Har et hus med tilbygget vinterhave, som vi er i gang med at lave til spisestue.

Har en etrørsslynge, der går langs ydervæggene i det oprindelige hus. Dog er der fuld cirkulation, og for at få varmt vand op til radiatorerne, sidder en glemt i et T, der styrer en lille strøm op. Dermed er det muligt at styre hver radiator individuelt, hvis man vil (i soveværelset), men resten er helt åbne.

Min tanke er at kappe slyngen, hvor den passerer tæt på vinterhaven og koble på radiatorerne, der skal op i vinterhaven.

Spørgsmålet er, hvad der er den bedste måde at gøre det på. Skal man seriekoble de 3 (190x190x160) med en termostat på den første, eller skal man parallelkoble med tre termostater, eller skal man helt undvære termostater?

Radiatorerne er af typen Thermocon med indbyggede koblinger med lidt forskellige tilslutningsmuligheder, hvis jeg har forstået det rigtigt.

Slyngen vil komme fra højre under bænken ved komfuret. Derefter vil radiatorerne stå under glasset og blive ca. 5,60 meter langt. Hele rummet er omtrent 7,50 meter.

Taget er nyt. Nyisoleret. Nye glaskassetter. Så det burde blive rimeligt godt. Tidligere sad der elradiatorer, men vil køre alt på vand, så det er nemt, når vi går over fra gas til LLVP senere. Det er lidt derfor, jeg forsøger at maksimere opvarmningsarealet.

Hvad siger I?
 
  • Barn, der maler på lærred i lys vinterhave med murstensvægge og store vinduer mod have. Forskellige kasser og genstande står på gulvet.
  • Vinterhave med murstensgulv, store vinduer, pejs i hjørnet, og diverse værktøj og en plante i forgrunden. Græsplæne udenfor.
  • Radiator pakket i brun papkasse, placeret på fortov af betonsten. Radiatoren er hvid med gitterlignende top og ventilforbindelser synlige.
  • Rødt murstenshus med stor vinterhave og store vinduer, en skorsten til venstre og en stige ved siden af. Blå himmel med skyer i baggrunden.
  • Rød murstensvinterhave med store vinduer, trægulv og pejs. Indretning inkluderer vægudtag og loftslamper. Opdateret til at blive brugt som spisestue.
På et ét-rørsystem kan man ikke koble sig til "hvordan som helst", men det bedste er at skabe en ny ét-rørssløjfe, der udgår fra "kedlen".
Man skal både justere forindstillingen korrekt på de nye enheder, og derudover skal flowet til både den nye sløjfe og eksisterende sløjfer indreguleres, så alle enheder får tilstrækkelig med energi/varme.
 
Ja, men så er det måske forkert at kalde det ettrørssystem? Der sidder altså flanger, som fanger en lille del af vandet op til radiatoren. Så styrer KUN termostaten, om der skal være noget flow igennem radiatoren. Hvis jeg havde haft termostater på alle radiatorer, og de var lukkede, ville vandet stadig cirkulere i systemet. Så en mellemvariant? Af et- og torørssystem?

Flowet påvirkes ikke "nævneværdigt", om det går op i en radiator eller ej. Det, der måske er værd at tænke på, er at en del temperatursænkede vand blandes med flowet efter radiatoren. Men det er en risiko, jeg må tage.

Alternativet er at skabe en helt ny sløjfe, hvilket indebærer at trække 12 plus 12 meter slange i krybekælderen. Dvs. 24 m ekstra rør og desuden i kælderen, som giver en risiko for at kunne sænke temperaturen endnu lidt mere.

Så tanken er at bygge det som et slags torørssystem i selve vinterhaven. Med fødeledning og retur og koble de tre radiatorer på på den måde.

Men spørgsmålet er, om koblingen tillader dette, så man viderefører flowet, når de er lukkede uden påvirkning, men når termostaten åbner, går dele igennem radiatoren.

Håber I forstår, hvordan jeg mener.
 
Dr Benz Dr Benz sagde:
Ja men så er det måske forkert at kalde det et ettrørssystem? Der sidder altså flanger, der fanger en lille del af vandet op til radiatoren.
Det er et enrørssystem.

Enrørssystem med ventiler og rør, bypass i gulv. Mindre billede viser radiatorforbindelse. System begrænser antal/store radiatorer.
Dette er et enrørssystem med bypassen nede i gulvet.

Enrørssystem:
Diagram af et enrørssystem med fire radiatorer, viser røde og blå rør i serie og bypass nede ved gulvet.

Tolrørssystem:
Diagram af et enrørssystem med fire radiatorer og bypas under gulvet, røde og blå linjer viser vandstrømningen gennem systemet.


I et enrørssystem kan man ikke have lige så mange/store radiatorer som helst, normalt er det 4-5 som mest.

Energimængden i vandet reduceres for hver radiator, der er i gang.
 
  • Synes
Dr Benz
  • Laddar…
Demmpa Demmpa sagde:
Det er et et-rørssystem.

[billede]
Dette er et et-rørssystem med bypassen nede i gulvet.

Et-rørssystem:
[billede]

To-rørssystem:
[billede]


I et et-rørssystem kan man ikke have hvor mange/store radiatorer som helst, normalt er det 4-5 som mest.

