Vi har et lille problem.
Min sambo vil have åbent til kip i en del af vores hus, som vi bygger nu. For nemheds skyld blev taget først bygget med traditionelle fagværkstagstoler, som nu skal erstattes med limtræsbjælker.
Dette har jeg nu fået tegninger til med dimensioneringer, forstærkninger og alt, men én ting de sagde, de ikke kunne gøre, er at fremskaffe sømmønstre på én ting. Dette gælder sammensætningen af de 170 mm, som i dag sidder skråt fra murremmen til tagryggen, som på undersiden skal forstærkes med 220 mm. De siger, at det kun kan presses sammen med deres plader, men det siger jo sig selv, at det bare er en undskyldning for ikke at skulle beregne det!
Hvad gør jeg i denne situation? For at få huset godkendt skal jeg jo kunne påvise, at konstruktionen holder og fremlægge tegninger...
At bestille disse ben sammenpressede fra en producent ønsker jeg ikke, da jeg har en masse K24-træ liggende. At erstatte dette med limtræsbjælker ønsker jeg heller ikke af økonomiske årsager.
Sidder jeg nu med skægget i postkassen og er nødsaget til at vælge en af de dyrere løsninger, eller findes der nogen, der kan det her med sømmønstre? Eller skal jeg bare købe plader med samme dimension som deres krogfortællinger og banke en masse ankersøm i og lade som om det regner?
Min sambo vil have åbent til kip i en del af vores hus, som vi bygger nu. For nemheds skyld blev taget først bygget med traditionelle fagværkstagstoler, som nu skal erstattes med limtræsbjælker.
Dette har jeg nu fået tegninger til med dimensioneringer, forstærkninger og alt, men én ting de sagde, de ikke kunne gøre, er at fremskaffe sømmønstre på én ting. Dette gælder sammensætningen af de 170 mm, som i dag sidder skråt fra murremmen til tagryggen, som på undersiden skal forstærkes med 220 mm. De siger, at det kun kan presses sammen med deres plader, men det siger jo sig selv, at det bare er en undskyldning for ikke at skulle beregne det!
Hvad gør jeg i denne situation? For at få huset godkendt skal jeg jo kunne påvise, at konstruktionen holder og fremlægge tegninger...
At bestille disse ben sammenpressede fra en producent ønsker jeg ikke, da jeg har en masse K24-træ liggende. At erstatte dette med limtræsbjælker ønsker jeg heller ikke af økonomiske årsager.
Sidder jeg nu med skægget i postkassen og er nødsaget til at vælge en af de dyrere løsninger, eller findes der nogen, der kan det her med sømmønstre? Eller skal jeg bare købe plader med samme dimension som deres krogfortællinger og banke en masse ankersøm i og lade som om det regner?
Nu forstår jeg ingenting. Spikmønster? Mønsteret spikerne skal sidde i gennem spikerplåten? 
Kan du ikke lade dem presse sammen med deres plåter da?
Kan du ikke lade dem presse sammen med deres plåter da?
dogen sagde:Nu forstår jeg ingenting. Sømmønster? Mønstret sømmene skal sidde i gennem sømpladen?
Kan du ikke lade dem presse sammen med deres plader da?
Præcis. Sømene skal jo sidde i det rigtige mønster for at optage kræfterne korrekt, det er ikke så enkelt som bare at smække sømmet i desværre...
At lade dem presse bliver nok for dyrt, det går jo ikke at sende det K24 virke, jeg har liggende, så de vil altså i så fald måtte sælge mig mere træ osv...
Er det virkelig virkelig så utroligt kritisk? Jeg er ingen ingenjör men det lyder som lidt overkill.
Tænker mest på taget, jeg har ude på værkstedet. Det er en ret stor bygning, og der har man sammensat med 6"’ere som man har sømmet i et nydeligt mønster, helt garanteret uden nogle alt for indgående beregninger.
Men det er måske som du siger, at f.eks. spærproducenter fremstiller en speciel plade for hver spær. Det forstår jeg, men da er det jo i så stor skala, at det ville være forkasteligt at se bort fra det der ekstra lille.
For øvrigt har jeg svært ved at tro, at nogen skal sidde og vurdere, om det er en sikker konstruktion eller ej ved at granske så nøje, at de går ind på mønsteret I har sømmet ved samlingspladerne. I sådanne tilfælde er det jo bare at du spørger en sådan person. Hvis han kan diskvalificere dit tilfældige mønster, må han kunne sige, hvad der er det rigtige mønster for netop den løsning. Men som sagt, jeg har svært ved at tro, at det skulle være så nøje i tegningerne. Jeg kan meget vel tage fejl, men hvem hørte du det af? For øvrigt troede jeg, at pladerne, som de presser på, byggede på teorien om et spredt mønster, der ikke bryder træet fra hinanden, dvs. mange mindre pigge fordelt over en større flade for udjævnet belastning. Limning vs. en stor bolt-lignelse.
