Jernbjælke HEA / HEB / IPE under tilbygning - dimensioneringshjælp
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Du kunne udvikle konceptet ved at lave et regneark, hvor du bare behøver at indsætte bjælketype, spændvidde og last, for at se nedbøjningen. Forskellen med f.eks. limträ er bare, at det drejer sig om en anden elasticitetsmodul (som desuden kan variere pga forskelle i belastning og klimaklasse). Formlen du har brugt, gælder for en jævnt fordelt last. For punktlaster findes der andre formler. Du har undersøgt aspekter omkring bjælkers bøjningsstyrke. Stadvæk gælder det, at man skal kontrollere forholdene ved understøtningerne, støttepunkttryk og forskydningskraft.
Tak!
Hvad ville nedbøjningen blive for en HEA160 med en belastning på 4000 kg (alternativt en belastning på 2000 kg - hvilket burde give cirka halv nedbøjning?)
Ville Balkylen kunne give svaret på en enkel måde?
- Føler en vis usikkerhed om jeg bruger den rigtige formel i mit regneark og ved ikke, hvordan jeg skal kontrollere det...
I "mit program" findes også trykket i kg/cm2 for oplæggene, og det ligger ikke i nærheden af nogen grænse.
Betonhuldæk har en styrke på 5MPa (51kg/cm2),
Leca blok har en styrke på 3N/mm2 (30,6 kg/cm2)
Ved en jævn belastning på 4000 kg bliver belastningen på muren omkring 5-6 kg/cm2 (afhængigt af hvor stor oplægningen bliver)
Formlen for punktbelastning tror jeg er: P x L^3 / 48 x E x I
Hvad ville nedbøjningen blive for en HEA160 med en belastning på 4000 kg (alternativt en belastning på 2000 kg - hvilket burde give cirka halv nedbøjning?)
Ville Balkylen kunne give svaret på en enkel måde?
- Føler en vis usikkerhed om jeg bruger den rigtige formel i mit regneark og ved ikke, hvordan jeg skal kontrollere det...
I "mit program" findes også trykket i kg/cm2 for oplæggene, og det ligger ikke i nærheden af nogen grænse.
Betonhuldæk har en styrke på 5MPa (51kg/cm2),
Leca blok har en styrke på 3N/mm2 (30,6 kg/cm2)
Ved en jævn belastning på 4000 kg bliver belastningen på muren omkring 5-6 kg/cm2 (afhængigt af hvor stor oplægningen bliver)
Formlen for punktbelastning tror jeg er: P x L^3 / 48 x E x I
Hej.
Ved ikke om du allerede har fået det svar, du søgte, men jeg ville nok satse på en HEA/HEB200 og kile den ned med jævne mellemrum for at modvirke nedbøjningen. Eller endnu bedre, hvis det er muligt, at grave ud på midten først og understøtte bjælken. Så kunne du måske nøjes med en 120-140-bjælke. IPE-bjælkerne er mere stabile ved lavere egenvægt, men byggehøjden er noget højere. Jeg havde en HEB200 i garagen med c/c 3m mellem fastgørelsespunkterne. Jeg regnede ud, at den ville kunne klare 3 ton.
Ved ikke om du allerede har fået det svar, du søgte, men jeg ville nok satse på en HEA/HEB200 og kile den ned med jævne mellemrum for at modvirke nedbøjningen. Eller endnu bedre, hvis det er muligt, at grave ud på midten først og understøtte bjælken. Så kunne du måske nøjes med en 120-140-bjælke. IPE-bjælkerne er mere stabile ved lavere egenvægt, men byggehøjden er noget højere. Jeg havde en HEB200 i garagen med c/c 3m mellem fastgørelsespunkterne. Jeg regnede ud, at den ville kunne klare 3 ton.
Det var godt nok taget til.V Vadvadetjagsa sagde:
Ifølge et hurtigt overslag ville den bjælke få en nedbøjning på 0,9mm ved 3 ton (+ egenvægt ca. 200kg)
Da de fleste værdier er "antaget" i mit tilfælde, må man forsøge at skønne (og det er måske det sværeste) - jeg forstår næsten, hvorfor ingen konstruktør vil tage sig af denne type problem...
