Jeg bor øverst i et hus, lejlighed. 50'er-bygning, hvor vi havde opspændt stof som loft.
Derefter skulle det brandsikres, og man rev stoffet ned og satte dobbelt gips op. Jeg husker, at der sad fer og not bag stoffet, og bag fer og not er der en type kraftigere krydsfiner. Nu var dette mange år siden, men jeg kan ikke huske, at der var trukket elrør i loftet, derimod har tidligere ejere trukket elrør på loftet i stedet for at føde en loftslampe.
Da jeg i weekenden satte en røgalarm op i køkken og stue, og borede til plug, bemærkede jeg et hulrum efter gipsen, i alle 4 borehuller. Total dybde 50 mm (dobbelt gips + hulrum)
Hvis der ikke fandtes elrør at tage hensyn til, er der så nogen anden grund til, at man satte gipsen på regler og ikke direkte på fer og not?
(jeg har en tanke om at føre mere el frem til flere udtag i loftet, og måske kan overveje at fræse spor i loftet i stedet for at trække det under meget besværlig isolering, høvlspån og glasuld, på loftet - forudsat at der er "frit" hulrum)