Er i gang med at montere en gammel maskinhal og vil gerne have forslag til, hvordan jeg kan styrke langsiderne, så de ikke svajer, når vinden blæser vinkelret på. Maskinhallens vægge består af 3 meter høje, stående stolper (150x150 mm) med ca. 3 meters afstand, og imellem disse går bære regler, der holder op stående panel. Der ligger en hammerbjælke ovenpå af 150x150 træ, der er sammensat midt for stolperne. Dette gør, at hele langsiden svajer, når vinden blæser vinkelret mod væggen. Hvordan kan jeg på en god og pæn måde styrke væggen? Gavlene og langsiderne har jeg krydsafstivet. At sætte en skråstiver mellem betongulv og midten af langsidens væg er en løsning, men lidt upraktisk, da det stjæler gulvplads. Har læst mig til, at hvis man krydsafstiver mellem spær, får man en skivevirkning, der holder mod vindlasten. Ved ikke, om det fungerer godt, da mine spær har et CC på 3 meter. Er der nogen, der har erfaring og kan komme med tips?
 
Sæt op stolper i stål. For jeg antager, at det er træ nu.
 
Lidt svært at vurdere uden at kende alle detaljer, men en liggende limtræsbjælke ovenpå hammerbåndet (så lang som muligt og med momentstive samlinger) kan nok gøre en hel del. Ellers er dimensionen på de horisontale bæreregler ret vigtig. Dette tømmer skal også være liggende. Diagonalstag mellem tagstolene stiver hele taget op, så det får en skivevirkning, men det er nok ikke prioritet ét her.
 
  • Synes
1
  • Laddar…
Lidt afhængigt af hallens størrelse og spærkonstruktion, men ellers f.eks. en liggende spær med basen mod bjælke. Alternativt diagonalstag fra midten af langvæggen til kortvæggene.
 
Her er et billede, der viser, hvordan det ser ud lige nu. En ufærdig bygning med trærammer og stilladser på en åben byggeplads omgivet af græsset terræn og træer i baggrunden.
 
Ser ud som der findes et gulv på loftet. Er det almindelige plankede brædder med løbende samlinger, så burde det gøre, at langsiden ikke bugter, men fordeler lasten til kortsiderne, som optager den via diagonalstræber til syllen.
Hvis skivevirkningen på loftsgulvet ikke er tilstrækkelig, hvilket måske kunne skyldes, at der er så langt mellem spær, så er det diagonalstag/regler, der skal til.
Men jeg har måske misforstået problemet? Det er ikke inden for hvert fag på langsiden? For der er det grovheden på stolper og tværregler, der bestemmer.
Med så få spær behøves der nok diagonalstag også mellem dem for vindlast lige mod gavlene.
 
Hvilken dimension har du på de horisontale facadebrædder?
 
Burde dette ikke løse sig, når du lægger skiver/gulv på bjælkelaget? Så bliver bjælkelaget jo som en skive, som bliver meget stiv.
 
Svært at se på det slørede billede, men det ser næsten ud som om bjælkelaget spænder langs med bygningen?

Måske kan det løses med trækstænger i bjælkelagets plan, som fører kræfterne ud til gavlene. Typ såhär: Diagram af bjælkespænd med røde diagonalstøtter for at fordele kræfterne til gavle i strukturen.
 
Tak for alle forslagene! Har haft problemer med computeren de sidste dage og har ikke kunnet være så aktiv selv.
Angående "bärreglarna" så er de 45x95, men de er sammensat ved stolperne og hjælper ikke med opstivning mod denne vindlast, de er mest for at bære facadepanelet og måske stive op i facadens retning.
Viser nogle klarere billeder.
Til orientering er dette en maskinhal, jeg har taget ned fra en anden ejendom og bygger op igen nu.
Målene er 13 x 8,5 meter. Bjælkelaget blev tilføjet, da man isolerede hallen. Der var ikke noget gulv ovenpå bjælkelaget.
Jeg tror, at man løste vindlastproblemet ved at støbe en kraftig stålbjælke, der stak ret op af betonpladens sokkel, som man derefter fastgjorde "dubbelstolpen" (midterste stolpe på langsiden) på.

Alligevel, idéerne er altså disse:
- Skrodsikringsstivere vinkelret ud fra hammarbandet og ned til betonpladen (alt. til betonfundament på ydersiden på bagsiden)
- Plader eller notet træ på bjælkelaget for at få skivvirkning.
- Forstærkning af hammarbandet på indersiden med f.eks. limtræsbjælke.
- Trækstænger ifølge Petterovskis forslag og tegning (jeg sætter pris på, at du har taget dig tid til at lave en skitse!)
Lige nu hælder det til, at jeg benytter Petterovskis forslag, men jeg ville gerne gøre det med træ og sandsynligvis på undersiden af bjælkelaget. Det bliver måske vanskeligt, da det er så lange længder?
 
  • En delvist bygget maskinhall med trækonstruktion og tagspær, omgivet af natur. Materialer og værktøjer ligger rundt omkring på byggepladsen.
  • En halvfärdig maskinhall med träram och takstolar, belägen på en betongplatta i ett öppet landskap.
  • Maskinhall under opbygning med trækonstruktioner og stålbærende elementer. Synlige stolper og bjælker på en betonplade i et åbent landskab.
  • Trækonstruktion af maskinhals tagkonstruktion under genopbygning, med synlige bjælker og natur i baggrunden.
Store stolpekonstruktioner er altid problematiske, selvom grundprincipperne for afstivning er enkle. Diagonalstivere i hver ydervæg samt i tagens plan. Problemerne skyldes primært bygningens størrelse i forhold til normale længdemål på tømmer. Derfor må man benytte sig af en byggeteknik, der giver momentstærke samlinger. Limtræ er ideelt, dels fordi det er ekstra stift, dels fordi det kan fås i store længder. At bærereglerne er sammensat ved stolperne er ikke optimalt. Ved ekstreme vindbelastninger er 45x95 med 3 meters spændvidde ikke tilstrækkeligt, selv hvis de er monteret liggende, hvis c/c afstanden er for stor.
 
Ja, lange længder giver jo samlinger hvilket gør at man taber stivhed. Sandsynligvis bedre at du krydser hver fag, hvis du skal køre med virke, så bliver længderne også lidt kortere.
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.