Kan man trykprøve læskuret når huset bygges?

[Robert20]

Forstår ikke helt, hvordan du skal kunne skabe et skal, der også inkluderer gulv og loft, som kan testes. For den eneste måde er jo at trykprøve.
Hvis det endnu ikke er isoleret, kan du se ved visuel kontrol, at der ikke er huller/sprækker i ydersidens dampspærre, både indefra og udefra. Og i vindafskærmningen på ydersiden skal også den endelige facade indgå.

Væggene står på en betonplade, med en slags gummitætning imellem. Vinduer og yderdøre er tapet. Indvendigt loft og isolering er ikke på plads endnu, men luftspalten lige under råsponten er midlertidigt tætnet, så byggetørrerne fungerer mere effektivt. Ydervæggene er klædt med udendørs gips med tapede samlinger. Samlet set burde det være vindtæt, men hvordan kan man vide det? Man kan ikke se indefra og ud overalt, reglstammen skygger for udsynet, især i hjørnerne og hvor der er et mellemdæk.

Af det, jeg har set indtil videre, har jeg ikke set nogen, der ved, hvordan man tjekker dette. Jeg kunne ønske mig en værdi for tilladt luftlækage per kvadratmeter ydervæg.

 

[AndersS]

Det er sikkert fordi det ikke findes og kompleksitet, hvis du vil gøre det.
Og ud fra at husets ydre skal ikke skal have den tæthed.
Det bedste er at stille spørgsmålet til KA som skal sikre, at det bliver korrekt udført i henhold til gældende regelsæt.

 

[Robert20]

Det er sikkert fordi der ikke findes og kompleksitet, hvis du vil gøre det.
Og ud fra at husets ydre skal ikke skal have den tæthed.
Det bedste er at stille spørgsmålet til KA, som skal sikre, at det bliver korrekt udført i henhold til gældende regler.

Ja, men vindafskærmningen må jo være "tæt". Spørgsmålet er bare hvor tæt? Hvis der ikke findes nogle værdier for vindtæthed, kan det jo blæse igennem isoleringen, bare det ikke kommer ind i huset.

Ok, jeg spørger min KA.

 

[Installation]

Ja, men det er vel vigtigt at vindskyddet er "tæt". Spørgsmålet er bare hvor tæt? Hvis der ikke er nogen værdier på vindtæthed, kan det jo blæse igennem isoleringen, så længe det ikke kommer ind i huset.

Okay, jeg spørger min KA.

det skal ikke være tæt. Det skal minimere luftbevægelser i isoleringen.
Plasten indvendigt er det lufttætte lag. passivhus har du vel en lækage på er det 0,2-0,3 l/s/m2 et eller andet sted.
Tryktester du mod det, vil du ikke have nogen større tættehed og det vil lække meget /m2 ved 50Pa overtryk, som er det man trykker med.

 

[Robert20]

det skal ikke være tæt. Det skal minimere luftrørelser i isoleringen.
Plasten indvendigt er det lufttætte lag.
Tryktester du mod det, vil du ikke have nogen større tæthed, og det vil lække meget /m2 ved 50Pa overtryk, som er det man trykker med.

Javist, jeg forstår, at det ikke må være "damp tæt". Men uden tæthedsværdier i vindspærret kunne det jo være "helt åbent" og stadigvæk være godkendt. Det kan næppe være meningen, for så er det jo ingen vindbeskyttelse. Men at det lækker meget mere end dampspærren er jeg indforstået med.

 

[Installation]

Javist, jeg forstår at det ikke må være "damp tæt". Men uden tæthedsværdier i vindspærren kunne det jo være "helt åbent" og alligevel være godkendt. Det kan næppe være meningen, for så er det jo intet vindskydd. Men at det lækker meget mere end dampspærren er jeg enig i.

