Hej,
Jeg har læst et par tråde angående katteskabe og deres vægge. Hvad jeg har læst, så er væggene ind til disse rum ofte bærende. Jeg har ikke set nogen tråd, der beskriver min type væg.
Jeg synes ikke, at væggen virker bærende, men vil gerne høre jeres erfaringer. Mange af jer har godt styr på det.
Vedhæftet findes en samling af billeder.
Hus:
- 1,5-plan med kælder
- Byggeår 1948
- Træramme
- Ca 9x7m (LxB)
- Ca 40° taghældning
- 2 stk kviste på taget
På overetagen er der et rum i hver gavl. Planen er at fjerne samtlige sidevægge (såkaldte katteskabsvægge) i begge rum for at udnytte gulvarealet bedre. I forbindelse med at taget skal omlægges, tænkte vi at indsætte 2 stk tagvinduer i skråtaget. 1 stk i hvert rum.
Desværre har jeg ikke fået fat på nogen originaltegninger. Jeg har forsøgt at få dem hos kommunen og landmålerkontoret uden resultat.
Katteskabsvæggene er placeret med forskellige afstande fra ydervæggen i de to rum. 1,4m i børneværelset henholdsvis 1,2m i soveværelset.
Jeg har revet beklædningen af en af de to katteskabsvægge i børneværelset for at se, hvordan væggen er konstrueret og fastgjort.
Væggen består af stående, not- og fer-planker 26. Denne var beklædt med Tretex-plader. Hvad jeg har forstået, så var det på denne måde, man byggede indendørs vægge tidligere. Bærende og ikke-bærende vægge bestod ofte af stående grovplanker. Dvs. der er ingen grove støtteben til hver overramme.
Inde i katteskabet er der råbrædder, der er sømmet fast på overrammerne, derefter er væggen rejst. De not- og fer-planker står på 2 stk liggende regler i underkanten. Hele væggen står direkte på gulvbjælkerne.
Væggens overlægger (ovenpå de stående planker) er skåret til i længden for at passe mod skråtaget. Væggen er kun fastgjort med nogle solide søm ind i spærstolene. Ingen andre aflæsninger eller samlinger. Dette mener jeg taler for, at væggen ikke skal optage belastninger fra spærstolene. Kraftkomponenterne fra tagbelastningen burde så ville skyde væggen indad, og væggen burde da være bedre forankret i spærstolene efter min mening. Der bliver en stor skydelast på sømmene. Men jo, lidt vertikal belastning optager væggen. Men det kan vel ikke være hovedformålet med væggen?
Spærstole
o Dimension: 5x14,5cm (både hanebånd og overramme)
o Afstand: lidt varierende, men ca CC 91cm ved katteskabsvæggen
o Antal: 10 stk i alt i huset
o Loftshøjde i børneværelset: 238cm
I direkte linje med spærstolene er der ikke nogen gulvbjælke. Spærstolene har ikke samme afstand som gulvbjælkerne. Gulvbjælkerne har en afstand på ca 54cm og er af 5x14,5cm regler.
Under katteskabsvæggene, på stueetagen, er der ingen bærende vægge. Den bærende væg i stueetagen løber langs huset og er placeret i midten.
Dørhullerne i væggene er placeret forskelligt. I nogle tilfælde er dørhullet placeret præcis under en spærstol. Ikke en optimal placering, hvis væggen skal være bærende.
Katteskabets indvendige væg er ca 60cm høj og består af stående planker 4 brede.
Det ser ikke ud til, at væggen er belastet i øjeblikket. Det var nemt at løfte væggen med et koben. Men nu er taget ganske vist ikke belastet med sne.
Jeg finder ikke så meget information på internettet om spærstole, der ikke har støtteben ned i bjælkelaget, derfor min bekymring. De spærstole, jeg har set, der har brug for støtte ned i bjælkelaget, har støtteben og ikke en hel støttevæg. Dvs. kraftige regler, der er godt forankrede i både overramme og bjælkelag. Sådan ser det ikke ud i mit tilfælde.
Hvad er betegnelsen for min type spærstol?
Hvad tror I? Er der nogen, der mener, at den er bærende eller støttende? Jeg sætter pris på al input.
Tak!
Jeg har læst et par tråde angående katteskabe og deres vægge. Hvad jeg har læst, så er væggene ind til disse rum ofte bærende. Jeg har ikke set nogen tråd, der beskriver min type væg.
Jeg synes ikke, at væggen virker bærende, men vil gerne høre jeres erfaringer. Mange af jer har godt styr på det.
Vedhæftet findes en samling af billeder.
Hus:
- 1,5-plan med kælder
- Byggeår 1948
- Træramme
- Ca 9x7m (LxB)
- Ca 40° taghældning
- 2 stk kviste på taget
På overetagen er der et rum i hver gavl. Planen er at fjerne samtlige sidevægge (såkaldte katteskabsvægge) i begge rum for at udnytte gulvarealet bedre. I forbindelse med at taget skal omlægges, tænkte vi at indsætte 2 stk tagvinduer i skråtaget. 1 stk i hvert rum.
Desværre har jeg ikke fået fat på nogen originaltegninger. Jeg har forsøgt at få dem hos kommunen og landmålerkontoret uden resultat.
Katteskabsvæggene er placeret med forskellige afstande fra ydervæggen i de to rum. 1,4m i børneværelset henholdsvis 1,2m i soveværelset.
Jeg har revet beklædningen af en af de to katteskabsvægge i børneværelset for at se, hvordan væggen er konstrueret og fastgjort.
Væggen består af stående, not- og fer-planker 26. Denne var beklædt med Tretex-plader. Hvad jeg har forstået, så var det på denne måde, man byggede indendørs vægge tidligere. Bærende og ikke-bærende vægge bestod ofte af stående grovplanker. Dvs. der er ingen grove støtteben til hver overramme.
Inde i katteskabet er der råbrædder, der er sømmet fast på overrammerne, derefter er væggen rejst. De not- og fer-planker står på 2 stk liggende regler i underkanten. Hele væggen står direkte på gulvbjælkerne.
Væggens overlægger (ovenpå de stående planker) er skåret til i længden for at passe mod skråtaget. Væggen er kun fastgjort med nogle solide søm ind i spærstolene. Ingen andre aflæsninger eller samlinger. Dette mener jeg taler for, at væggen ikke skal optage belastninger fra spærstolene. Kraftkomponenterne fra tagbelastningen burde så ville skyde væggen indad, og væggen burde da være bedre forankret i spærstolene efter min mening. Der bliver en stor skydelast på sømmene. Men jo, lidt vertikal belastning optager væggen. Men det kan vel ikke være hovedformålet med væggen?
Spærstole
o Dimension: 5x14,5cm (både hanebånd og overramme)
o Afstand: lidt varierende, men ca CC 91cm ved katteskabsvæggen
o Antal: 10 stk i alt i huset
o Loftshøjde i børneværelset: 238cm
I direkte linje med spærstolene er der ikke nogen gulvbjælke. Spærstolene har ikke samme afstand som gulvbjælkerne. Gulvbjælkerne har en afstand på ca 54cm og er af 5x14,5cm regler.
Under katteskabsvæggene, på stueetagen, er der ingen bærende vægge. Den bærende væg i stueetagen løber langs huset og er placeret i midten.
Dørhullerne i væggene er placeret forskelligt. I nogle tilfælde er dørhullet placeret præcis under en spærstol. Ikke en optimal placering, hvis væggen skal være bærende.
Katteskabets indvendige væg er ca 60cm høj og består af stående planker 4 brede.
Det ser ikke ud til, at væggen er belastet i øjeblikket. Det var nemt at løfte væggen med et koben. Men nu er taget ganske vist ikke belastet med sne.
Jeg finder ikke så meget information på internettet om spærstole, der ikke har støtteben ned i bjælkelaget, derfor min bekymring. De spærstole, jeg har set, der har brug for støtte ned i bjælkelaget, har støtteben og ikke en hel støttevæg. Dvs. kraftige regler, der er godt forankrede i både overramme og bjælkelag. Sådan ser det ikke ud i mit tilfælde.
Hvad er betegnelsen for min type spærstol?
Hvad tror I? Er der nogen, der mener, at den er bærende eller støttende? Jeg sætter pris på al input.
Tak!
Selvbygger
· Stockholm
· 8 605 indlæg
I de fleste tilfælde er måske væggen i sig selv ikke bærende, men man plejer at lægge skunkvæggen så at de stolper som støtter tagspæret ligger i denne væg.
Så vægpladerne kan du nok fjerne, men sørg for ikke at fjerne bærende elementer for tagspærene.
På de billeder/beskrivelser du har givet ser det ikke ud som om dette er en typisk skunkvæg som indkapsler bærende elementer...som sagt er vægpladerne i sig selv jo ikke bærende, men det er i så fald træværket indeni...
Så virker din tagspærkonstruktion lidt tricky, man plejer normalt at have støtter (Fx som Ramverkstagspær mansard: http://www.traguiden.se/konstruktion/konstruktiv-utformning/stomme/tak/sadeltak/). Ellers risikerer du jo at konstruktionen bevæger sig.
Måske har nogen engang fjernet disse støtter!?
Men hvis nu huset har stået i 50 år uden dem, så burde det jo klare sig, måske er det nok med de skillevægge der er på tagetagen (hvor det antagelig er ordentligt opfastnet), dog kan skunkvæggene have gjort det der "lille ekstra", så du måske må holde øje - eller hvis du vil være sikker, konsultere en konstruktør som kan regne på det...
/K
Så vægpladerne kan du nok fjerne, men sørg for ikke at fjerne bærende elementer for tagspærene.
På de billeder/beskrivelser du har givet ser det ikke ud som om dette er en typisk skunkvæg som indkapsler bærende elementer...som sagt er vægpladerne i sig selv jo ikke bærende, men det er i så fald træværket indeni...
Så virker din tagspærkonstruktion lidt tricky, man plejer normalt at have støtter (Fx som Ramverkstagspær mansard: http://www.traguiden.se/konstruktion/konstruktiv-utformning/stomme/tak/sadeltak/). Ellers risikerer du jo at konstruktionen bevæger sig.
Måske har nogen engang fjernet disse støtter!?
Men hvis nu huset har stået i 50 år uden dem, så burde det jo klare sig, måske er det nok med de skillevægge der er på tagetagen (hvor det antagelig er ordentligt opfastnet), dog kan skunkvæggene have gjort det der "lille ekstra", så du måske må holde øje - eller hvis du vil være sikker, konsultere en konstruktør som kan regne på det...
/K
Senest redigeret:
Renovatør
· Näverkajakens födelseort
· 797 indlæg
Siger som klas, det virker som en rammetagskonstruktion. Hvis jeg var dig, ville jeg begynde med at få en konstruktør til at tjekke. Hvis det er en rammetagskonstruktion, kan det være muligt at fjerne vinderne, forudsat at man erstatter dem med andre støttestænger. Jeg ville under alle omstændigheder ikke rive dem ned og tage chancen, det bliver lidt svedigt at få et tag med tilhørende bjælkelag i hovedet, når man står og steger frikadeller 
Hej og tak for jeres svar.
Nej, der er ingen enkelte kraftige regler forankret i hver spær i væggen, men væggen er homogen af planker.
Ja, normalt plejer der at være støtter, men jeg kan ikke se beviser på, at der engang har været støtter andre steder i skunken.
Ramverk burde det vel ikke være, hvis spærene ikke ligger i linje med gulvbjælkerne? Jeg har forskellige CC-mål på spær og gulvbjælker.
Nej, der er ingen enkelte kraftige regler forankret i hver spær i væggen, men væggen er homogen af planker.
Ja, normalt plejer der at være støtter, men jeg kan ikke se beviser på, at der engang har været støtter andre steder i skunken.
Ramverk burde det vel ikke være, hvis spærene ikke ligger i linje med gulvbjælkerne? Jeg har forskellige CC-mål på spær og gulvbjælker.
Selvbygger
· Stockholm
· 8 605 indlæg
Det behøver ikke være sådan, at spær ligger præcis i linje med gulvbjælkerne...Jhony sagde:
/K
Renovatør
· Näverkajakens födelseort
· 797 indlæg
Sen kan gøre et rammeværkstag med homogen væg i stedet for støtteben. Hvis de, der byggede, ønskede lager på skunkene, bliver det lidt besværligt at sætte støtteben og derefter bygge vægstykker imellem, så er det lettere at sætte hele planker op.
Interessant tråd, jeg bor i et gammelt faluhus bygget -58 som de byggede til en overetage -78. Skal bore for jordvarme og vil have en tegning over grunden, hvor jeg skal tegne ind, hvor boringen skal være. Fyren på kommunen spurgte, om jeg ville have alle dokumenterne for huset, syntes det ville være interessant, så han sendte det hele. På tegningerne over spær ser man, at lægterne for kattevinden har en støttende funktion, så dem er det nok sikrest at beholde.
Selvbygger
· Stockholm
· 8 605 indlæg
Der kan jo være flere grunde til, at det ser ud som det gør:Jhony sagde:
1. Rammeværket til tagstolen er fjernet/fejlagtigt - huset står alligevel, så spørgsmålet er, om den lille støtte katteskråvæggen gav påvirker det?
2. Katteskråvæggen var støttende, fastgørelsen er ikke kritisk, da de laster, der skal optages, for det meste går nedad (en slags regelværk kræves dog, da pladerne ikke gør så stor forskel, fordi de ellers vil bøje sig)