Mange gamle områder var meget velovervejede med hensyn til placering af huse, verdenshjørner, have osv. - hvis man bygger nyt uden at planlægge betyder det jo ikke, at variation blandt husene er dårligt, bare at det er dårligt planlagt. Jeg fastholder nok, at jeg synes, det er sjovere med varierede områder, hvor hvert hus er forskelligt fra det andet.pelpet sagde:
Favoritplanerne for områder, synes jeg, er når gaderne går i buer, grundene omsluttes af husenes facader og danner en fra gaden privat sfære, typiske havebyer. Dog er alle gamle områdeplaner ikke sådan. Mange ældre områder synes at have haft huset "på midten" med store frugthaver foran og bagved, og desværre er de i dag ofte opdelt med skaftgrunde, så de slet ikke kommer til deres ret.
Medlem
· Blekinge
· 12 281 indlæg
Jeg kan ikke lide ordet "produktion" for huse. Huse skal bygges. Af byggefirmaer. Det er ikke som biler, der bygges på produktionslinjer.
Undskyld. Jeg er bygherre/håndværker og må nok tage ansvaret for at kalde husbyggeri for produktion i denne tråd. Jeg er ødelagt af økonomisk tænkning. Desværre en nødvendighed for at kunne arbejde langsigtet.
Apropos økonomisk tænkning. Så at nogen havde taget den økonomiske levetid på 50 år op.
Den har intet med byggekvalitet at gøre. Det er ingen, der tror, at huse kun holder i 50 år. Men alle huse har brug for kærlighed og omsorg. Det koster. Antagelsen er, at det kræver 2% pr. år af, hvad man oprindeligt brugte ved produktionen... åh byggeriet for at holde huset i god stand. Passer man vedligeholdelsen, så har man sandsynligvis brugt lige så meget som man i mellemtiden afskriver af bygningens værdi. Da er den bogførte værdi den samme efter 50 år. Den, der ikke har brugt en krone, har nok ingen værdi heller.
Det leder mig til en anden aspekt. Stenfacader og sådan noget, som er dyrt i byggefasen er nogle gange nærmest vedligeholdelsesfrit = billigt at forvalte. Den, der bygger sådan, har ikke tænkt sig, at han skal behøve lægge nogle 2% på vedligehold. Dyrt er nogle gange sund økonomi.
mvh Findus
Apropos økonomisk tænkning. Så at nogen havde taget den økonomiske levetid på 50 år op.
Den har intet med byggekvalitet at gøre. Det er ingen, der tror, at huse kun holder i 50 år. Men alle huse har brug for kærlighed og omsorg. Det koster. Antagelsen er, at det kræver 2% pr. år af, hvad man oprindeligt brugte ved produktionen... åh byggeriet for at holde huset i god stand. Passer man vedligeholdelsen, så har man sandsynligvis brugt lige så meget som man i mellemtiden afskriver af bygningens værdi. Da er den bogførte værdi den samme efter 50 år. Den, der ikke har brugt en krone, har nok ingen værdi heller.
Det leder mig til en anden aspekt. Stenfacader og sådan noget, som er dyrt i byggefasen er nogle gange nærmest vedligeholdelsesfrit = billigt at forvalte. Den, der bygger sådan, har ikke tænkt sig, at han skal behøve lægge nogle 2% på vedligehold. Dyrt er nogle gange sund økonomi.
mvh Findus
Hvor længe forventes da et "moderne" hus at holde? Det føles jo som om visse metoder i byggeri, fx de enstegstætede facader, "vedligeholdelsesfri" vinduer, materialevalg i det store hele er sådan at en ret stor del af huset må udskiftes ved renovering. Et århundredeskiftehus så er jo det meste lavet af massivt træ (eller tegl på flerfamiliehuse) som bare skal vedligeholdes (stort set males) ser ud til at holde i flere hundrede år - dvs man behøver ikke udskifte bygningsdele hvis de bare vedligeholdes.findus42 sagde:
I en lejlighed jeg boede i som vel var bygget i midten af 1990'erne, føltes det som om vinduer, indvendige døre, gelændere, lister osv. alle var "modne til udskiftning", i det mindste hvis man havde ladet yderligere 10 år gå. Badeværelsesdøren fx var lavet af en slags presset pap/masonit som ikke tålte fugt. Vinduernes plast smuldrede, altandøren var også på indersiden af en slags ikke-fugttålende MDF som svulmede op hvis man en enkelt gang glemte at lukke ved finregn.
Kontorbygninger fra 1970'erne ser jo ikke ud til at være værd at renovere længere, men måske handler det mere om behovet og mulighed for at udvide arealet.
Når byggeselskaberne bygger ejerlejligheder, bekymrer de sig mindre om bygningernes forvaltning. Prangende og eksklusivt skal det se ud. Men om facaden tåler snerydning er ingen prioritet. Se på nye boligkaræer. Pudsede facader helt ned til jorden. Millionprogramhusene er rejst mere solidt.
Moderne huse er et for uspecifikt begreb til at kunne sige, hvor længe de skal holde. Med moderne metoder er det intet problem at bygge huse, der står i hundredevis af år. Det er også muligt at bygge prangende skure, der krakelerer i det øjeblik, garantierne udløber. Afhængigt af grundlaget/udbuddet/projektstyringen. Med engagement og viden kan det blive så godt som muligt.
mvh Findus
Moderne huse er et for uspecifikt begreb til at kunne sige, hvor længe de skal holde. Med moderne metoder er det intet problem at bygge huse, der står i hundredevis af år. Det er også muligt at bygge prangende skure, der krakelerer i det øjeblik, garantierne udløber. Afhængigt af grundlaget/udbuddet/projektstyringen. Med engagement og viden kan det blive så godt som muligt.
mvh Findus
Knapt entreprenørens skyld i dine eksempler ovenfor. Tror du det er billigere at lade pudset gå til jorden? Dette er en arkitektgrej som typisk danske arkitekter arbejder med. Sådan har de bygget huse der i alle år. Vi som byggefirma bygger præcis det som ordregiveren efterspørger, hverken mere eller mindre. Forskellige ordregivere har forskellige prioriteter vedrørende drift kontra investeringsomkostning.
Du har helt ret. Moden skaber problemer, og ordregivere uden forvaltningsperspektiv bygger huse, der ikke tåler den normale vintervirkelighed. Ville I som byggevirksomhed vælge pudsfacade ned til jorden på et hus, som I selv skal eje og forvalte i de næste 50 år?
mvh Findus
mvh Findus
Det største problem med at lade pudsen gå til jord er mest, at det bliver snavset og skadet af mekanisk påvirkning som cykler og lignende, der stilles op ad. En sokkel med betonplade på 100-200 mm er helt klart at foretrække, da huset ser friskere ud længere.