Og du vil ikke få en pålidelig værdi. Det er en helt unødvendig verificering, som ikke giver noget som helst. Det skal udføres i henhold til monteringsanvisningen og det skal fremgå af egenkontroller. Tro mig, jeg har deltaget i min del af trykprøvninger.

 

[Gabbe1]

Jeg synes at tonen mod TS er lidt for kedelig her.
I min verden er tankegangen helt rigtig, at man vil have en så tæt vindbeskyttelse rundt om stommen/isolationen som muligt. Ja, det skal være tæt, lufttæt men ikke diffusionstæt. At det så kan være meget svært at opnå en sådan trykprøvning (af kun vindbeskyttelsen) er jo en anden sag.

 

[AndersS]

Javisst, jeg forstår, at det ikke må være "damptæt". Men uden tæthetsværdier i vindspærren kunne det jo være "helt åbent" og stadig være godkendt. Det kan næppe være meningen, for så er det jo ikke noget vindbeskyttelse. Men at det lækker meget mere end dampspærren er jeg indforstået med.

Ja og Nej, det afhænger af, hvad producenten har konstrueret og lovet, samt hvordan konstruktionen er lavet, og om det følger nogle regler. Men også valg af produkt og hvordan det skal monteres ifølge den producenten.
For dele af en konstruktion kan visuel kontrol være tilstrækkelig og i mange tilfælde den eneste metode til at verificere korrekt udførelse. Et "vindbeskyttelse" skal jo forhindre, at det blæser ind udefra, så i teorien, faktisk også i praksis, kan jeg konstruere et sådant, der har større gennemtrængning indefra end udefra.

 

[Robert20]

Ja og Nej, det er afhængigt af hvad fabrikanten har konstrueret og lovet, samt hvordan konstruktionen er lavet og om det følger noget lovgivning. Men også valg af produkt og hvordan det skal monteres ifølge den fabrikant.
For dele af en konstruktion kan visuel kontrol være tilstrækkelig og i mange tilfælde den eneste metode til at verificere korrekt udførelse. Et "vindskydd" skal jo forhindre, at det blæser ind udefra, så i teorien, faktisk også i praksis, kan jeg konstruere et sådant som har større gennemslip indefra end udefra

Lyder interessant. mener du, at man kunne konstruere vindskyddet som en "tilbageventil", der slipper damp ud, men ikke ind? Fortæl.

 

[Installation]

Det er udendørs gips med tape på skarverne. Det giver måske 0,8-1l/s/m2 ved 50Pa overtryk. Det jeg vil sige er, at hvis man nu vil trykprøve, så tænk på, at sømbrædderne bør sidde på ydersiden, så du ikke skyder gipsen ud. Der bliver en 10-12 kg/plade udad.
Du vil få en ganske stor usikkerhedsfaktor i trykprøvningen også.
Personligt ville jeg anbefale, at man gør isoleringen og plasticerer indersiden, så det er tæt. Derefter trykprøver man med over- og undertryk samt termograferer. Så ser man præcist eventuelle lækager. Det plejer at være elrør, afluftninger som lækker. Tænk på, at alle afløb skal være tætte. Vand i brønde og låg på alle ender osv. Hvis aggregatet er installeret, skal man sætte enten balloner i udeluft/afluft eller tape hætterne. Indkanalen ligeledes.
Det koster nogle penge at trykprøve en ekstra gang. At verificere det indgår i entreprenørens forpligtelse, medmindre de har skrevet det væk til kunden. Men et sted fremgår det.
En trykprøvning kan, hvis alt er optimalt, koste 10-15000 kr måske. Er det utæt, og det kræves ekstra arbejde, stiger prisen en del. Måske ikke hvis du bare kigger på vindskærmen, da det er utæt i sig selv. Dog vil usikkerhedsfaktoren stige og det viser, at det siver et sted. Hvis du kører undertryk om vinteren, er det let at se, hvor der siver kold luft ind i øvrigt, og tætning kan udføres. Derimod vil entreprenøren sandsynligvis skynde sig at sende en ekstraregning på stedet, hvis de har gjort som foreskrevet af producenten osv.
Det jeg vil mene er, at den udgift på 10000 kr tager nemt 25 år at betale tilbage med de øgede opvarmningsomkostninger. Forudsat at dampspærren er i orden.

