4,728 læst ·
32 svar
5k læst
32 svar
Ingen kan sige, om væggen er bærende eller ej..
Selvbygger
· Arvika
· 1 527 indlæg
Den er ikke bærende. Dog har den lagt sig på væggen gennem årene, så du må regne med, at den sænker sig lidt, hvis du ikke lægger en bjælke under eller over.
Renoveringsnovice
· Götene
· 11 indlæg
Ok, hvis vi antager, at væggen ikke er bærende, kan jeg med fordel tage en limtræsbjælke op på loftet.
Spørgsmålet er, om jeg kan have 2x3m i stedet for 1x6m.
Jeg tror ikke, jeg kan få 6m op på loftet uden at lave et hul i ydervæggen, Mexitegel så det er ingen idé.
Spørgsmålet er, om jeg kan have 2x3m i stedet for 1x6m.
Jeg tror ikke, jeg kan få 6m op på loftet uden at lave et hul i ydervæggen, Mexitegel så det er ingen idé.
Kapierer du limtræbjælken på midten har du jo ingen nytte af den. At gøre intet andet end at fjerne væggen tror jeg fungerer fortræffeligt.K Kyrkogatan18 sagde:
Renoveringsnovice
· Götene
· 11 indlæg
Renoveringsnovice
· Götene
· 11 indlæg
Ifølge sektionstegningen er væggen ikke bærende. Men den kan være støtte for loftet, og ting kan have ændret sig gennem årene, så som konstruktørerne siger, kan væggen i øjeblikket have en vis bærende effekt.
Jeg tror dog stadig, at du uden risiko kan fjerne væggen, men vær forberedt på muligvis at skulle udbedre lofterne. En sikkerhedsforanstaltning kan være at måle den præcise lofthøjde med laser og derefter kontrollere fra tid til anden, at det ikke synker. Det er jo ikke sådan, at huset vil falde sammen pludseligt.
Jeg tror dog stadig, at du uden risiko kan fjerne væggen, men vær forberedt på muligvis at skulle udbedre lofterne. En sikkerhedsforanstaltning kan være at måle den præcise lofthøjde med laser og derefter kontrollere fra tid til anden, at det ikke synker. Det er jo ikke sådan, at huset vil falde sammen pludseligt.
BirgitS
Medlem
· Stockholms län
· 48 214 indlæg
BirgitS
Medlem
- Stockholms län
- 48,214 indlæg
Væggen er ikke bærende i forhold til taget. Men den kan eventuelt bære oppe under loftet, og HVIS spær er fejlplaceret, kan det jo synke lidt. Men som jeg skrev: det kommer ikke til at falde sammen, og en kontrolmåling, der gentages regelmæssigt, vil vise dette hurtigt.Alfredo sagde:
Bedste svar
For det første er den fagværkskonstruktion fritbærende.Alfredo sagde:
Har tilsvarende konstruktion vedrørende spær, længde og bredde (dog med 14 graders hældning) på mit eget 70'er hus, og væggene på overetagen er i princippet kun fæstnet med lister mod gulv og loft for at være stabile sidelæns, de har ikke engang nogen regler overhovedet i sig. (Noget jeg er meget sikker på efter at have fjernet mere end halvdelen af væggene på overetagen... (Toiletter og soveværelser har stadig vægge)
Ifølge tegningerne er det ikke bærende vægge. Og hvis jeg tolker tegningen korrekt, er en af væggene desuden en skydedør, der egentlig ikke har mere materiale end en plade på hver side af hulrummet?
Men lad os sige, at vi alle tager fejl, og at den trods det tager en anselig vægt fra taget.
(Det er jo trods alt et 70'er hus, så byggesjusk er der jo rigeligt af)
Vi taler jo om en forholdsvis lille del af taget, af 15m.
Hvis der kommer et hundredårsregn i form af vådsne, vil taget skulle kæmpe, uanset antallet af vægge.
Men med de marginaler, som huset er bygget med, vil taget ikke kollapse direkte uden varsel, men sejge ned. Det er lavet i træ, med fibre, der er meget seje og holder sammen ved ret ekstreme kræfter.
For at det skulle blive en pludselig kollaps er vel næsten kravet, at det viser sig at være noget groft byggesjusk, såsom at netop de spær var lavet med reststykker i stedet for en rigtig underramme. Men så havde væggen jo ikke gjort særligt meget til eller fra heller.
Så jo, hvis noget ekstremt kommer og belaster det, kan det komme til at svaje, men så må man sætte en stempel der, så har man løst problemet, indtil man har tid til at løse det permanent.
Alternativ til limtræsbjælke
Jeg har løst et lignende problem i et hus, hvor byggesjuskere har været på spil. De havde savet fire spær over uden at forstærke på nogen måde og bygget en gigantisk kvist. En byggesagkyndig, som bygherren havde hyret, dømte hele byggeriet ude. Trist for bygherren. Der var meget mere, men det er ikke relevant for denne tråd.
Jeg blev hyret til at med fri hånd i panik fixe konstruktionen før vinter og snelast*. Det var et hus bygget som husene i Surte. Stående pløjede planker med liggende råspont på hver side og pudsning eller perlestavspanel på indersiden og lodret listepanel på ydersiden. Meget træ at sømme i.
