Jeg har bygget et fundament til drivhuset i lecablokke, hvorpå en 60 cm murstensmur og derefter aluminiumsprofil til Willab drivhus skal monteres. Området foran drivhuset vil blive opfyldt og belagt med brosten. Jordniveauet vil således være i overkanten af lecablokkene. Drivhuset har skydedøre, og de kører i en profil uden for drivhuset, hvor underlaget ifølge instruktionerne skal være jævnt og plant (se skitse). Jeg overvejer nu at støbe en smal ekstra del af beton direkte ved siden af lecablokmuren (på grundbetonklodsen) for at skabe dette underlag (se billede). Betondelen vil således hvile på den eksisterende betonklods og have lecablokmuren på den ene side og en form til støbningen på den anden side. Spørgsmål: Kan man støbe en smal betondel – kun ca. 7 cm bred? Hvordan armerer man i så fald bedst? Net på højkant med afstandsholdere til "vægge"? Skal lecablokfundamentet fugtbeskyttes inden betonen støbes? Er det grovbeton, man skal bruge, selvom det er en smal men høj klods? Er der andet, man bør tænke på?