Hej.
Jeg har lige været på byggmax og købt masonit til indervæggene i en hel overetage. Da det var tid til at blødgøre pladerne inden sømning opdagede jeg, at pladerne ikke har nogen rå side (virasida), men to blanke sider. Pladerne suger derfor næsten ingen fugt overhovedet som de plejer at gøre. Derudover er pladerne meget hårdere og mere sprøde end almindelig board.
Er der nogen, der har erfaring med disse plader? Er det en ny variant, der ikke ændrer form og derfor ikke behøver at blive blødgjort? Måske er det bare at sømme dem op, men jeg er lidt tvivlende da jeg har set hvordan det kan blive når man ignorerer blødgøringen, bobler, bobler og flere bobler.
Svar i stil med: "Brug gips i stedet" frabedes venligt men bestemt.
Jeg har lige været på byggmax og købt masonit til indervæggene i en hel overetage. Da det var tid til at blødgøre pladerne inden sømning opdagede jeg, at pladerne ikke har nogen rå side (virasida), men to blanke sider. Pladerne suger derfor næsten ingen fugt overhovedet som de plejer at gøre. Derudover er pladerne meget hårdere og mere sprøde end almindelig board.
Er der nogen, der har erfaring med disse plader? Er det en ny variant, der ikke ændrer form og derfor ikke behøver at blive blødgjort? Måske er det bare at sømme dem op, men jeg er lidt tvivlende da jeg har set hvordan det kan blive når man ignorerer blødgøringen, bobler, bobler og flere bobler.
Svar i stil med: "Brug gips i stedet" frabedes venligt men bestemt.
Købte masonit til en indvendig væg hos byggmax i sidste uge. Så, at der var en bunke med "hårdboard"...måske den du fik med hjem? Har dog ingen info til at hjælpe dig med opsætningen, er noob selv.
Har ikke fået mine plader op endnu, da jeg blev i tvivl efter købet. Hvor tæt bør man sømme for at de sidder glat? De gamle plader havde cirka en søm for hver anden cm i. Vidste heller ikke noget om det der med iblødsætningen. Skal man bruge en vandforstøver?
Har ikke fået mine plader op endnu, da jeg blev i tvivl efter købet. Hvor tæt bør man sømme for at de sidder glat? De gamle plader havde cirka en søm for hver anden cm i. Vidste heller ikke noget om det der med iblødsætningen. Skal man bruge en vandforstøver?
Er ikke board, hårdboard og masonit forskellige navne for det samme?. Mener du, at byggmax havde almindelig masonit på 3,2mm + en anden slags, der var lige så tyk, men hårdere? Under alle omstændigheder tror jeg nok, at den vil være fin på mine vægge, hård eller ej...
Man plejer at fugte den rå side med en pensel eller vandforstøver, så den bliver lidt fugtig dagen før opsætning. Så lægger man alle pladerne oven på hinanden, så fugten ikke fordamper, men i stedet spreder sig i pladen. Efter at man så har sømmet pladerne op, trækker de sig en smule sammen, hvilket minimerer risikoen for buler i pladerne. Dette gælder især i årets tørreste årstider, når pladerne er knastørre for så at svulme en smule op sidst på sommeren og efteråret, hvilket skaber bobler i overfladen. Masonit sømmes så tæt, som man kan. Jeg plejer at sømme med ti centimeters mellemrum. En lille dykkertpistol er pengene værd flere gange, når man sømmer masonit. Du får aldrig store kratere efter hammeren, der skal spartles, kun små, små mærker.
yens:
Jeg bruger råspont + masonit, fordi jeg synes, at væggene føles meget mere gedigne og solide end gipsvægge. Man kan hænge tunge vægmonterede ting hvor som helst på væggen, og når man fjerner tingene, får man ikke store huller i tapetet, som man gør på gips. Derudover er masonit hårdt og tåler mere end gipsvægge. Ulemperne er, at tapeterne kan sprække ligesom spånpladevægge, at lægter + masonit tager meget længere tid at sætte op end gips, samt at omkostningerne er højere (tror jeg). Nu har jeg træ fra egen skov, så jeg sparer en hel del af den omkostning. Men det er vel bare en smagssag som alt andet.
