Under den vil jeg grave en kælder (af forskellige årsager)
For at lykkes med mit projekt vil jeg have brug for en bjælke næsten midt under huset.
I dag er der en eksisterende syld (som jeg - lige nu - ikke kender højde/bredde på)
Den holder oppe gulvåsene. - Hvad jeg forstår, er spærret selvbærende, dvs. vægten kommer ikke på bjælken men ydervæggene.
Under sylden (som ligger på huldækket på billedet) havde jeg tænkt at placere en jernbjælke for at få fri gulvplads.
Startede med at planlægge for en limtræsbjælke (men til sommer er det ikke tid til at købe en sådan)
Så jeg skal anskaffe en jernbjælke. (måske giver jernbjælken også en lavere byggehøjde?)
Søger en passende type (HEA / HEB / HEM / IPE) som bygger mindst på højden.
Er der stor prisforskel på bjælkerne?
Har forsøgt at vurdere vægten, der skal bæres, men ender med god margin på ca. 2000kg - 2500kg
Bjælken bør være ca. 4m + oplæg
Hvad er der brug for mere for at dimensionere bjælken?
Dem jeg har kontaktet svarer "for lille projekt"...
Bliver den kontakt dyrere end bjælken?
Det, jeg tror, er problemet, er, at konstruktøren ikke har "fuld kontrol over situationen" og skal give "garanti" på projektet.
Hvis det havde været et nybyggeri, ville han/hun have fået "fuld kontrol" og vidst de belastninger, der skal indtastes i et program.
Nu indgår der en masse antagelser og "fornemmelse"...
Dem jeg har kontaktet svarer "for lille projekt"...
Vil den kontakt blive dyrere end bjælken?
Det jeg tror er problemet er, at konstruktøren ikke har "fuld kontrol over situationen" og skal give "garanti" på projektet.
Hvis det havde været et nybyggeri, havde vedkommende haft "fuld kontrol" og kendt laster, der skal indtastes i et program.
Nu indgår der en masse antagelser og "følelse"...
Det virker følsomt at besvare spørgsmål som dette, så jeg vil forsøge at give et svar uden at overskride acceptable grænser.
Prisen for en bjælke er, efter min mening, meget lav. Problemet plejer at være fragten, men hvis du kan få bjælken skåret fra fabrikken, kan det måske blive lidt rimeligere.
Problem nummer to er, at det kan være svært at beregne den korrekte last på bjælken, både den statiske (konstante) og dynamiske (varierende).
Det er ikke tilstrækkeligt at lave en beregning baseret på, hvad du tror, du vil bruge den overliggende konstruktion til, for så er der risiko for, at scenariet bliver meget kedeligt for en anden bruger i fremtiden. Gør som Baloo og brug alle kræfter, når du beregner maks. belastning!
Problem nummer tre er at få en fuldt accepteret fastgørelse af bjælken, hvor underlaget tåler lasten og ikke giver efter for tidens tand.
Vær meget forsigtig og selvkritisk, hvis du beslutter dig for at gå i gang med arbejdet!
Med disse klausuler afklaret kan vi hoppe videre til dimensionering...
Jeg ville have tegnet et såkaldt TM-diagram og lavet beregningen. (tværkraft- og momentdiagram)
Googler du det, vil du finde alt, hvad du behøver at vide.
Er du mere praktisk anlagt og ønsker en mindre teoretisk tilgang, ville jeg have downloadet gratisversionen af Autodesk Fusion 360 og tegnet bjælken og placeret kræfterne. Vil du snyde lidt, kan du downloade en step-fil af en bjælke og importere.
Det går faktisk meget hurtigere og nemmere, end man tror, alternativt er det mig, der er arbejdsskadet.
Dog er der stadig problemet med at dimensionere for den rigtige last. Jeg håber, at folkene på forummet ikke går amok, når jeg skriver dette, men der går jo at sjusse.
Er du stresset/comfy/lad kan du lave en hurtig beregning og tage udgangspunkt i den, og så overdimensionere ordentligt. F.eks. Multiplicere din beregnede vægt på ovenstående konstruktion med PI og/eller derefter pålægge en sikkerhedsfaktor (multiplicer med mellem 3-10)!
Tænk på, at bjælken altid vil bøje sig, spørgsmålet er bare, hvor meget man vil acceptere.
