rise and the special properties of the panel,
in particular its excellent insulation characteristics,
will be lost."
Lyder jo som om det er ret følsomt.
Venter helst på en svensk godkendelse. Er det ikke en "treudd" som gælder?
Ellers bliver vel ikke bygningsnævner og forsikringsselskaber så glade.
Ville dog være interessant at se praktiske tests udført.
Af isoleringsmateriale, vinduer, opvarmningssystemer, passivhuskoncept og lignende.
Byg en standardiseret fritidshus, isoler med det revolutionerende materiale,
og mål. Bør vel hverken være svært eller dyrt.
//KoW
Kan endelig glæde alle isoleringsinteresserede med følgende uddrag fra Ulf Nordvalls (m.fl.) undersøgelse (Umeå bostadsAB):
"Fire identiske friggebodar, Sorsele-stugan, blev købt og isoleret først til et fælles grundniveau. Tre af disse friggebodar blev derefter yderligere tillægsisoleret ifølge nedenstående, mens en friggebod blev brugt som reference.
FB1: Tillægsisolering: Termoreflekt, R-19
FB2: Tillægsisolering: 90 mm mineraluld (Isover)
FB3: Grundudførelse
FB4: Tillægsisolering: Ecoprim, Varmvägg 200, 68 mm
De opnåede resultater viser entydigt, at af de studerede alternativer til tillægsisolering blev de bedste resultater (i faldende skala) opnået som følger
1. 90 mm mineraluld (Isover)
2. Ecoprim Varmvägg 200, 68 mm
3. Termoreflekt R-19
De opnåede resultater for de to bedste alternativer er i overensstemmelse med angivne termiske præstationer for de anvendte materialer. For denne brugte anvendelse af isolermaterialet, dvs. tillægsisolering på indersiden, opnåede vi ikke den isolerende effekt, som angives i annonceringen for Termoreflekt. I annonceringen for Termoreflekt, R-19 angives, at materialet skal svare til 15 cm stenuld eller 21 cm glasfiberuld. Det opnåede resultat er i overensstemmelse med de konklusioner, der fremsættes af Dr Mohammad S. Al-Homoud i: Performance characteristics and practical applications of common building thermal insulation materials, Building and Environment 40 (2005); 353-366
Der konstaterer forfatteren at Den bedste anvendelse af reflektiv isolering er i varme klimaer, lige under taget. Den er også fordelagtig i vægge, der udsættes for direkte solindstråling. Den har sin mindst nytte på overflader, der er kraftigt skygget og/eller velisolerede."
Tak alle for jeres værdifulde kommentarer og meninger. Det blev ikke til tillægsisolering med rummetilsmateriale her hos os.......Vi får vel se, hvordan det går til vinter med trad. 9 cm glasfiber..........
"Fire identiske friggebodar, Sorsele-stugan, blev købt og isoleret først til et fælles grundniveau. Tre af disse friggebodar blev derefter yderligere tillægsisoleret ifølge nedenstående, mens en friggebod blev brugt som reference.
FB1: Tillægsisolering: Termoreflekt, R-19
FB2: Tillægsisolering: 90 mm mineraluld (Isover)
FB3: Grundudførelse
FB4: Tillægsisolering: Ecoprim, Varmvägg 200, 68 mm
De opnåede resultater viser entydigt, at af de studerede alternativer til tillægsisolering blev de bedste resultater (i faldende skala) opnået som følger
1. 90 mm mineraluld (Isover)
2. Ecoprim Varmvägg 200, 68 mm
3. Termoreflekt R-19
De opnåede resultater for de to bedste alternativer er i overensstemmelse med angivne termiske præstationer for de anvendte materialer. For denne brugte anvendelse af isolermaterialet, dvs. tillægsisolering på indersiden, opnåede vi ikke den isolerende effekt, som angives i annonceringen for Termoreflekt. I annonceringen for Termoreflekt, R-19 angives, at materialet skal svare til 15 cm stenuld eller 21 cm glasfiberuld. Det opnåede resultat er i overensstemmelse med de konklusioner, der fremsættes af Dr Mohammad S. Al-Homoud i: Performance characteristics and practical applications of common building thermal insulation materials, Building and Environment 40 (2005); 353-366
Der konstaterer forfatteren at Den bedste anvendelse af reflektiv isolering er i varme klimaer, lige under taget. Den er også fordelagtig i vægge, der udsættes for direkte solindstråling. Den har sin mindst nytte på overflader, der er kraftigt skygget og/eller velisolerede."
Tak alle for jeres værdifulde kommentarer og meninger. Det blev ikke til tillægsisolering med rummetilsmateriale her hos os.......Vi får vel se, hvordan det går til vinter med trad. 9 cm glasfiber..........
Senest redigeret af en moderator:
Et lille faktuelt fejl bare ... 
Stråling har vi klaret, det du her kalder konvektion er varmeledning du går efter.
Konvektion kræver et bevægeligt medium, f.eks. luft eller vand, der bevæger sig langs den varme overflade.
Så i beton eller metal kan det aldrig være konvektion, der er det næsten 100% ledning.
Men ellers synes jeg du har fået det helt rigtigt.
http://sv.wikipedia.org/wiki/Konvektion
Varme transporteres gennem stråling, ledning eller konvektion. (Eller selvfølgelig en kombination)KnockOnWood sagde:
Stråling har vi klaret, det du her kalder konvektion er varmeledning du går efter.
Konvektion kræver et bevægeligt medium, f.eks. luft eller vand, der bevæger sig langs den varme overflade.
Så i beton eller metal kan det aldrig være konvektion, der er det næsten 100% ledning.
Men ellers synes jeg du har fået det helt rigtigt.
http://sv.wikipedia.org/wiki/Konvektion