Dvs om du tilføjer en hylde til som sidder 1000m oppe og ville du ha få'et et betydeligt tillæg og ikke bare 5N til...
I praksis påvirker en hylde 1000m oppe selvfølgelig meget mere, men det skyldes jo, at det er helt umuligt at få det 100% stivt.
De øvre hylder påvirker jo også mere, hvis hylden belastes for meget så den øvre skrue trækkes lidt ud fra væggen. Jo mere den trækkes ud, jo mere påvirker det, hvor højt oppe man har lagt tunge ting.
Tak cpalm.
Jeg forsøgte at beregne kraftkomponenter.
Yderlighedstilfældene er enkle, selvom jeg ikke kan forklare med ord, hvorfor den øverste hylde forårsager samme udtrækkende kraft på den øverste skrue som den nederste hylde.
Den midterste giver et tryk på den nederste skrue og træk på den øverste skrue.
Jeg er dog gået i stå med, hvordan kræfterne fordeles for en hylde, der sidder i 1/4 af højden. Jeg tænker, at fordelingen er forholdet mellem vinklerne eller længden på hypotenusen?
Känns som at I komplicerer det lidt… Lav en konservativ opsætning og antag at 1) alt er uendeligt stift samt 2) at hylden er leddet i A samt at alle vertikale laster optages i A og 3) at alle horisontale reaktionskræfter optages i B samt 4) at L respektive F i skitsen gælder
Nu har vi den maksimale belastning og den er definitivt konservativ eftersom ingenting er stift i virkeligheden samt at de vertikale laster fordeles mellem skruerne i A respektive B
Ja, for at præcisere var min hensigt at forklare TS "omvej" med de imaginære vægtstænger. Når man først har indset, at man ikke behøver at tænke sådan, bliver løsningen trivial.
Jo med dette antagelse spiller det ingen rolle hvor hylderne findes. Man behøver bare at summere dem. Men hvis man nu ikke har nogle sidevægge og har en hylde i 3/8 højde?
Det føles som om I komplicerer det lidt… Lav en konservativ opsætning og antag at 1) alt er uendeligt stift samt 2) at hylden er led i A samt at alle vertikale laster optages i A, og 3) at alle horisontale reaktionskræfter optages i B samt 4) at L respektive F på skitsen gælder
Nu har vi den maksimale belastning og den er bestemt konservativ, da intet er stift i virkeligheden, og at de vertikale laster fordeles mellem skruerne i A respektive B
Bo.Siltberg sagde:
Jo med denne antagelse spiller det ingen rolle hvor hyldepladerne er placeret. Man behøver bare at summere dem. Men hvis man nu ikke har nogle sidevægge og har en hyldeplade på 3/8 højde?
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår, hvad du mener, men det lyder som et statisk ubestemt system, dvs det kan ikke beregnes med ligevægtsligningerne. Men som sagt, det kan være, at jeg helt misforstår…
Jeg tænker noget i den stil. Tilsyneladende skal disse hylder klare 200 kg.
Det, der påvirker, er når skinnen bøjer og giver et tryk på væggen højere oppe end længst ned. Det er selvfølgelig ikke det eneste, der spiller ind. Hvis væggen er ujævn eller bøjelig, påvirkes resultatet også. Hvis man understøtter skinnen i underkanten med en lille klods, så den ikke rører væggen mellem det øvre og nedre fastgørelsespunkt, kompenserer man for udvidelsen, og resultatet bliver godt. Man kan sikkert lave en formel, der tager hensyn til væggen og skinnens stivhed, så man kommer frem til den trækkende kraft på skruen. Men hvis væggen ikke er plan, eller hvis der er reglar bag gipspladen, bliver det endnu mere besværligt. Antagelsen i det første indlæg om, at væggen og skinnen er stive, giver en rimelig værdi. Jeg tror, de fleste sætter deres hylder op uden at lave beregninger med finite element-metoden. Og det er også lidt over niveauet på sådan en skoleopgave.
Tak, jeg viste ganske vist et billede af en rigtig hylde, men jeg tænker stadig på TS grundspørgsmål, hvordan man beregner udtrækningskraften på skruen øverst med kraftkomponenter i stedet for drejningsmoment. Dette med de antagelser, der er gjort om et stift system osv. Jeg har svært ved at forstå/beregne, hvordan kræfterne fordeles for en hylde i vilkårlig højde, der er fastgjort oppe og nede. Måske spiller skråstivere/hyldesider ingen rolle, når det er stift? Det er altså ikke et praktisk problem, jeg prøver at løse, men jeg ville bare lære det.
Tak, jeg viste ganske vist et billede af en rigtig hylde, men jeg tænker stadig på TS grundspørgsmål, hvordan man beregner udtrækskraften på skruen øverst fast med kraftkomponenter i stedet for drejningsmoment. Dette med de antagelser, der er gjort om et stift system osv. Jeg har svært ved at forstå/beregne, hvordan kræfterne fordeles for en hylde i vilkårlig højde, som er fastgjort oppe og nede. Måske spiller skråstivere/hyldesider ingen rolle, når det er stift? Det er altså ikke et praktisk problem, jeg forsøger at løse, men jeg ville bare lære mig selv.
Det der med moment omkring et bestemt punkt er lidt tricky, for det, vi er ude efter, er kraftjævnheder rundt om det punkt, der beregnes for at kunne løse ud den ukendte resulterende kraft. Vi er ikke interesserede i noget moment i dette tilfælde.
I visse systemer kan du ikke opstille en entydig kraftjævnhed (kraftens fordeling er altså ikke entydigt bestemt), og du får to eller flere ukendte resulterende kræfter, dvs. et statisk ubestemt system. Det er ikke ufordelagtigt i praksis, da det ofte giver en god redundans i et system, hvis en stag f.eks. skulle svigte.
En skrueforbindelse optager enten træk- eller forskydningskræfter eller sædvanligvis en kombination af begge. I en hylde, som i dette eksempel, er det nok umuligt i praksis at spænde skruen med tilstrækkeligt moment til at klemkraften mellem væggen og skinnen bliver tilstrækkelig stor, så friktionskraften dér imellem overstiger egenvægten af hylden, dvs. så skruen ikke behøver at tage den forskydningslasten. Deraf den konservative tilgang at sige, at kun en af skruerne tager al forskydningslasten, mens i virkeligheden så fordeles den nok ret jævnt mellem øvre og nedre skrue i eksemplet.
Når det kommer til trækraften i den øverste skrue, spiller det ingen rolle, på hvilken højde i hylden du lægger dine 200kg, men det, der afgør, er, hvor langt ud fra væggen lasten er placeret.
Man kunne forestille sig, at den 2-dimensionelle hylde, jeg tegnede i skitsen, står på et hårdt underlag og balancerer. Eftersom hyldepartierne bidrager med en vis masse, vil den ikke stå oprejst af sig selv, uden du behøver holde fast den i siden. Lægger du 200kg på, skal du holde hårdere, og skulle du flytte dine 200kg mellem hyldepartierne bliver der ingen forskel.
Konklusionen er, at flytter du skruen nedad (og beholder hyldeparti og last på samme sted), vil trækraften i skruen øge, mens hvis du flytter den opad, vil den således mindske, men det spiller stadig ingen rolle, hvor i hylden du har lagt sine 200kg.
Det interessante bliver ræsonnementet omkring, når du skal fastgøre hver skinne med 3 skruer; hvoraf én sættes længst oppe og én længst nede, men hvor sætter du den tredje og hvorfor?! Bliver det statisk bestemt med en tredje skrue? Dvs., kan du beregne, hvordan lasten mellem dem fordeles?
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
