Jeg læste, at både træmateriale og beton, der anvendes til at bygge flerfamiliehuse, anslås at have en levetid på hundrede år.

Betyder det, at husene skal rives efter hundrede år, eller vil de overleve betydeligt længere med renoveringer?

Hvilke renoveringer er det i så fald, der skal gøres for at øge levetiden på husene og materialet, de er bygget af?

Vil mange bygninger, der blev bygget i 40'erne og 50'erne, ikke snart skulle rives? Det vil jo føre til en enorm boligmangel i så fald.

Hvis vores kun overlever hundrede år, undrer jeg mig også over, hvordan bygninger som de i Gamla Stan i Stockholm eller århundredeskifthuse på Kungsholmen og Södermalm har stået så længe, som de har. Er det fordi, de er bygget af sten og ikke beton? Hvis de overhovedet er det?

Jeg undskylder min totale mangel på viden om byggematerialer, vedligeholdelse og husenes levetid.
 
ved ikke hvordan du tænker?
men der findes jo bygninger af beton, som har stået i 2000 år, f.eks. Pantheon-templet i Rom. I Sverige findes der trækirker, som er op mod 700 år gamle, dvs. fra 1300-tallet. Bygninger uanset materiale står godt, hvis de holdes regntætte, dvs. taget (og vinduer) er i god stand. Ellers vil regn og sne trænge ind, og cementen smuldrer i frost og kulde, træ nedbrydes af svampe osv. F.eks. kan en tegltagsten på taget holde i flere hundrede år. Der findes i Sverige i dag huse med tagsten fra 1700-tallet. Det vigtige er det, der er under. Har man tjærepap, skal det måske skiftes efter 50 år? fordi det tørrer sammen. Har man birkebark, som blev brugt meget før i tiden, holder det meget længere.

Så er der nok mange, der har tvivl om, hvordan moderne plastmaterialer (og andet man bygger ind i husene i dag) ældes. Det ved vi endnu ikke - da det først begyndte at dukke op i større skala fra 60'erne og fremad.
 
  • Synes
Nötegårdsgubben og 4 andre
  • Laddar…
Z Zegovix sagde:
Jeg læste, at både træmaterialer og beton, der bruges til at bygge flerfamiliehuse, er beregnet til at have en levetid på hundrede år.
Husker du, hvor du læste dette? Der er jo ikke noget særligt, der sker efter 100 år. Husene slides og kræver vedligeholdelse og renoveringer af og til. Hvis man passer det, kan huset stå i hundreder af år. Hvis man ikke passer det, kan det blive ødelagt på mindre end 50 år. Det bliver ikke sådan, at alle huse bygget et bestemt år pludselig skal rives ned.
 
  • Synes
fribygg og 2 andre
  • Laddar…
Z Zegovix sagde:
Jeg læste, at både træmateriale og beton, der bruges til at bygge etageejendomme, beregnes at have en levetid på hundrede år.

Betyder det, at husene skal rives ned efter hundrede år, eller vil de overleve betydeligt længere med renoveringer?

Hvilke renoveringer er det i så fald, der skal foretages for at forlænge levetiden på husene og materialet, de er bygget af?

Vil ikke mange bygninger, der blev bygget i 40'erne og 50'erne, snart have brug for at blive revet ned? Det vil jo føre til en enorm boligmangel i så fald.

Hvis vores kun overlever hundrede år, undrer jeg mig også over, hvordan bygninger som dem i Gamla stan i Stockholm eller sekelskifteshus på Kungsholmen og Södermalm har stået så længe som de har. Er det fordi de er bygget af sten og ikke beton? Hvis de overhovedet er det?

Jeg undskylder for min totale mangel på viden om byggematerialer, vedligeholdelse og husenes levetid.
Man må nok tænke lidt på, at det er økonomisk levetid. Et fundament har 100 års krav, men en konstruktion kun 50. Men det er nok mere forbundet med slid og vedligeholdelse. Et indkøbscenter for eksempel, bliver der uendeligt mange ombygninger i, og efter nogle årtier kan det se ud som en schweizerost.

Men levetidsklasserne bør ikke tolkes som, at det generelt er tid til nedrivning, nej. Tænk mere afskrivning. En velbygget villa i dagens standard vil sandsynligvis stå i mange hundrede år.
 
Velkommen til forummet!