Energien i vandet reduceres for hver radiator, der er i gang.
Så er det jo et et-rørssystem, jeg har.

Hvorfor kan man ikke have for mange store radiatorer på den samme sløjfe.

Hvad bliver den tekniske forskel ved at lave flere sløjfer?

Så jeg forstår fordelene og ulemperne.

Vil kedlen flippe ud, hvis returen differerer for meget? Eller bliver det bare sådan, at radiatorerne bliver koldere og koldere? Men ikke mærkeligere end det?

Ville du sige, at det alligevel er bedre at trække 24 slange med isolering, så det bliver som en egen sløjfe? Jeg tænker dels på den ekstra distance vandet skal passere, dvs. 24 m, men også at man taber temperatur, når det ligger i krybekælderen?

Jeg er åben for hvad som helst.

Lige nu har jeg gas til opvarmning, men en LLVP står på ønskelisten, og så vil jeg have så mange radiatorer som muligt.
 
Det er ikke LLVP (luft/luft) men en LVVP (luftvand).

En varmepumpe ønsker så lav fremløbstemperatur som muligt, gulvvarme er det mest optimale fra en varmepumpes synsvinkel.

Jo flere radiatorer der er på en ettrørssløjfe, jo højere fremløbstemperatur og/eller højere flow i sløjfen og/eller små radiatorer i begyndelsen og store i slutningen.
Bliver også større difftemperatur mellem første & sidste radiator.

Første radiator har brug for lille delflow, og sidste radiator største delflow, og radiatorerne imellem har brug for stigende delflow.
 
Demmpa Demmpa sagde:
Det er ikke LLVP (luft/luft) men en LVVP (luft/vand).

En varmepumpe vil have så lav fremledningstemperatur som muligt, gulvvarme er det mest optimale fra en varmepumps synspunkt.

Jo flere radiatorer der er på en enkeltrørsling, jo højere fremledningstemperatur og/eller højere flow i slangen og/eller små radiatorer i begyndelsen og store i slutningen.
Det bliver også større temperatureforskel mellem første & sidste radiator.

Første radiator behøver lille delstrøm og sidste radiator største delstrøm, og radiatorerne imellem behøver stigende delstrøm.
Jeps, det blev stavefejl.

Den er jeg med på. Derfor vil jeg øge opvarmningsarealet med flere radiatorer.

Slangen havde oprindeligt 10 radiatorer. Jeg har fjernet to, da vi ændrede planløsningen. En mere skal væk på sigt, når vi laver en dør ud til haven. Så hvis jeg sætter tre i vinterhaven, går det “jævnt op”, hvis man ikke medregner flow og arealer.

Så er der en i den anden ende af huset (gæsteværelse), og der vil jeg lave en egen slange til gæsteværelse, bryggers (har ingen i dag) og opbevaring/garage (har ingen i dag), i øvrigt er vi enige.

Jeg tænker, at de tre, jeg vil tilføje nu, skal have termostater, så det ikke bliver for varmt i det rum, eller kan man styre flowet i koplingerne, der er indbyggede i radiatorerne?
Det ville jo være det bedste, for så er det bare at eksperimentere og prøve sig frem.

Hvad tænker du om det?
 
Fortsættelse på denne tråd da vi har prøvet at køre uden element i vinterhaven men systemet magter det ikke.

Så i fyrrummet har vi brug for at koble fordeler, og min tanke er, at den eksisterende sløjfe (et-rørs system) selvfølgelig er en sløjfe. Vinterhaven bliver en egen sløjfe. Og det resterende hus (vaskerum, gæsteværelse og måske noget mere) får en egen sløjfe.

Så spørgsmålet.
Hvilken slags fordeler er passende at bruge. Med måske 3-4 tilslutninger?

Tilførsel til elementerne i vinterhaven vil gå gennem krybekælderen med isoleret PEX (det er den eneste måde jeg kan komme i tanke om) og skal kobles til 2 eller 3 Purmo thermocon som får plads under vinduerne.
Hvilken dimension på tilførslen kan anses som passende her? Ca. 12 (i grunden) plus 6 m frem til første element.

Når dette gøres. Skal jeg overveje flowet i de forskellige sløjfer. Er det nødvendigt med en fordeler med justeringsmuligheder for at styre flowet?
 
Tanken er, at alle nye radiatorer kobles i henhold til torør-princippet.
 
Hvordan trækker jeg rørene under bænken? Indkommende bliver ved gulvvinklen til højre for at kunne komme ind i krybekælderen.

Men hvad bruger jeg i hvert rum for at minimere koblinger. Prisol og gemme dem så langt oppe som muligt? Findes der nogle bøjbare rør, så man slipper for en masse samlinger? Eller måske endda køre Pex i stedet?

Hilfe bitte.
 
  • Indvendig kamin i stue med bræddegulv og udsigt til have med trampolin udenfor stort vindue. En lys pels ligger under kaminhylden.
  • Indendørs område med brune fliser, loftslamper, pejs og bord i baggrunden. Stor vinduesfront med udsigt til have med trampolin.
  • Pejsestue med en hvid pejs, brun flisegulv og en sort lampe på en hvid bænk under træloft. Tabellen har en mørk marmortop.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.