Sidste udvej, der fungerer rimeligt, er at vælge en bjælke med samme byggehøjde, eller trinnet under, som en træregel i C24-træ. Er reglen stærk nok til at holde, så er bjælken det også garanteret.
Det plejer dog at ende med, at hvis den overliggende konstruktion ikke skal være helt stiv og ikke består af 1-2 dm beton, bruger jeg træregel alternativt limtræsbjælke (afhængigt af spændvidde). Vil man have det stivere, mindsker man CC mellem reglerne. (har kørt ned til CC 300 mm og også dobbeltlimet træregel, som jeg så har trukket sammen med bolte).
Omkostningerne til materialet plejer at være det mindste problem, selvom prisen på træ er steget markant.
En primærbjælke af den slags (som igen skal bære eksisterende gulvstrøer) bør dimensioneres efter en meget begrænset nedbøjning. Bjælkelasten bliver ca. 12 kN/m, hvilket betyder, at du lander på en HEA200 eller en HEB180. HEM og IPE er ikke relevante i denne sammenhæng. Du skal også kontrollere, at understøtningerne kan klare de laster, der bliver aktuelle.
En primærbjælke af den slags (som i sin tur skal bære eksisterende gulvbjælker) bør dimensioneres efter en meget begrænset nedbøjning. Bjælkebelastningen bliver ca. 12 kN/m, hvilket gør, at du lander på en HEA200 eller en HEB180. HEM og IPE er ikke interessante i sammenhængen. Du skal også kontrollere, at understøtningerne klarer de belastninger, der bliver aktuelle.
Af ren nysgerrighed, hvad har du regnet for last, hvilken sikkerhedsfaktor og hvad får du for fmax?
Regner man det hele ganske enkelt som en udbredt last?
Er der nogen mening i at fastgøre de eksisterende gulvbjælker i bjælken, eller skal den blot spændes mod disse?
Måske kan jeg lære noget, da jeg ikke er vant til at dimensionere til huskonstruktioner...
Dimensionering med hensyn til brugsgrænse. Nyttelast plus egenvægt bør være 3 kN/m2. Jeg har regnet med en max nedbøjning på L/600 på bjælken, da det er en primærbjælke, der skal erstatte en grundmur.
Tak for jeres engagement! (der er måske ikke mange, der orker at læse mit "resonemang"...
Men jeg føler, at jeg skal præcisere nogle ting.)
Ccoccon sagde:
Det virker følsomt at svare på spørgsmål som dette, så jeg vil forsøge at give et svar uden at overskride acceptable grænser.
Prisen for en bjælke er, efter min mening, meget lav. Problemet plejer at være fragten, men hvis du kan få bjælken skåret til fra fabrikken, så kan det måske blive lidt rimeligere.
Problem nummer to er, at det kan være svært at beregne den korrekte belastning på bjælken, både den statiske (konstant) og den dynamiske (varierende).
Det er ikke tilstrækkeligt at lave en beregning baseret på, hvad du tror, du vil bruge den overliggende konstruktion til, for så er der risiko for, at scenariet bliver meget kedeligt for en anden bruger i fremtiden. Gør som Baloo og giv den hele armen, når du beregner maksimal belastning!
Problem nummer tre er at lave en tilstrækkelig befæstelse af bjælken, hvor underlaget tåler belastningen og ikke giver efter for tidens tand.
Vær meget forsigtig og selvkritisk, hvis du beslutter dig for at give dig i kast med arbejdet!
Med disse klausuler afklaret kan vi hoppe videre til dimensionering...
Jeg ville have tegnet et såkaldt TM-diagram og lavet beregningen. (tværkraft og momentdiagram)
Hvis du googler det, finder du alt, hvad du behøver at vide.
Er du mere praktisk anlagt og vil have en mindre teoretisk tilgang, ville jeg have downloadet gratisversionen af Autodesk Fusion 360, tegnet bjælken og placeret kræfterne. Hvis du vil tage en genvej, kan du downloade en step-fil af en bjælke og importere den.
Det går faktisk meget hurtigere og nemmere, end man tror, alternativt er det mig, der er arbejdsskadet.
Dog står problemet med at dimensionere for den korrekte belastning tilbage. Jeg håber, at folk på forummet ikke går bananas, når jeg skriver dette, men det går jo an at eyeballe.