Har antaget følgende værdier (som bl.a. @justusandersson har angivet som rettesnor)
Nyttelast 8m x 4m = 32m2 * 200kg/m2 = 6400kg
Egenvægt 32m2 * 50kg/m2 = 1600kg
totalt 8000kg (med god margin)
Antag at halvdelen af vægten havner på denne bjælke = 4000kg
Jeg vælger en HEA160
Med hjælp af formlen .: u = (5 * Q * L³) / (384 E * I) ville nedbøjningen (ved maksbelastning) blive ca. 9,8mm
(hvilket dog er ca. 3mm mere end L/600) Men jeg har ikke taget hensyn til den eksisterende rem (som skal blive siddende)
HEA160 ville veje ca. 100kg - hvilket er helt håndterbart.
(men jeg kan have regnet forkert, og ville ønske at nogen kontrollerede mine beregninger)
Det kan blive til, at der placeres en form for støtte for at modvirke nedbøjningen - men det har jeg ikke regnet på - endnu. (det bliver næsten en form for punktbelastning) Hvis jeg ikke finder noget "bredere" at lægge imellem f.eks. 5mm i midten og lidt smallere på kanterne. - overvejer at bruge eg-mellemstykker men vi får se...
Ved "proffs byggeri" er bjælken vel færdigbøjet fra begyndelsen - op- og nedsiden... men det er en anden sag...
Hovedsagen er, at jeg får udbygningen over jorden - ellers bliver det ret højt til loftet
A Albireo sagde:Det var rigeligt tiltaget. Ifølge en hurtig beregning ville den bjælke få en nedbøjning på 0,9mm ved 3ton (+ egenvægt ca 200kg)
Eftersom de fleste værdier er "antagne" i mit tilfælde, må man forsøge at skønne (og det er måske det sværeste) - jeg forstår næsten, hvorfor ingen ingeniør vil påtage sig denne type problem...
Jeg har antaget følgende værdier (som bl.a. @justusandersson har angivet som rettesnor) Nyttig last 8m x 4m = 32m2 * 200kg/m2 = 6400kg Egenvægt 32m2 * 50kg/m2 = 1600kg totalt 8000kg (med god margin) Antag at halvdelen af vægten havner på denne bjælke = 4000kg Jeg vælger en HEA160 Ved hjælp af formlen .: u = (5 * Q * L³) / (384 E * I) ville nedbøjningen (ved maksimallast) blive ca 9,8mm (hvilket dog er ca 3mm mere end L/600) Men jeg har ikke taget hensyn til den eksisterende syld (som skal blive) HEA160 skulle veje ca 100kg - hvilket er fuldt håndterbart. (men jeg kan have regnet noget forkert og ville ønske, at nogen tjekkede mine beregninger)
Der kan blive placeret en form for støtte for at modvirke nedbøjningen - men det har jeg ikke regnet på - endnu. (det bliver næsten en form for punktlast) Hvis jeg ikke finder noget "bredere" til at lægge fx 5mm i midten og lidt smalere på kanterne. - overvejer EK-mellemstykker, men vi får se... Ved "proffs byggerier" er nok bjælken færdigbøjet fra begyndelsen - op- og nedside... men det er et andet spørgsmål... Hovedsagen er, at jeg får udbygningen oven jord - ellers bliver det ret højt til loftet
Ja, det er jo svært at beregne sådan noget her præcist, så lidt overdimensionering skader nok ikke. Du vil jo have understøtninger for bjælken på hver side, så spørgsmålet er, om bjælken bøjer lidt, hvilket kan føre til sætninger i væggene antager jeg. Men hvis man slår et par kiler ind med nogle meters mellemrum og forsøger at fordele lasten så godt som muligt, mindsker man den risiko betydeligt. Du skal bare passe på, at du ikke kiler bygningen så den sætter sig den anden vej. Det ser jo ikke ud til at veje så meget det der.
Hej Håber I kan hjælpe mig med at beregne denne HEB200 bjælke, som jeg vil bruge til aflastning ved fjernelse af en væg.
Væggen er 200 cm inklusiv døråbning. Jeg vil lade en klods på 40 cm stå og erstatte resten med en bjælke på 160 cm. Stående på stålsøjler 100x100 mm.
Er det en for svag konstruktion?
Hvilke beregninger vedrørende denne konstruktion og laster ønsker bygningsmyndighederne?
