Betonggulvet i kælderen i mit hus (bygget i 1936) er tørt, men i væggene forekommer en del fugt, særligt nederst mod gulvet. Også murede indervægge har, eller har tidligere haft, en del fugtproblemer. På visse steder på gulvet er der opstået små skader, når jeg for eksempel har trukket en søm ud, der har trukket noget af betonen med sig. I disse små huller er der fugtigt. Der er også "spor" i gulvet, hvor der tidligere har stået vægge, som senere er blevet fjernet. Også i disse spor er der fugtigt. Dette får mig til at undre, om det kan være sådan, at gulvet er dækket med materiale, der ikke tillader vanddamp at fordampe, og at fugten i stedet søger op i væggene? Huset er gammelt, og plantegningen er ændret utallige gange, så det er meget muligt, at den nuværende gulvbelægning er kommet til længe efter 1936.
Hvis det er tilfældet, hvad gør man? Fjerne og lægge om? Eller leve med fugt i væggene? Kælderen bruges som kælder og ikke som boligareal.
Lev med fugten.
Du har sikkert samme fugt i gulvet som i væggene, men gulvets fugt fordamper nemmere væk.
Pladen i så gamle huse som dit (og mit) er uisoleret, så fugt vandrer op, sådan er det bare.
Jeg har samme "problem" og lever med det. Stil ikke flyttekasser direkte på gulvet, for så suger de fugt og kollapser.
En affugter, der kører lidt nu og da efter behov, hjælper enormt meget for at holde fugten i skak.
Her bliver det måske lidt tydeligere, hvad jeg mener:
Betonpladen er knasende tør, men i sporet efter den gamle væg er det vådt, hvilket vel indikerer, at betonpladen ikke lader fugten, som tydeligvis er der, trænge igennem? Men det er måske sådan med alle betongulve?
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
