Aha, ja, det var en god tanke.BBJB sagde:
De, jeg har spurgt omkring punkteringsproblemet, som også gælder fugtspærre i badeværelse (men der er det jo selvfølgelig mere følsomt), er at det ikke er nogen fare, fordi man "klemmer" brættet/tagdækningsmaterialet mod reglen – og dermed holder det tilstrækkeligt tæt.
Jeg er bare bange for, at du skaber problemer med plasten inde mellem lagene. Professionelle (altså ikke mig) taler om kondenspunkt og hvor det indtræffer bl.a. afhængigt af hvor meget isolering du har i væg/loft.
Plastens rolle er jo at stoppe fugten, før den kommer ud i konstruktionen.
Din tænkte byggemetode med plasten inde i isoleringen måske ikke spiller nogen rolle, men dobbeltkig for sikkerheds skyld.
Som den tidligere skribent overvejer jeg også på luftspaltens dybde. Der findes måske ikke noget matematisk perfekt, som passer til alle huse, men en gammel tømrer, jeg spurgte, som også arbejder med bygningsbevaring, mente at "det skal være 3 cm luftspalte, hverken mere eller mindre". Hans argument var, at det (selvfølgelig) ikke skal være for lidt ventilation, men heller ikke for meget. Luften bærer jo på fugtighed, som konstruktionen ikke kan håndtere, hvis spalten er for dyb. Derfor var det ifølge ham perfekt med 3 cm.
Det skader jo ikke at dobbeltkigge også dette
Angående luftspalten, så har jeg talt med 2 tømrere, og de bruger altid 22mm luftspalte, så jeg håber, det skal være nok.Bödde sagde:Aha, ja, det var en god tanke.
De jag har spurgt om punkteringsproblemet, som også gælder fugtspær i badeværelse (men der er det jo selvfølgelig mere følsomt), er at det ikke er noget problem, eftersom man "klemmer" pladen/tagebelægningsmaterialet mod reglen – og dermed holder det tilstrækkeligt tæt.
Jeg er bare bange for, at du skaber problemer med plasten inde mellem lagene. Professionelle (altså ikke jeg) taler om kondenseringspunktet og hvor det forekommer bl.a. afhængigt af hvor meget isolering du har i væg/loft.
Plastens rolle er at stoppe fugten, før den kommer ud i konstruktionen.
Din tiltænkte byggemetode med plasten inde i isoleringen spiller måske ikke nogen rolle, men dobbelttjek for en sikkerheds skyld.
Som den tidligere skribent undrer jeg mig også over luftspaltens dybde. Det er måske ikke noget matematisk perfekt, der passer til alle huse, men en gammel tømrer jeg spurgte, der også arbejder med bygningspleje, mente, at "der skal være 3 cm luftspalte, hverken mere eller mindre". Hans argument var, at der (selvfølgelig) ikke skal være for lidt ventilation, men heller ikke for meget. Luften bærer på fugtighed, som konstruktionen ikke kan håndtere, hvis spalten er for dyb. Derfor var det ifølge ham perfekt med 3 cm.
Det skader jo ikke at dobbelttjekke dette også
Så læste jeg i gør-det-selv angående plasten et stykke inde i isoleringen, der angav de, at man kan have op til 70mm inde, hvis man har 300mm isolering. Så det burde fungere med 45mm inde med 140 isolering?
Men jeg skal forsøge at dobbelttjekke også dette med tømrerne.
En ting jeg undrer mig over er, hvordan man skal afslutte med plasten mod gavlene?
Er det nok at lægge overlappende plast indenfor gipspladen eller skal den klemmes fast med reglerne, som vi bygger på gavlen (45mm)?
Mvh Jonny
Var ovre og talte med en af tømrerne i går.
Han anbefalede stærkt at bruge plast i væggen, hvis vi har det i loftet.
En ting jeg ikke havde tænkt på var, at mønningen skal kunne slippe luft ud. Bliver til at bore lidt huller langs mønningens bræt.
Så bliver det op på taget til sommer og forsøge at lave noget tag over disse huller med tagpap for at være på den sikre side.
Så kunne man køre med dampspærren 1/3 ind i isoleringen.
Mvh Jonny
Han anbefalede stærkt at bruge plast i væggen, hvis vi har det i loftet.
En ting jeg ikke havde tænkt på var, at mønningen skal kunne slippe luft ud. Bliver til at bore lidt huller langs mønningens bræt.
