Jeg har en plan. Om planen så er realistisk, er en anden sag, som jeg håber at få hjælp med her.
Planen er at sænke loftet i hytten for at få lidt mere plads på hemsen.
Tanken er at fastgøre en ny liggende bjælke (lysegul 45x220) under den eksisterende tagstol (lyseblå ca 50x190), sammensætte den eksisterende liggende bjælke med den nye ved hjælp af krydsfinerplader (lilla) og derefter skære en del af den eksisterende liggende bjælke (lyserød) af. Alt ifølge den flotte painttegning.
Spørgsmålet er så, om dette overhovedet lader sig gøre? Mavefornemmelsen siger mig, at det slet ikke er et problem, men selvopholdelsesdriften synes, at jeg i det mindste burde forhøre mig.
Spørgsmålet er så (forudsat at det overhovedet kan lade sig gøre), hvilken plade man bør bruge. Tykkelse, materiale, kvalitet?
Øvrige oplysninger...
Taghældning ca. 20 grader, ståltag, snezone 2,5.......
Uden nogen garantier. Det burde gå. Men samlingen ville jeg lave med samme træ som underlagres alt et antal fede skruer gennemgående med møtrik og skive.
Forstår selvfølgelig at ingen kan give garantier, jeg betaler trods alt ikke for rådene.
Der er to grunde til at jeg ikke vil bruge regelvirke. Dels vil det blive ekstremt tykt der hvor det samles, 135mm. Mindst i den ene ende vil reglerne og dermed samlingerne være delvist synlige, og det er lettere at skjule 2x18mm end 2x45mm. Dels tror jeg ligesom vectrex at plyfa faktisk er stærkere i dette tilfælde da hele pladen på 400x950mm bliver homogen, hvilket ville være umuligt med regelvirke. Plyfaen er simpelthen bedre til at optage forskydningskræfterne (eller hvad de nu kaldes) mellem ny og eksisterende regel. Endnu bedre måske ville være 3-4mm spikplader i samme størrelse, men det ved jeg ikke om findes???
Så har jeg fået den idé at birkekrydsfinér er stærkere end gran eller fyr eller hvad nu alternativet er, er det korrekt? Hvor finder jeg i så fald birkekrydsfinér i den rigtige tykkelse?
Plyfa burde fungere. Men jeg ville køre gennemgående også dvs mellem regel og regel. Underliggeren tager jo primært op trækkræft og jeg ved ikke om alene plyfa fikser det.
Villa vista; mener du oppefra og ned? Det kunne jo lade sig gøre iofs. Kan jo forsænke nedefra, så det ikke ses... Man kan jo købe gevindstang metervis på eksempelvis Jula....
MathiasS; både ja og nej. Jeg har lavet udsnit i den nye regel for hammarbandet og så anbragt den nye tagstolsregel på en ny stående vægregel (tagstole og vægregler befandt sig ikke nødvendigvis på nøjagtigt samme sted før). Indervæggen er altså væk, og den nye vægregel (og tagstolsregel) ligger an mod ydervæggens panel.
Som jeg ser det bliver det rigtig godt med limmet plyfa og skruer, ikke nødvendigvis drivor eller masser af dem, per dm2 er sikkert helt ok. Der er nok ikke meget, der kunne være negativt med løsningen, som du har tænkt dig, man skal ikke gøre det sværere end det er, og at spørge er en god begyndelse, hvis man tvivler.
Jeg er ingen konstruktør men jeg tror slet ikke på gevindstang eller bolt gennemgående. Trækkrafterne vil klyve reglen, hvor gevindstangen går, fordi der bliver trækkrafter langs træets årer. Limskruet krydsfiner er garanteret stærkere.
En stor grund til, at krydsfiner er bedre end regel på siden, er at krydsfiner har træets årer i alle retninger (finérlagene er indbyrdes drejede). Konstruktionsfinér P30, 18mm eller mere tror jeg på.
Den eneste svaghed, som jeg kan se, er, hvis du ikke får godt anlæg mellem krydsfineren og reglerne. Den gamle regel kan meget vel være lidt skæv, og så bliver det svært at få krydsfineren til at ligge an. Da mister du meget af styrken i samlingen, så pas på med dette!
Jeg har bygget betydeligt større spær end disse (typ W-stole) og anvendt "almindelig" 15mm krydsfiner til alle samlinger. Krydsfinerstykkerne blev fastgjort med lim og sømpistol.
Disse klarede udover betontagsten også rekorden for vinteren 2010/2011, da der lå over en meter sne på taget.
Store sømplader kan købes hos den rigtige byggemarked, dvs optimera/fredells/XL-Byg osv.
Men jeg tror ligesom de andre mere på krydsfiner, hellere 12mm på hver side, end en 18 i stedet for.