 

[Robert20]

Det er ude-gips med tape-de skarver. Det giver måske 0,8-1l/s/m2 ved 50Pa overtryk. Det jeg vil sige er, at hvis man nu vil trykprøve, så tænk på, at sømbrædderne bør sidde på ydersiden, så du ikke skyder gipsen ud. Det bliver en 10-12 kg/plade udad.
Du kommer til at få en ret stor usikkerhedsfaktor i trykprøvningen også.
Personligt ville jeg anbefale, at man isolerer og plastbeklæder indersiden, så det er tæt. Derefter trykprøver man med over- og undertryk samt termograferer. Så ser man nøjagtigt eventuelle lækager. Det plejer at være elkabler, aftræk, der lækker. Husk, at alle afløb skal være tætte. Vand i brønde og låg på alle ender osv. Hvis aggregatet er installeret, så skal man enten sætte balloner i udeluft/aftræk eller tape hætterne igen. Tilløbskanalen ligeså.
Det koster nogle penge at trykprøve en ekstra gang. At verificere det indgår i entreprenørens forpligtelse, medmindre de har fraskrevet det til kunden. Men et sted fremgår det.
En trykprøvning kan, hvis alt er optimalt, koste 10-15000 kroner måske. Hvis det er utæt, og det kræves ekstra arbejde, stikker det afsted en del. Måske ikke, hvis du kun tjekker vindtætningslaget, da det er utæt i sig selv. Dog vil usikkerhedsfaktoren stige, og det viser, at det siver et sted. Hvis du bruger undertryk om vinteren, er det let at se, hvor det siver kold luft ind i øvrigt, og tætning kan udføres. Til gengæld vil entreprenøren sandsynligvis sende et ekstraarbejde, hvis de har gjort det ifølge producentens anvisninger osv.
Det jeg mener er, at den omkostning på 10000 kr tager let 25 år at betale tilbage med den øgede opvarmningsomkostning. Under forudsætning af at dampspærren er ok.

Tak for et informativt svar. Det her med termografering må være en bedre måde end at måle lækageværdier i absolutte tal. Så bør man finde defekterne. Det ville føles rart at vide, at man har gjort det, man kan.
(At det koster penge at trykprøve forstår jeg, og i mit tilfælde også at afhjælpe, da min bygherre arbejder på løbende.)

 

[AndersS]

Lyder interessant. mener du, at man kunne konstruere vindbeskyttelsen som en "tilbageventil", der slipper damp ud, men ikke ind? Fortæl.

Nu har jeg et ældre efterisoleret hus, og der ligger vindbeskyttelsen på loftet ovenpå isoleringen uden at være fastgjort.
Måske ikke anvendeligt på et nyt hus, men alligevel et eksempel.

 

[Installation]

Tak for et informativt svar. Det her med termografering må være en bedre måde end at måle lækageværdier i absolutte tal. Så burde man finde defekterne. Det ville føles rart at vide, at man har gjort, hvad man kan.
(At det koster penge at trykprøve forstår jeg, og i mit tilfælde også at udbedre, da min byggeboss arbejder på løbende.)

termograferingen er ret meningsløs uden tryksætning.

 

[Installation]

Nu har jag et ældre tillægsisoleret hus og der ligger vindbeskyttelsen på loftet ovenpå isolering uden at være fastgjort. Måske ikke noget anvendeligt på et nyt hus, men alligevel eksempel.

Det er jo ikke supervigtigt, at det er vindtæt.

 

[AndersS]

Det er jo ikke supervigtigt, at det er vindtæt.

Du bør nok citere ts i stedet ud fra dialogen. Det er ikke mig, der vil prøve tætheden i vindbeskyttelse.