Jeg kunne blotlægge tværgående indervægge på hver side af den nye fine kvist. Forstærke disse, så de kunne tage taglasten. Derefter lavede jeg taget om til rygningsloft mellem de begge indervægge.
Her kommer løsningen på, hvordan bærende bjælker trylles ind på et loft gennem en tagluge.
Hver tagås blev konstrueret som fagværk af kort tømmer, som kunne puffes op og derefter monteres sammen på stedet. Både over- og underramme kan samles, så længe det gøres på den rigtige måde. Med lidt snilde kan man overstøtte underlag og støttepunkter, så intet sætter sig.
TS har meget mere plads end jeg havde.
*På det tidspunkt var jeg helt ufortjent godkendt konstruktør i Haninge og Tyresö. Ingen karakterer. Men bygningsnævnderne i de kommuner havde set så meget af mine tegninger, at de ikke så meningen med at tvinge mine klienter til også at betale for en rigtig konstruktør. Det var inden cirkusset med forenklinger af fungerende systemer, som senere fører til bygningskatastrofer og i næste omgang en ny kontrolorganisation med endnu et konsultled. Grunden til at hyre mig var, fordi jeg tænker uden for boksen.
Mvh Findus
Jeg har løst et lignende problem i et hus, hvor byggesjuskere har været på spil. De havde savet fire spær over uden at forstærke på nogen måde og bygget en gigantisk kvist. En byggesagkyndig, som bygherren havde hyret, dømte hele byggeriet ude. Trist for bygherren. Der var meget mere, men det er ikke relevant for denne tråd.
Jeg blev hyret til at med fri hånd i panik fixe konstruktionen før vinter og snelast*. Det var et hus bygget som husene i Surte. Stående pløjede planker med liggende råspont på hver side og pudsning eller perlestavspanel på indersiden og lodret listepanel på ydersiden. Meget træ at sømme i.
Jeg kunne blotlægge tværgående indervægge på hver side af den nye fine kvist. Forstærke disse, så de kunne tage taglasten. Derefter lavede jeg taget om til rygningsloft mellem de begge indervægge.
Her kommer løsningen på, hvordan bærende bjælker trylles ind på et loft gennem en tagluge.
Hver tagås blev konstrueret som fagværk af kort tømmer, som kunne puffes op og derefter monteres sammen på stedet. Både over- og underramme kan samles, så længe det gøres på den rigtige måde. Med lidt snilde kan man overstøtte underlag og støttepunkter, så intet sætter sig.
TS har meget mere plads end jeg havde.
*På det tidspunkt var jeg helt ufortjent godkendt konstruktør i Haninge og Tyresö. Ingen karakterer. Men bygningsnævnderne i de kommuner havde set så meget af mine tegninger, at de ikke så meningen med at tvinge mine klienter til også at betale for en rigtig konstruktør. Det var inden cirkusset med forenklinger af fungerende systemer, som senere fører til bygningskatastrofer og i næste omgang en ny kontrolorganisation med endnu et konsultled. Grunden til at hyre mig var, fordi jeg tænker uden for boksen.
Mvh Findus
Renoveringsnovice
· Götene
· 11 indlæg
det passer, at det er en skydedør. Skydedørsvæggen er dog betydeligt bredere og har liggende reglar over hinanden over døren. Vedhæfter billedeDowser4711 sagde:
For det første så er den fagverkskonstruktionen fritbærende. Har tilsvarende konstruktion vedrørende tagspær, længde og bredde (dog med 14 grader hældning) på mit eget 70'er hus, og væggene på overetagen er i princippet kun fastgjort med lister mod gulv og loft for at være stabile i sidled, de har ikke engang nogle reglar overhovedet i sig. (Noget jeg er meget sikker på efter at have fjernet mere end halvdelen af væggene på overetagen... (Toiletter og soveværelser har stadig vægge)
Ifølge tegningerne så er det ikke bærende vægge. Og hvis jeg tolker tegningen korrekt, så er en af væggene desuden en skydedør, der egentlig ikke har mere materiale end en plade på hver side af hulrummet?
Men, lad os sige, at vi alle tager fejl, og at den trods det tager en anselig vægt fra taget. (Det er jo trods alt 70'er hus, så byggesnyd er der jo rigeligt af) Vi taler jo om en forholdsvis lille del af taget, af 15m. Hvis der kommer en hundredeårsregn i form af vådsne, så vil taget få svært ved det, uanset antallet af vægge. Men med de margener, som huset er bygget med, vil taget ikke styrte ned uden varsel, men bøje sig ned. Det er lavet i træ, med fibre som er meget seje og holder sammen for ret ekstreme kræfter.
For at det skulle blive et pludseligt kollaps er det vel næsten kravet, at der viser sig at være noget alvorligt byggesnyd, for eksempel at netop de tagspær var lavet med reststykker i stedet for en rigtig underramme. Men så ville væggen heller ikke have gjort særlig meget til eller fra.
Så visst, hvis noget ekstremt kommer og belaster det, kan det komme til at bøje, men så må man sætte en støtte der, så har man løst problemet indtil man har tid til at løse det permanent.

Senest redigeret:
