Hej!
Har læst længe på forumet, men dette bliver min første egen post.

Se gerne billeder nedenfor for at forstå teksten bedre.

Bor i et hus, hvor kernen af huset er fra tidligt 1900-tal og dele af indervæggene er plankevæg.
Vi tænkte at fikse overfladen og benytte lejligheden til at indfælde elen. Tanken er så at trække nye rør/slanger og elkabler.
Jeg havde tænkt enten at fjerne et par af plankerne eller lave spor i dem og endelig montere tynde gipsplader ovenpå.

Har dog fået at vide, at plankevægge i ældre huse kan være af betydning for bæringen, hvilket gør mig lidt bekymret.
Har et inspektionshul, hvor jeg ser, at der er stående stolper og så liggende kortlinger, hvilket har gjort, at man har kunnet montere stående og liggende planker. Plankerne er ca. 90*20 mm.

Nogen der har erfaring med dette og ved, hvordan/hvis man kan afgøre, om plankerne er bærende? Påvirker man dette ved at lave 2 cm spor i horisontal og vertikal retning?

Tak på forhånd!
 
  • Hjørne af rum med lodrette planker, ledninger langs loftkanten og en termostat monteret på væggen; inspektionshul nederst på væggen.
  • Ældre trævæg med lodrette planker og synlige elektriske kabler langs loftet. Døråbning til venstre med jakker hængende på væggen.
  • Billede af inspektionshul i en gammel plankevæg med synlig isolering bagved.
Bedste er vel at fiske inde i væggen. Lav flere huller på strategiske steder, så du kan komme til at bore gennem kortlingerne.
 
  • Synes
Dublin
  • Laddar…
Det måske er det bedste men kommer blive en hel del huller og fiskeri da det totalt sikkert er 10 meter flexrør som vil blive nødvendig i forskellige retninger.
P Peter_Ker sagde:
Bedste er vel at fiske inde i væggen. Tag op flere huller på strategiske steder så du kan komme til at bore gennem kortlingerne
P Peter_Ker sagde:
Bedste er vel at fiske inde i væggen. Tag op flere huller på strategiske steder så du kan komme til at bore gennem kortlingerne.
 
C
Hvad indebærer "fikse overfladen"? Hvad er planen der?
 
90x20 er brædder og næppe bærende. Du har nok en stamme, der bærer, og brædder på begge sider af denne som overflade. De plankevægge, jeg har set, har været som tyndest ca 45 og ca 120 brede.
 
  • Synes
Roger Fundin og 7 andre
  • Laddar…
C cpalm sagde:
Hvad indebærer "fixa ytskiktet"? Hvad er planen der?
C cpalm sagde:
Hvad indebærer "fixa ytskiktet"? Hvad er planen der?
Tanken var at montere renoveringsgipsskiver ovenpå plankevæggene, derefter spartle og male/tapetsere samt skifte lister, sokler osv.
 
C
Jeg ville køre ROT-dåser, slange og fiske. Gå horisontalt så meget som muligt og vælge et par velvalgte steder, hvor du skal gå vertikalt over kortlingerne, hvor du fjerner en bræt. Bemærk, at du skal løsne 3-4 brædder for ikke at bryde fjedren. Ikke fordi det måske spiller så stor en rolle, hvis du alligevel skal gipse.
 
  • Synes
Dublin
  • Laddar…
Det du viser billede på, ser ud til at være en væg af råspont, selve råsponten burde ikke bære.

Jeg har hus med plankevæg, plankerne er spontede og typisk 2-3 tommer tykke dvs 6 cm-isch. På den ene side er det kun plankerne, på den anden side er der en afstand på typisk en tomme og derefter råspont som også er typisk en tomme.

Jeg har indfældet al el, i plankevæggen har jeg savet den ydre del af sponten væk (så gik det hurtigt at fræse med en rundsav, et snit og lagt slangen ind, boret til en almindelig dåse (med præcis dåsens diameter, på råspontsiden har jeg boret med en hulsav, hvor den horisontale lægte går og derefter fisket. Råspont, mellemrum + renoveringsgips var præcis så der var plads til en Multifix BP-202 dåse (de almindelige grønne).

Horisontalt har jeg altid ført slangerne på råspontsiden, dvs i sprækken i væggen, aldrig taget ud i plankerne. Da ville det have påvirket bæringen. At vertikalt fjerne 1/3 af tykkelsen i en spont spiller ingen rolle.
Eller er slangerne ført i loftet, som er sænket 22 mm for at gøre plads til el.
 
  • Synes
Roger Fundin
  • Laddar…
Karl-Ove Qvarfordt Karl-Ove Qvarfordt sagde:
90x20 er brædder og næppe bærende. Du har nok en ramme der bærer og brædder på begge sider af denne som overflade. De planke-vægge jeg har set har været som tyndest ca. 45 og ca. 120 brede.
Det var også min tanke men følte mig usikker
N nb. sagde:
Det du viser billede på virker til at være en væg af råspont, selve råsponten burde ikke bære.

Jeg har hus med planke-væg, plankerne er spontede og typisk 2-3 tommer tykke dvs. 6 cm-isch. På den ene side er det bare plankerne, på den anden side er det en afstand på typ en tomme og derefter råspont, som også er typ en tomme.

Jeg har indfældet al el, i planke-væggen har jeg savet den ydre del af sponten bort (da gik det hurtigt at spore med rundsav, et snit og lagt i slangen, boret for almindelig dåse (med præcis dåsens diameter), på råspontsiden har jeg boret med en hulsav der, hvor den horisontale lægte går, og derefter fisket. Råspont, mellemrum + renoveringsgips var præcis så at der var plads til en Multifix BP-202 dåse (de almindelige grønne).

Horisontalt har jeg altid trukket slangene på råspontsiden, dvs. i spalten i væggen, aldrig taget ud i plankerne. Da ville det påvirke bæringen. At vertikalt tage bort 1/3 af tykkelsen i en spont gør ingen forskel.
Eller så er slangene trukket i loftet som er sænket 22 mm for at få plads til el.
Lyder som du har ret. Det er nok råspont 20x95 mm man har anvendt. Da burde jeg kunne lave 2 cm spor i det mindste uden bekymring.
 
Det er nok at spore 12 mm dybt og lægge kabel, ikke rør/slanger. Fuldt tilladt, selvom mange elektrikere ikke ved det. Der er flere tråde om det her.
 
  • Trist
Roger Fundin
  • Laddar…
Hjertevægge i ældre villaer behøver ikke være opført i massiv tretommer planke.
Det kan være "sandwich" To sider stående fer og not brædder med tætte støttende regler/kortlinger imellem.
 
  • Synes
cpalm
  • Laddar…
M MagHam sagde:
Vægge i ældre villaer behøver ikke være opført i massiv tretums planke.
Det kan være "sandwich" To sider stående fer og not brædder med tætte støttende regler/kortlinjer imellem.
Ikke tidligt 1900-tal som denne tråd omhandler....
 
D Dr spikskalle sagde:
Hej!
Har læst længe på forumet men dette bliver min første egen post.

Se gerne billeder nedenfor for at forstå teksten bedre.

Bor i et hus hvor kernen af huset er fra tidligt 1900-tal og dele af indervæggene er plankevæg.
Vi tænkte at fikse overfladen og samtidig indfælde elektriciteten. Tanken er så at trække nye rør/slanger og elkabler.
Jeg havde tænkt enten at fjerne et par af plankerne eller lave spor i dem og endelig montere tynde gipsplader ovenpå.

Har dog fået at vide at plankevægge i ældre huse kan være vigtige for bæringsevnen hvilket gør mig lidt bekymret.
Har et inspektionshul hvor jeg ser at der er stående regler og derefter liggende kortlingar hvilket har gjort at man har kunnet montere stående og liggende planker. Plankerne er ca. 90*20 mm.

Nogen der har erfaring med dette og ved hvordan/om man kan afgøre om plankerne er bærende? Påvirker man dette ved at lave 2 cm spor i horisontal og vertikal retning?

Tak på forhånd!
Eftersom du alligevel skal sætte gips på væggene, kan du ikke regne ud væggen såpass bare at slangerne kan være bag gipspladerne? Føles som mindre arbejde end at skære i væggen eller tage brædderne af, etc.
 
  • Synes
TRJBerg
  • Laddar…
P Processengine sagde:
Eftersom du ändå ska sätta gips på väggarna, kan du inte regel ud væggen så pass bare at slangerne passer bag gipspladerne? Føles som mindre arbejde end at skære i væggen eller tage brædderne af osv.
Men så får TS en skrøbelig enkelgips med alle dens ulemper.
 
Jeg gjorde præcis dette i et rum. Jeg brugte hulsav der, hvor doserne skulle være. Derefter brugte jeg også hulsaven højst oppe på væggen og satte vp rør imellem. Det var betydeligt lettere med et stift vp rør i stedet for slange. Fra stikkontakt/afbryder direkte op til loftet, derefter ud på råsponten i loftet, hvor alt blev forbundet via loftsdoseringer. Derefter glespanel i loftet + overflade.
 
  • Synes
Roger Fundin
  • Laddar…
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.