Hvis nogen kan beregne det, ville jeg være supertaknemmelig...
Der er støbt betonbjælkelag, så væggen bør med al sandsynlighed være bærende (siger inspektøren)
Selvom den kun er 120 cm (eksklusive døråbning)
Taknemmelig for svar.
Væggen er 200 cm inklusiv døråbning. Jeg vil lade en klods på 40 cm stå og erstatte resten med en bjælke på 160 cm. Stående på stålsøjler 100x100 mm.
Er det en for svag konstruktion?
Hvilke beregninger vedrørende denne konstruktion og laster ønsker bygningsmyndighederne?
Hvis nogen kan beregne det, ville jeg være supertaknemmelig...
Der er støbt betonbjælkelag, så væggen bør med al sandsynlighed være bærende (siger inspektøren)
Selvom den kun er 120 cm (eksklusive døråbning)
Taknemmelig for svar.
Det føles lidt svært at svare på dit spørgsmål, med de oplysninger du har givet.
1) Hvis inspektøren siger, at det er en bærende væg, må vi vel stole på det.
Jeg forstår ikke, hvor væggen er placeret i tegningen. (Er det mellem de to store røde pile?)
Selv beton er "selvbærende", hvis den er lavet på "rigtig måde" (rigtig kvalitet / armeret osv. - men det er sværere at bedømme)
2) En vigtig komponent i en beregning er - hvilken vægt bærer væggen op?
(hvor tyk betonplade? Er det kun betonen, der belaster væggen? (eller er der en væg ovenpå, der holder gulvet til anden etage/taget osv.?)
3) Det jeg har svært ved at tyde er længden på bjælken.
Er den totale længde på bjælken 2000mm?
Det ene læg er 400mm. Det andet læg er 100mm?
Dvs. afstanden mellem læggene er 2000mm - 400mm - 100mm = 1500mm
Døren i dag er 900mm?
Kan det passe, at åbningen ville blive 1500 - 900 = 600mm bredere end i dag?
4) HEB200 er en kraftig bjælke - spontant ingen problemer.
Men en anden beregning, der skal laves - hvilken belastning kan stålsøjlerne på 100x100 tåle?
Dvs. hvilken vægt skal bjælken bære op? (Er det 2000kg eller 5000kg eller ...)
1) Hvis inspektøren siger, at det er en bærende væg, må vi vel stole på det.
Jeg forstår ikke, hvor væggen er placeret i tegningen. (Er det mellem de to store røde pile?)
Selv beton er "selvbærende", hvis den er lavet på "rigtig måde" (rigtig kvalitet / armeret osv. - men det er sværere at bedømme)
2) En vigtig komponent i en beregning er - hvilken vægt bærer væggen op?
(hvor tyk betonplade? Er det kun betonen, der belaster væggen? (eller er der en væg ovenpå, der holder gulvet til anden etage/taget osv.?)
3) Det jeg har svært ved at tyde er længden på bjælken.
Er den totale længde på bjælken 2000mm?
Det ene læg er 400mm. Det andet læg er 100mm?
Dvs. afstanden mellem læggene er 2000mm - 400mm - 100mm = 1500mm
Døren i dag er 900mm?
Kan det passe, at åbningen ville blive 1500 - 900 = 600mm bredere end i dag?
4) HEB200 er en kraftig bjælke - spontant ingen problemer.
Men en anden beregning, der skal laves - hvilken belastning kan stålsøjlerne på 100x100 tåle?
Dvs. hvilken vægt skal bjælken bære op? (Er det 2000kg eller 5000kg eller ...)
På plantegningen har jeg skrevet ind mål med farveanvisninger. Væggen er 1,2 meter plus døråbningen 80 cm. 2 meter i alt. Men bjælken skal kun være 160 cm. Altså døråbning plus 80 cm af "gul" væg. I alt skal altså en HEB200 bjælke på 160 cm erstatte eksisterende døråbning plus 80 cm væg.
Undskyld - men jeg forstår ikke rigtig.
På plantegningen ser det ud til, at de stående bjælker - (hvad det nu er for bjælker), er markeret med røde prikker.
Du nævner, at den blå bærende væg skal beholdes. Men jeg forstår ikke, hvorfor den ene stående bjælke er placeret udenfor den blå væg. (den blå væg mister sin bærende funktion.)