Selvfølgelig har jeg også nogle gange snydt med svage konstruktioner og tvivlsomme mtrl valg på carporte, drivhuse og brændeskure, komplementhuse behøver efter min mening ikke have længere levetid end en mandsalder, og drivhuse går ofte til på bare 20-30 år. Beboelseshuse vel grundlagt på fjeld og tømrede med tæt vokset træ vil stå i generationer, jeg har velfungerende huse fra både 1800- og 1900-tallet, der vil overleve mindst lige så længe, hvis jeg eller mine efterkommere holder tagene hele, rene og tætte. Jeg ejer også et hus fra 40'erne, det har fået nyt tag, og på et tidspunkt må jeg 'halvsula' en af vindueskarmene, ellers er det nok med almindelig periodisk vedligeholdelse, linolie, linoliefarve er tricket for lang levetid.
 
A Avemo sagde:
Kan du huske, hvor du læste dette? Der sker jo ikke noget specielt efter 100 år. Husene slides og kræver vedligeholdelse og renoveringer nu og da. Passer man dem, kan huset stå i hundredvis af år. Gør man ikke det, kan det blive ødelagt på mindre end 50 år. Det bliver ikke sådan, at alle huse bygget et bestemt år pludselig skal rives ned.
Tak for svar! Nu føler jeg mig mindre bekymret.

En side, hvor jeg læste, at betons levetid er 100 år: https://www.svenskbetong.se/om-betong/platsgjutet/hallbart-byggande/bestandighet-och-livslangd

Levetid træ, der siges at være 100 år: https://www.holmen.com/sv/travaror/fordelar-med-tra/fordelar-med-tra/Tra-for-hallbar-framtid/

Derefter læste og hørte jeg om Storbritanniens betonbygningskrise, som gjorde mig lidt ængstelig. Der ser dårligt fremstillet beton faktisk ud til at føre til, at bygninger kollapser inden for blot en 30-årsperiode: https://www.gp.se/nyheter/varlden/h...rasrisk-.8e053566-b3f1-4e44-81ac-3d58b0ce632f

Forstår nu og er glad for, at det ikke er det, der forventes at ske efter 100 år fra, at vores bygninger i Sverige blev færdige.
 
F fribygg sagde:
Velkommen til forumet!


Selvfølgelig har jeg også nogle gange sjusket med spinkle konstruktioner og tvivlsomme materialevalg på carporte, drivhuse og brændeskure, komplementhuse behøver efter min mening ikke have længere levetid end en mandsalder, og drivhuse holder ofte kun i 20-30 år.
Bolighuse, godt funderede på klippegrund og bygget af tæt-vokset træ, vil stå i generationer. Jeg har velfungerende huse fra både det 19. og 20. århundrede, som vil overleve mindst lige så længe, hvis jeg eller mine efterkommere holder taget helt, rent og tæt.
Jeg ejer også et hus fra 40'erne, det har fået nyt tag, og før eller siden må jeg 'halvforny' en af vindueskarmene, ellers klarer det sig godt med almindelig periodisk vedligeholdelse, linolie, linoliemaling er hemmeligheden for lang levetid.
Tak, så behøver jeg ikke bekymre mig. Og hvilken dejlig velkomst! Jeg har mange gange besøgt dette forum gennem årene, men har aldrig selv oprettet en konto og skrevet noget. Men jeg har ofte fået svar på spørgsmål om byggematerialer og vedligeholdelse af forskellige huse her. Folk er så utroligt hjælpsomme og venlige her :)
 
W witten sagde:
Man skal nok tænke lidt, at det er økonomisk levetid. En grundlæggelse har 100 års krav, men en stamme kun 50. Men det er nok mere knyttet til slid og vedligeholdelse. Et indkøbscenter f.eks. bliver der ufatteligt mange ombygninger i, og efter nogle årtier kan det se ud som en schweizerost.

Men levetidsklasserne skal ikke tolkes som, at det generelt er tid til nedrivning nej. Tænk mere afskrivning. En velbygget villa i dagens standard vil sandsynligvis stå i mange hundrede år.
Det lyder meget logisk. Jeg tænkte ikke på, at det kunne være den økonomiske del med vedligeholdelse osv der blev refereret til. Tak for svar!

