Kan ikke bestemme mig....

Skal hæve underarmen på mine w gitterspær, på grund af omstændigheder er det meget lettere at lægge den omlagt mod overarmene ved tagfoden.

F.eks. er overribben 50 mm og underribben 45.. (kan jo lime en 4mm krydsfiner på siden)

MEN!

Bliver det en meget svagere løsning end med sømplader?

Har jo længere fælles/mulig sømområde med omlagt da underribben er skråt skåret ud til nul.

På den anden side får jeg lasterne i en lige linje med sømplade...

Har også på fornemmelsen at "imported byggaren" ikke anbefaler sømplade andet end ved fabrikslavning

Please hjælp!!!
 
Senest redigeret:
C
Underrammen og overrammen mener du? ;)

Tror det skal gå godt, vil du være rigtig sikker kan du jo sætte en underramme på hver side. På den måde kan du jo fæstne selve fagværket relativt sikkert også.

Men jeg synes du skal tale med en konstruktør.
 
Jo mener jo de :o

Ja det burde holde, og det er hvad min snedker mener også.

Men vil jo gerne have lidt margen.

Ingen producerer vel en ny tagstol sådan nu om dage, og der findes jo ingen beregninger for overlappende lægning..

På den anden side så var der ingen underramme overhovedet i disse to stolar som skal laves om,,, over rammerne var opstillet fra en gammel stol ca. en meter-- som i sin tur kun stod på en ! ydervæg og i midten på en ikke bærende indre væg :eek:

Havde været interessant og få at vide hvor meget det adskiller sig i styrke på de forskellige forbindelser...
 
Altså mellem spikplade og omlott IKKE mellem de eksisterende og de nye stole he he lidt træt nu..
 
Sømplader (plader med udstansede og derefter udadvendte langsmalle tænder) anvendes i fabrikfremstillede tagspær og presses ind i træet med specielle presværktøjer.

Sømningsplader (plader med udstansede huller til manuel sømning) anvendes ved pladsbyggede forbindelser.

Lasker (overlapningssamling med træ eller K-plywood) anvendes ved pladsbyggede forbindelser.

Stærkest i forhold til størrelse er sømplader fra fabrik. Hvilken af de øvrige der er stærkest afhænger af udformning, antal søm, udbredelse, hvilke laster der påvirker, lastretning mv. At sømningsplader hovedsageligt anvendes skyldes, at lasker normalt er i vejen, når man isolerer tagbjælkelaget.

/Ingeniøren
 
Mikael_L
Jeg er ikke sikker på, om jeg forstod, hvad du vil gøre ...

Så du har W-fagværkere i dag!?
Du vil sømme en ny underramme (hedder det underramme i fagværks-stole? eller bare i rammeværks-stole, tror:confused:) som ligger højere oppe i spærret?
Og så fjerne den gamle underramme? Få højere loftshøjde?

Jeg tror også, at bygherren mente de sømplader, som fabrikkerne presser fast med hydrauliske presser, der ikke er egnede/mulige at bruge ude på byggepladser.
 
http://www.byggahus.se/newreply.php?do=newreply&p=442019

Nja.. ifølge linket ovenfor (hvis jeg har gjort det rigtigt) så mente han også spik "nings" plader, så det gør jeg også.

Med overlapp mener jeg, at overrammen går ned ved siden af (overlapp) underrammen og skrues sammen med denne (ikke gennemgående), således et Enskæret forbindelsesled.

Altså uden lasker.

Man kunne jo lægge noget imellem, der svarer til overrammens tykkelse og give en lask på den anden side.

Men det er netop snedbelastningen, jeg er usikker på. Desuden på skråstregerne..
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.