Så bliver det op på taget til sommer og forsøge at lave noget tag over disse huller med tagpap for at være på den sikre side.
Så kunne man køre med dampspærren 1/3 ind i isoleringen.
Mvh Jonny
Skal man have rygventilation? Nogle hævder jo, at det kan blive for meget ventilation, som trækker fugtig luft ind, og at man måske skal begrænse ventilationen i stedet.
Du har jo allerede kanaler fra hanebjælkelag til hanebjælkelag. Hvis der nu er behov for mere ventilation, er det så ikke muligt at have justerbare ventilationsudslip i gavlspidserne, eventuelt forstærket med en lille kanalventilator. På den måde kan ventilationen justeres lidt. Og måske styre ventilatoren/ventilatorerne med en fugtsensor, hvis det skulle være nødvendigt.
Du har jo allerede kanaler fra hanebjælkelag til hanebjælkelag. Hvis der nu er behov for mere ventilation, er det så ikke muligt at have justerbare ventilationsudslip i gavlspidserne, eventuelt forstærket med en lille kanalventilator. På den måde kan ventilationen justeres lidt. Og måske styre ventilatoren/ventilatorerne med en fugtsensor, hvis det skulle være nødvendigt.
Åh.
Jeg ved faktisk ikke, hvordan man skal gøre.
Tænkte at bore cirka 2 stk. 16mm huller mellem hver spær i kippen. Har sømmet en ventinock plastikventilation op på kippen, så det ikke kan "regne" ind i disse huller.
Jeg vil teste med det, og hvis det bliver galt, må man lukke disse lufthuller.
Hvordan mener du med gavlventilation?
Spare lidt i toppen med isoleringen og køre ventilation gavl til gavl i kip?
Jeg ved faktisk ikke, hvordan man skal gøre.
Tænkte at bore cirka 2 stk. 16mm huller mellem hver spær i kippen. Har sømmet en ventinock plastikventilation op på kippen, så det ikke kan "regne" ind i disse huller.
Jeg vil teste med det, og hvis det bliver galt, må man lukke disse lufthuller.
Hvordan mener du med gavlventilation?
Spare lidt i toppen med isoleringen og køre ventilation gavl til gavl i kip?
Når jeg næsten havde skrevet mit indlæg færdigt, forsvandt det hele pludselig, så jeg prøver igen.
Nu er jeg som sagt amatør, der planlægger et lignende projekt frem mod foråret.
Rygventilation er sikkert meget effektivt, det bliver vel en slags skorstenseffekt, og suget bliver jævnt fordelt med huller i råsponten mellem spær.
Det er bare det, at jeg er stærkt imod at lave huller øverst på taget, selvom der findes regnskærme, som du allerede har monteret. Nogen, der kan, må gerne forsøge at overbevise mig om, at jeg tager fejl, men det føles som om, jeg ikke har kontrol over, hvad der sker om sagt 15-30 år.
Mine spær minder meget om dine (38 grader), bortset fra at jeg har skrueblimet en krydsfinérforstærkning i trekanten øverst. Der overvejer jeg at lave huller, ca. 80-100 mm, netop for at få luftgennemstrømning mellem gavlspidserne. Men jeg må måle lidt mere præcist, desværre befinder objektet sig 23 mil væk.
Jeg har ikke tænkt mig at isolere hele vejen op til nocken, men vil efterlade plads til fri luftgennemstrømning.
Ja, nu skrev jeg "justerbare ventilationsudløb", jeg ved ikke engang, om der findes sådanne. Det jeg tænkte på var ventilationsgitre, lad os sige med 100 mm tilslutning, hvor man om nødvendigt kan montere en kanalventilator, måske en ved hver gavl. Jeg vil i hvert fald forberede ledninger til ventilatorer og også til en eller anden form for fugtsensor.
Selvtrækket er sandsynligvis betydeligt ringere med min tænkte ventilation, spørgsmålet er vel egentlig, hvor meget der er nødvendigt, mange lærde strides jo om dette. Der er mange tråde om luftspalter, mest under "Tag og loft" eller "Isolering".
Og der opdagede jeg, at firmaet Ventotek har en løsning med sensorer og ventilatorer, dog mere omfattende (og dyrere?). Find bl.a. i tråden "Dilemma angående udluftning af loft". Desværre behersker jeg ikke teknikken til at hente tråden herind (pensionist, du ved).