Noget der skræmte mig var det her med mange af Storbritanniens skoler og hospitaler, der lige nu er ved at falde sammen på grund af dårligt fremstillet beton. Var bange for, at noget lignende scenarie blev refereret til med levetid på 100 år.
https://www.gp.se/nyheter/varlden/h...rasrisk-.8e053566-b3f1-4e44-81ac-3d58b0ce632f
 
M manner sagde:
ved ikke hvordan du tænker?
men der findes jo bygninger af beton, der har stået i 2000 år, fx Pantheon-templet i Rom. I Sverige findes der trækirker, der er omkring 700 år gamle, altså fra 1300-tallet. Bygninger, uanset materiale, vil jeg mene står godt, hvis de holdes regntætte, dvs. tag (og vinduer) er i god stand. Ellers vil regn og sne trænge ind, cementen nedbrydes i frost og kulde, træ nedbrydes af svampe osv. Fx kan en tegltagsten på taget holde i flere hundrede år. Der findes i Sverige i dag huse med tagsten fra 1700-tallet. Det vigtige er det, der er under. Har man tagpap, skal det måske udskiftes efter 50 år pga. det udtørrer. Har man birkebark, som blev brugt meget tidligere, holder det meget længere.

Så er der vel mange, der er i tvivl om, hvordan moderne plastmaterialer (og andet, man bygger ind i husene i dag) ældes. Det ved vi ikke endnu - da det først begyndte at dukke op i større skala fra 60'erne og frem.
Tak for dit tydelige svar!

Ja, jeg blev lidt overrasket over, at organisationen Svensk Beton og virksomheder, der arbejder med at fremskaffe træ til flerbolighus, som eksempelvis Holmen, skriver om materialernes lange levetid på 100 år. Jeg tænkte som du skriver på Roms bygninger, der har stået i tusinde år, og at 100 år virkede virkelig dårligt.

Men nu forstår jeg, at det ikke er sådan, at bygningerne falder sammen efter 100 år. En anden her skrev om, at det kan være omkostninger og behov for vedligeholdelse osv., der menes.

Noget andet, der skræmte mig, var rapporter om en krise i Storbritannien omkring skoler og hospitaler, der må rives ned efter kun 30 år, fordi dårligt fremstillet beton blev brugt, da de blev bygget. Der var der nu allerede kollapsrisiko for de bygninger.

Men jeg forstår nu, at det ikke er det, der vil ske med vores bygninger. Det er andre konsekvenser, der menes med levetid, hvad det ser ud til.
 
  • Synes
manner og 1 anden
  • Laddar…
Z Zegovix sagde:
Tak for dit tydelige svar!

Ja, jeg blev lidt overrasket over, at organisationen Svensk betong og virksomheder, der arbejder med at udvikle træ til flerfamiliehuse, såsom Holmen skriver om materialernes lange levetid på 100 år. Jeg tænkte som du skriver på Roms bygninger, der har stået i tusind år, og at 100 år lød virkelig dårligt.

Men nu forstår jeg, at det ikke er sådan, at bygningerne falder sammen efter 100 år. En anden her skrev om, at det kan være omkostninger og behov for vedligeholdelse osv. der er ment.

Noget andet, der skræmte mig, var rapporter om en krise i Storbritannien omkring skoler og hospitaler, der skal rives ned allerede efter 30 år, fordi dårligt fremstillet beton blev brugt, da de blev bygget. Der var der nu allerede risiko for sammenbrud for de bygninger.

Men jeg forstår nu, at det ikke er det, der vil ske med vores bygninger. Det er andre konsekvenser, der menes med levetid, ser det ud til.
Det er i øvrigt ikke usædvanligt, at daginstitutioner og skoler rives i Sverige efter mindre end 50 år, barakagtige bygninger med flade tage, der ikke er tilpasset vores klima, og som bliver dyrere at renovere end at erstatte med nye.
 
Z Zegovix sagde:
Tak for dit klare svar!
tak selv og velkommen til byggahus forumet! Her på byggahus er der forresten masser af projekter medlemmerne har lavet, hvor de har reddet huse, der har været mere eller mindre forfaldne og gjort dem så flotte! I fremtiden skal vi være mere forsigtige med det, der allerede er bygget, og kun opgradere og reparere, så det kan stå i mange år endnu. Vi kan ikke rive fuldt fungerende huse ned bare fordi de er blevet "umoderne". Den største miljø- og klimapåvirkning sker, når husene bygges. Det er altid bedre at fortsætte med at bruge eksisterende bygninger end at rive gamle huse ned og bygge nyt! Byggebranchen står for en utrolig stor del af Sveriges klimapåvirkning!
 
  • Synes
SågspånPappspikEternit
  • Laddar…
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.