Er du stresset/bekvem/lat, kan du lave en hurtig beregning og tage udgangspunkt i den og så overdimensionere ordentligt. F.eks. multiplisere din beregnede vægt på den overliggende konstruktion med PI og/eller derefter lægge en sikkerhedsfaktor på (multiplicer med mellem 3-10)!
Tænk på, at bjælken altid vil bøje sig, spørgsmålet er blot, hvor meget man vil acceptere.
Den sidste udvej, der fungerer nogenlunde, er at vælge en bjælke med samme byggehøjde som en træregel i C24-træ. Hvis reglen er stærk nok til at holde, så er bjælken det også garanteret.
Dog plejer det at ende med, at hvis den overliggende konstruktion ikke behøver at være helt stiv og ikke består af 1-2 dm beton, bruger jeg en træregel alternativt limtræsbjælke (afhængigt af spændvidden). Hvis man vil have den mere stiv, mindsker man CC mellem reglerne. (har kørt ned til CC 300 mm og også dobbeltlimet træregel, som jeg så har trukket sammen med bolte.
Omkostningen for materialet plejer at være det mindste problem, selvom prisen på træ er steget markant.
Held og lykke!
1) Prisen er muligvis "sidst" i prioriteringen.
Lav bjælkehøjde og vægt ligger højst (med en velfungerende bjælke).
Tungt træbjælkelag (ovenfor er der to rum - et med klinker)
Bolig - opholdsbelastning
L1 = 4000 mm
H = 2100
B = 8000
B1 = 4000
Taghældning = 18 grader
Det eneste værdi, jeg synes er relevant for denne bjælke, er L1 (og eventuelt B1).
Tagspærrene er, tror jeg, selvbærende og belaster ydervæggene.
Resultatet blev en belastning på lidt over 4000 kg (synes det er sammenligneligt med, hvad hele tilbygningen vejer).
Det nærmeste, jeg kom, var en limtræsbjælke på 315 x 140 x 4000 mm (regnede ikke med opfyldning).
Ønsker, at bjælken bygger ned så lidt som muligt for ikke at miste for meget lofthøjde.
Det eneste (som jeg kan forstå) er, at gulvåsserne hviler på en tværbjælke, der er "i midten".
Ovenpå gulvet er der et rum med klinker og fliser samt nogle garderober og en tynd skillevæg mellem garderoberne og et soveværelse...
Den belastning, som bjælken skal bære, kan ikke være 4 ton. (Hvor meget vejer hele tilbygningen på 4x8 m)?
Alt, som hviler på soklen/fundamentet, kan trækkes fra. Dvs. ydertag/tag og ydervægge. Tilbage er der gulvåsser, gulv og lidt skillevægge.
Et forsøg til skøn (med mange antagelser)
Beregning af vægt for gulvåsser - Antag 7 stk. gulvåsser på 2x4 m (delt i midten = 8 m)
Antag dimensionen 2"x6" dvs. 50x150 mm (0,15*0,05*8*7=0,42 m3)
Antag, at vægten på træet er 450 kg/m3
Det ville medføre, at gulvåsserne vejer 189 kg (hvoraf halvdelen hviler på soklen).
Belastningen på bjælke => 100 kg (skønnet)
Antag, at gulvet vejer det samme => 100 kg på bjælken (skønnet)
Antag, at garderoberne, som står i midten af bygningen, vejer det samme = 100 kg.
Derefter kommer vi til det flisebelagte rum (med anslåede mål) 3 m dybt, 2,3 m højt og 3,5 m bredt samt at fliserne/klinkerne vejer 21 kg/m2.
Den korte væg er 3 m dyb * 2,3 m høj * 21 kg * 2 vægge ~ 290 kg.
Den lange væg er 3,5 m lang * 2,3 m høj * 21 kg * 2 vægge ~ 340 kg.
I alt ca. 650 kg, hvoraf halvdelen hviler på ydervæggene = 325 kg (har ikke trukket åbninger/døre og vinduer fra).
Måske skal jeg tilføje fugemasse - estimeret 50 kg?
OK - der er en håndvask og en toilet og en seng (med den største vægt mod ydervæggen) Men skønner 100 kg på bjælken.