Styrken hos "jernpillerne" skal også beregnes. (de er måske svagere end HEA180)
Hvis jeg har forstået det rigtigt, er døren 800 mm, og du vil lave en dobbelt så bred åbning. (=1600 mm)
Hvilket materiale er den blå væg lavet af? (den er ret tyk)
Er den af træ / muret eller... - Hvorfor er de eksisterende vægge ikke tilstrækkelige til at bære bjælken?
Hvilken væg på sektionsplanen er det, der gælder? (Holder denne væg (gul/blå) kun hvælvingen mm. eller er der også en bærende væg ovenover?)
På plantegningen virker rummet ikke så bredt.
Behøves der overhovedet en bjælke? (da hvælvingen alligevel er 250 mm tyk) Hvornår blev hvælvingen lavet?
Der burde være nogen, som kan svare på, hvilke normer der fandtes, da hvælvingen blev lavet.
(Beton kvalitet mm.)
Måske ville det være bedst at oprette en ny tråd?
På plantegningen ser det ud til, at de stående bjælker - (hvad det nu er for bjælker), er markeret med røde prikker.
Du nævner, at den blå bærende væg skal beholdes. Men jeg forstår ikke, hvorfor den ene stående bjælke er placeret udenfor den blå væg. (den blå væg mister sin bærende funktion.)
Styrken hos "jernpillerne" skal også beregnes. (de er måske svagere end HEA180)
Hvis jeg har forstået det rigtigt, er døren 800 mm, og du vil lave en dobbelt så bred åbning. (=1600 mm)
Hvilket materiale er den blå væg lavet af? (den er ret tyk)
Er den af træ / muret eller... - Hvorfor er de eksisterende vægge ikke tilstrækkelige til at bære bjælken?
Hvilken væg på sektionsplanen er det, der gælder? (Holder denne væg (gul/blå) kun hvælvingen mm. eller er der også en bærende væg ovenover?)
På plantegningen virker rummet ikke så bredt.
Behøves der overhovedet en bjælke? (da hvælvingen alligevel er 250 mm tyk) Hvornår blev hvælvingen lavet?
Der burde være nogen, som kan svare på, hvilke normer der fandtes, da hvælvingen blev lavet.
(Beton kvalitet mm.)
Måske ville det være bedst at oprette en ny tråd?
Gul væg plus døråbning bliver 160cm. Altså den del hvor bjælken skal monteres i. Den blå er klacken som bibeholdes. Væggen er muret derfor stiller jeg stolper. Røde prikker er måske unødvendige informationer, men tænkte at det havde nytte i beregningen.
Hvælvingen er ikke 250mm, 250mm er tykkelsen på bjælkelaget.
Sektionsplanen viser de murede vægge som går langs gennem korridoren på plantegningen. Jeg er ret tvivlsom over, om væggen overhovedet er bærende, da betongbjælkelaget som sådan også bærer, men siger inspektøren det, da han bor i lignende hus, så er det vel sådan.
Hvælvingen er ikke 250mm, 250mm er tykkelsen på bjælkelaget.
Sektionsplanen viser de murede vægge som går langs gennem korridoren på plantegningen. Jeg er ret tvivlsom over, om væggen overhovedet er bærende, da betongbjælkelaget som sådan også bærer, men siger inspektøren det, da han bor i lignende hus, så er det vel sådan.
Senest redigeret:
Hvad er det muret med? Oftest kan man have en mur som fungerende oplag, dvs. ingen stolpe er nødvendig. En HEB200 føles meget overdimensioneret med denne korte spændvidde. Har selv hele carporttaget hvilende på to stålbjælker, hvor den ene går direkte ind i garagens murede væg med sin ene ende, mens den anden står på en VKR søjle. Og i mit tilfælde er det en isolecasten, som bjælken hviler på.
HejR roli sagde:
Det er et hus fra 58, så det er solide betonvægge. Ydervæggene er blåsbetong (lette at bore i) men indervæggene i kælderen er hårde som sten (svære at bore i). Bjælken ville sikkert kunne hvile på den klack (blå), som efterlades, men i den anden ende er der brug for en bjælke, da jeg ikke ønsker at gøre indgreb i den væg til højre for døren.