Men uanset hvilken vej du vælger angående ventilationen, ser jeg frem til at få del i dine erfaringer, når det gælder det fortsatte arbejde med celleplast (skruning, limning mm).
Nu er jeg som sagt amatør, der planlægger et lignende projekt frem mod foråret.
Rygventilation er sikkert meget effektivt, det bliver vel en slags skorstenseffekt, og suget bliver jævnt fordelt med huller i råsponten mellem spær.
Det er bare det, at jeg er stærkt imod at lave huller øverst på taget, selvom der findes regnskærme, som du allerede har monteret. Nogen, der kan, må gerne forsøge at overbevise mig om, at jeg tager fejl, men det føles som om, jeg ikke har kontrol over, hvad der sker om sagt 15-30 år.
Mine spær minder meget om dine (38 grader), bortset fra at jeg har skrueblimet en krydsfinérforstærkning i trekanten øverst. Der overvejer jeg at lave huller, ca. 80-100 mm, netop for at få luftgennemstrømning mellem gavlspidserne. Men jeg må måle lidt mere præcist, desværre befinder objektet sig 23 mil væk.
Jeg har ikke tænkt mig at isolere hele vejen op til nocken, men vil efterlade plads til fri luftgennemstrømning.
Ja, nu skrev jeg "justerbare ventilationsudløb", jeg ved ikke engang, om der findes sådanne. Det jeg tænkte på var ventilationsgitre, lad os sige med 100 mm tilslutning, hvor man om nødvendigt kan montere en kanalventilator, måske en ved hver gavl. Jeg vil i hvert fald forberede ledninger til ventilatorer og også til en eller anden form for fugtsensor.
Selvtrækket er sandsynligvis betydeligt ringere med min tænkte ventilation, spørgsmålet er vel egentlig, hvor meget der er nødvendigt, mange lærde strides jo om dette. Der er mange tråde om luftspalter, mest under "Tag og loft" eller "Isolering".
Og der opdagede jeg, at firmaet Ventotek har en løsning med sensorer og ventilatorer, dog mere omfattende (og dyrere?). Find bl.a. i tråden "Dilemma angående udluftning af loft". Desværre behersker jeg ikke teknikken til at hente tråden herind (pensionist, du ved).
Men uanset hvilken vej du vælger angående ventilationen, ser jeg frem til at få del i dine erfaringer, når det gælder det fortsatte arbejde med celleplast (skruning, limning mm).
Rigtig mange huse har uisolerede skunkrum og en lille loft oven over "hanebjælken", præcis som du vil have. Jeg har også en del af mit hus sådan. Gavl- og kipventiler sørger for ventilationen enklest. Kippen ønsker man jo ikke hul i, og det er heller ikke nødvendigt i denne konstruktion. Som jeg forstår det, er det kun hvis man isolerer hele taget fra tagfod til kip, at kipventilation muligvis er nødvendig. Bor man et sted med lidt blæst, og huset ligger i nord-sydlig retning, så kan jeg forestille mig, at det kan være tilstrækkeligt med kun tagfodsventilation. Det samme gælder for luftspalten. Bor man, som jeg, et sted med lidt blæst (Skåne), så er 22mm ganske tilstrækkeligt.
Hvad angår behovet for plast eller ej, så vil jeg mene, at med sparsom isolering og alle materialer hygrospopiske, så fungerer det uden, da hele væggen/taket bliver lidt opvarmet og dermed ingen kondensudfældning. Med tyk isolering og ikke hygrospopiske materialer er plasten nødvendig. I dit tilfælde anbefaler jeg plasten varmt.
Personligt synes jeg, det er dumt med kolde, trækfulde rum. Det er meget bedre at isolere fra gavlfod til kip. Det bør i normalt være nemmere. Når det gælder ombygning af ældre huse, er det dog ikke sikkert, at det er praktisk/fornuftigt muligt.
Hvad angår behovet for plast eller ej, så vil jeg mene, at med sparsom isolering og alle materialer hygrospopiske, så fungerer det uden, da hele væggen/taket bliver lidt opvarmet og dermed ingen kondensudfældning. Med tyk isolering og ikke hygrospopiske materialer er plasten nødvendig. I dit tilfælde anbefaler jeg plasten varmt.
Personligt synes jeg, det er dumt med kolde, trækfulde rum. Det er meget bedre at isolere fra gavlfod til kip. Det bør i normalt være nemmere. Når det gælder ombygning af ældre huse, er det dog ikke sikkert, at det er praktisk/fornuftigt muligt.
Ja.