Ups, jeg glemte, at vi havde fest, så 6 venner på hver 100 kg kommer forbi, og alle vil stå midt i tilbygningen (garderoben). => 600 kg.
Antag, at jeg vil forkæle mig selv med et boblebadekar på 800 kg (dog vil den største vægt være mod ydervæggen i dette tilfælde - hvor afløb mv. er).
Men vi siger 500 kg på bjælken.
(Indertaget hænger nok på tagåsserne?)
Nu er der følgende estimerede belastning på bjælken:
Gulvåsser 100 kg
Gulv 100 kg
Garderober og skillevægge 100 kg
Fliser 350 kg
Fugemasse 50 kg
Toilet og håndvask 100 kg
Venner 600 kg
Boblebadekar 400 kg
Total statisk belastning af bjælken: 1800 kg.
Jeg ved ikke, hvor de resterende 2200 kg kan findes (ifølge træ guiden).
Min beregning ender på 1800 kg (hvis jeg ikke har regnet forkert).
Jeg føler, at der allerede i denne skøn findes "margen".
Det andet, som påvirker styrken, er den eksisterende "tværbjælke" ovenpå hullestenene.
Jeg har vurderet, at den er lige så bred som tværbjælken til ydervæggen 130 mm (og burde være cirka lige så høj som gulvåsserne, måske 150 mm? høje). Den i sig selv vil bære en belastning.
Hvilken bjælke ville fungere med denne belastning? Alt andet grovere ville øge "margen".
Antag, at belastningen på bjælken øges med 1000 kg - hvilken bjælke ender man så med?
Hvor meget vil de eksisterende tværbjælker bære? (det eneste jeg kan sige er, at de vil hjælpe til - og øge "margen" yderligere, men fastgørelsen af dem i hver væg er dårlig/ikke-eksisterende.)
Da vægt for mig er en begrænsning - En tungere bjælke bliver sværere at håndtere "for hånd".
En overdimensioneret bjælke vil sandsynligvis give en lavere lofthøjde (som altid vil bemærkes).
Måske bliver jeg nødt til at acceptere en bjælke på 300 kg for at klare en belastning på 2000 kg?
_____________________________
Ville gerne lave mine egne beregninger:
Nedbøjningen ved fordelt/linjebyldning har følgende formel: 5 Q L³ / ( 384 E I )
Q = belastning [N] (antaget)
L = Længde [mm] (eksisterende mål)
E = Stålets elasticitetsmodul [N/mm2] (?)
I = Bjælkens træghedsmoment [mm4] (Hentes fra tabel IA)
Nedbøjningen ved punktbelastning har formel: P x L³ / ( 192 x E x I )
P = belastning [N] (antaget)
L = Bjælkens længde mellem stødpunkterne, når punktbelastningen er i midten [mm]
E = Stålets elasticitetsmodul [N/mm2] (?)
I = Bjælkens træghedsmoment [mm4] (Hentes fra tabel IA)
Samme her - Stålets elasticitetsmodul E (Hvor findes den information?)
3) Rettet - fastgørelsen er afgørende. (men jeg oplever stadig, at belastningen er moderat - typisk 1000 kg/ende)
Jeg havde tænkt, at bjælken skulle hvile på hver stenmure (ingen bolt mellem bjælke og mur).
Har set på TM-diagram (og formler) - ikke helt forkert vej at gå - men fandt ikke noget "passende" eksempel.
De eksempler, jeg fandt, tager udgangspunkt i "brokonstruktioner" med mulighed for længdeændring.
(ved ikke, om det bliver samme beregninger og formler i dette tilfælde)
Downloadede Autodesk og lykkedes (til sidst) med at få mulighed for at "tegne noget".
Har ikke fundet ud af, hvad en "step-fil" er, eller hvor den er tilgængelig. (en "færdig" bjælke af HEA / HEB / HEM / IPE ville være at foretrække - Så følger dens "indbyggede" værdier måske med?
Men det vil tage et stykke tid, før den første test af bjælken bliver mulig for mig.
Jjustusandersson sagde:
En primærbjælke af den slags (som igen skal bære de eksisterende gulvbjælker) bør dimensioneres efter en meget begrænset nedbøjning. Bjælkebelastningen bliver ca. 12 kN/m, hvilket gør, at du lander på en HEA200 eller en HEB180. HEM og IPE er ikke interessante i denne sammenhæng. Du skal også kontrollere, at lejerne klarer de belastninger, der bliver aktuelle.
