kN/m er jævnt udretningslast. F.eks. egenvægten hos en f.eks. jernbjælke. Ofte er der jo flere laster at tage i betragtning. Men q anvendes også. Håber det gav nogle svar
Det var et stykke tid siden jeg arbejdede med statikken. Men jeg vil mene, at man ret ofte brugte netop jævnt udretningslast....
kN/m[sup]2[/sup] er næsten det samme, men der er den udbredte lasten udbredt på en meters bredde. I det andet tilfælde som en streng kan man sige. Begge fungerer til at beregne moment og støttekrafter osv...
Det var et stykke tid siden jeg arbejdede med statikken. Men jeg vil mene, at man ret ofte brugte netop jævnt udretningslast....kN/m[sup]2[/sup] er næsten det samme, men der er den udbredte lasten udbredt på en meters bredde. I det andet tilfælde som en streng kan man sige. Begge fungerer til at beregne moment og støttekrafter osv...
Gort og godt:
kN/m er udbredt last per LÆNGDE [meter]
kN/m2 er udbredt last per FLAD [kvadratmeter]
Altså eksempelvis egenvægten hos en bjælke angives jo i vægt per længde, men egenvægten hos en plade angives i vægt per flade. Det samme gælder, hvis man skal belaste en bjælke med udbredt last, så bruges maks belastning i kraft per længdeenhed. Gælder det maks belastning af et betonbjælkelag eksempelvis, så angiver man det i maks belastning per flade.
Således er begge enheder fuldt brugbare og nødvendige!
//Magnus, studerer til diplomingeniør, maskinteknik.
kN/m er udbredt last per LÆNGDE [meter]
kN/m2 er udbredt last per FLAD [kvadratmeter]
Altså eksempelvis egenvægten hos en bjælke angives jo i vægt per længde, men egenvægten hos en plade angives i vægt per flade. Det samme gælder, hvis man skal belaste en bjælke med udbredt last, så bruges maks belastning i kraft per længdeenhed. Gælder det maks belastning af et betonbjælkelag eksempelvis, så angiver man det i maks belastning per flade.
Således er begge enheder fuldt brugbare og nødvendige!
//Magnus, studerer til diplomingeniør, maskinteknik.