Man plejer at fugte den rå side med en pensel eller vandforstøver, så den bliver lidt fugtig dagen før opsætning. Så lægger man alle pladerne oven på hinanden, så fugten ikke fordamper, men i stedet spreder sig i pladen. Efter at man så har sømmet pladerne op, trækker de sig en smule sammen, hvilket minimerer risikoen for buler i pladerne. Dette gælder især i årets tørreste årstider, når pladerne er knastørre for så at svulme en smule op sidst på sommeren og efteråret, hvilket skaber bobler i overfladen. Masonit sømmes så tæt, som man kan. Jeg plejer at sømme med ti centimeters mellemrum. En lille dykkertpistol er pengene værd flere gange, når man sømmer masonit. Du får aldrig store kratere efter hammeren, der skal spartles, kun små, små mærker.
yens:
Jeg bruger råspont + masonit, fordi jeg synes, at væggene føles meget mere gedigne og solide end gipsvægge. Man kan hænge tunge vægmonterede ting hvor som helst på væggen, og når man fjerner tingene, får man ikke store huller i tapetet, som man gør på gips. Derudover er masonit hårdt og tåler mere end gipsvægge. Ulemperne er, at tapeterne kan sprække ligesom spånpladevægge, at lægter + masonit tager meget længere tid at sætte op end gips, samt at omkostningerne er højere (tror jeg). Nu har jeg træ fra egen skov, så jeg sparer en hel del af den omkostning. Men det er vel bare en smagssag som alt andet.
Måske 9,8 mm x2 smalere rum !!??Springare sagde:
Masonite er et varemærke for en board (som kaldes masonit i folkemunde) Byggmax sælger 2 forskellige slags board. En almindelig og en oliehærdet, som skal tåle fugt.
MDF er en type board, der er blødere end masonit, men eftersom Byggmax MDF er 16mm og almindelig board er 3.2mm, så antager jeg, at immobil har fejl i sin tro på, at du har købt det ved en fejl.
MDF er en type board, der er blødere end masonit, men eftersom Byggmax MDF er 16mm og almindelig board er 3.2mm, så antager jeg, at immobil har fejl i sin tro på, at du har købt det ved en fejl.
De MDF-plader jeg har set er i hvert fald hårdere end Masonite. Der findes 3 mm MDF, men den har måske ikke Byggmax? Jeg tænkte nærmest på, at pladen var glat på begge sider, men der findes måske masonit som er det? ;-\
Søg lidt på hård board så får du se f.eks:Immobil sagde:
http://museet.skelleftea.se/hallahus/stilhistoria/masonite.htm
"Masonit har derfor i daglig tale blevet synonymt med al slags hård board"
eller:
http://www.suomenkuitulevy.fi/se/produkter/byggnadsskivor/hardboardforbyggaren
"Hårdboard er hårdt pressede træfiberskiver, der er glatte på den ene siden og viramønstrede på den anden"
eller:
http://www.groningboard.se/Board_1.asp
Hårdboard er en betegnelse på board eller hvis du vil, masonit.
Jeg ser forskel på MDF og board og dette er bestemt ingen MDF. Farve og fiberstørrelse adskiller sig markant mellem MDF og board. Min oprindelige overvejelse vedrørte egentlig kun det faktum, at pladen har to glatte sider i stedet for en. Problemet var, at pladen ikke optager fugt gennem de glatte sider lige så hurtigt, så risikoen for buler i væggen føles lidt større. Nu har det dog vist sig, at de er meget nemme at arbejde med. De er ikke nær så slappe som almindelig masonit, så de er meget lettere at montere selv. Så må vi se, om der bliver luftlommer bagved eller ej.
Det er vel omtrent det samme som at køre med OSB + gips, bare dyrere og mere besværligt. Jeg foretrækker at have masonit yderst, fordi overfladen er glat, stenhård og efterlader ingen grimme ar, når man monterer noget ned, som har siddet på væggen.Springare sagde:
Ja, præcis. Men jeg plejer at køre med en høvl i kanterne først, inden jeg sætter dem op for at få en faset kant.Bloink sagde:
Låner og løfter denne tråd lidt!!
Jeg var på Byggmax for nogle uger siden og fik med mig board som er blank på begge siderne. Skulle have dem op gennem vidsluckan, men jeg fik kun en hel op. De kunne ikke bøjes. I dag var jeg og skulle købe flere, men da var det sådanne som var blanke på en side, og de var ingen problem at bøje.
Jeg skal bruge dem til luftspalte, hvad er den store forskel på disse?
Jeg var på Byggmax for nogle uger siden og fik med mig board som er blank på begge siderne. Skulle have dem op gennem vidsluckan, men jeg fik kun en hel op. De kunne ikke bøjes. I dag var jeg og skulle købe flere, men da var det sådanne som var blanke på en side, og de var ingen problem at bøje.
Jeg skal bruge dem til luftspalte, hvad er den store forskel på disse?