Med disse belastninger klarer mine tænkte lejer sig ikke - mine donkrafte vil svigte mig.
Det ville betyde, at hele bjælken ville blive belastet med næsten 48.000 kg (hvad vejer så hele bygningen?)
Det, som jeg tror vejer mest, er ydervægge med tegltag med meget sne...
Klarer virkelig HEA200 / HEB180 denne belastning?
Hvilken nedbøjning ville det kunne blive?
Jeg har selv lidt svært ved at se problemet med en nedbøjning på et par cm.
Den samlede belastning på bjælken bliver ca. 48 kN, dvs. 4800 kg. Hvis man accepterer for stor nedbøjning, når man erstatter en mur med en bjælke, vil der dannes en fordybning i midten af gulvet. Jeg ville vælge en HEA 200. Den er kun 10 mm højere end HEB 180, men 8 kg mindre vægt pr. meter og har en bredere flange, hvilket reducerer trykket på støtten.
Den totale belastning på bjælken bliver ca. 48 kN, dvs. 4800 kg. Hvis man accepterer for stor nedbøjning, når man erstatter en mur med en bjælke, vil der opstå en fordybning i midten af gulvet. Jeg ville vælge en HEA 200. Den er kun 10 mm højere end HEB 180, men 8 kg mindre vægt pr. meter og har en bredere flange, hvilket mindsker trykket på understøtningen.
God tanke ang. valg af bjælketype. Ret ang. vægten! Tak! (blev forkert af mig).
- Men jeg forstår stadig ikke, hvor belastningen kommer fra.
5 ton af indervægge og gulv samt at bæreevnen hos den eksisterende bjælke virker kun som en "belastning".
Hvad vejer så hele tilbygningen? (Dele af huset i baggrunden havde jeg ingen problemer med at løfte med en 12 tons donkraft.)
Den største del af lasten kommer fra det, man kalder "nyttig last". Det er den samlede værdi af bjælkelagets anvendelse, dvs møbler og personer. Der regner man skabelonmæssigt med 2 kN/kvm i boliger. Store dele af udbygningens vægt inklusive taglaster havner på langsidens fundamentmure og påvirker ikke bjælkens dimensionering.
Den største del af lasten kommer fra det, man kalder "nyttig last". Det er den samlede værdi af bjælkens anvendelse, dvs møbler og personer. Der regner man skematisk med 2 kN/kvm i boliger. Store dele af udbygningens vægt inklusive taglaster havner på langsidernes fundamentmure og påvirker ikke bjælkens dimensionering.
Godt med skemaer, dog er de lidt "firkantede" og ikke altid lette at bruge ved renoveringssituationer.
Ingen anelse om, hvad der indgår i 200kg/m2.
Med dette som grund ville vi få følgende belastning: 200kg/m2 x 4m x 8m = 6400kg.
Omkredsen på udbygningen er 4m + 8m + 4m + 8m = 24m, Længden på bjælken = 4m dvs. der er i alt 28m syld, som udbygningen i dag hviler på.
Hvor meget nedbøjning af bjælken kan være "acceptabel"?
Selvom nyttige laster måske er klichéer, så er de også normkrav, dvs ikke frivillige. Gælder også ved ombygning. I 200 kg/m² indgår møbler og personer, men ikke skillevægge, installationer og gulvbelægning mm.
Tak for Deres tid og engagement!
Af disse 6400 kg. Vil 4000 kg havne på denne bjælke?
Hvor meget vil den eksisterende syllen bære op?
Det er "på grænsen", at den eksisterende bjælke klarer lasten. (men den får hæve sikkerheden.)
Hvilke regler findes der omkring "nedbøjning" L/200 L/400 eller?
Har lavet et regneark for at få en fornemmelse af forskellige typer bjælker. (Lasten i beregningen har jeg sat til 2000kg)
Dog har jeg ingen fornemmelse for, hvor meget den eksisterende syll vil kunne bære
Eller vil den skabe to punktlaster i hver sin ende?
Findes der en lignende formel for træbjælker / limtræ? (nu er dette en "almindelig" træsyll)
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