Det hele lyder ganske enkelt mere som noget hokus pokus-påfund for at de skal få lov at gøre det hele selv.
Tænker mest på taget, jeg har ude på værkstedet. Det er en ret stor bygning, og der har man sammensat med 6"’ere som man har sømmet i et nydeligt mønster, helt garanteret uden nogle alt for indgående beregninger.
Men det er måske som du siger, at f.eks. spærproducenter fremstiller en speciel plade for hver spær. Det forstår jeg, men da er det jo i så stor skala, at det ville være forkasteligt at se bort fra det der ekstra lille.
For øvrigt har jeg svært ved at tro, at nogen skal sidde og vurdere, om det er en sikker konstruktion eller ej ved at granske så nøje, at de går ind på mønsteret I har sømmet ved samlingspladerne. I sådanne tilfælde er det jo bare at du spørger en sådan person. Hvis han kan diskvalificere dit tilfældige mønster, må han kunne sige, hvad der er det rigtige mønster for netop den løsning. Men som sagt, jeg har svært ved at tro, at det skulle være så nøje i tegningerne. Jeg kan meget vel tage fejl, men hvem hørte du det af? For øvrigt troede jeg, at pladerne, som de presser på, byggede på teorien om et spredt mønster, der ikke bryder træet fra hinanden, dvs. mange mindre pigge fordelt over en større flade for udjævnet belastning. Limning vs. en stor bolt-lignelse.
Det hele lyder ganske enkelt mere som noget hokus pokus-påfund for at de skal få lov at gøre det hele selv.
Min kvalitetsansvarliges opgave er jo at gennemgå, at bærende konstruktioner er udført i henhold til konstruktionsberegninger og tegninger.
Som mine almindelige gitterspær fx, de er håndlavede med sømplader og ankernagler.
Der er sømmene slået i præcis efter mønster udregnet af computerprogram og der sidder altså kun søm på sporadiske positioner.
Jeg tror bestemt ikke, at han vil tjekke hver eneste søm, men hvis vi siger det sådan:
HVIS der opstår en fejl, taget falder sammen og det så fremkommer, at jeg ikke har bygget i henhold til konstruktionstegninger, hvad vil der så ske?
Sandsynligvis en masse problemer med forsikringer osv...
Måske vil der være efterspil for min KA, som har godkendt alt, selvom det ikke er udført i henhold til konstruktionsberegninger osv.
Men som du siger, så holder det med størst sandsynlighed, hvis man tager krydsfinerstrimler og både limer og slår fast med en række søm, men for ordens skyld skal man have papir på det
Som mine almindelige gitterspær fx, de er håndlavede med sømplader og ankernagler.
Der er sømmene slået i præcis efter mønster udregnet af computerprogram og der sidder altså kun søm på sporadiske positioner.
Jeg tror bestemt ikke, at han vil tjekke hver eneste søm, men hvis vi siger det sådan:
HVIS der opstår en fejl, taget falder sammen og det så fremkommer, at jeg ikke har bygget i henhold til konstruktionstegninger, hvad vil der så ske?
Sandsynligvis en masse problemer med forsikringer osv...
Måske vil der være efterspil for min KA, som har godkendt alt, selvom det ikke er udført i henhold til konstruktionsberegninger osv.
Men som du siger, så holder det med størst sandsynlighed, hvis man tager krydsfinerstrimler og både limer og slår fast med en række søm, men for ordens skyld skal man have papir på det
I fabrik plejer de at bruge sømplade (plade med udstansede tænder), der presses ind i træet. Sådan en plade kan man ikke bruge selv, da er det sømplade (hulplade), der gælder sammen med ankersøm eller ankerskruer.
Når det gælder ankersøm, er der krav til, hvor tæt og hvor tæt på kanten man må sømme for at undgå revner. Brug 1,5 eller 2mm tykke plader sammen med 4mm (diameter) ankersøm. Hvis du har 35mm lange søm, må sømmene møde hinanden i træet, det vil sige, det samme sømmønster kan anvendes fra begge sider. Sådan et søm kan holde til 0,96kN per skår i forskydning (det siger måske ikke så meget).
Mindst 40mm mellem søm i fiberretningen.
Mindst 20mm mellem søm vinkelret på fiberretningen.
Mindst 40mm mellem søm og trækant vinkelret på fiberretningen.
Mindst 60mm mellem søm og trækant parallelt med fiberretningen.
På bygningsstyrelsens hjemmeside findes BKR (bygningsstyrelsens konstruktionsregler) til gratis download i pdf-format. Kapitel 5 handler om trækonstruktion. Man kan også bestille litteratur fra fx BMF (www.bmf.dk) gratis. Så er det jo "bare" at vide, hvor mange søm der er nødvendige.
Hvis jeg forstår rigtigt, så er det bjælker, der går mellem kippen og hammerbåndet. At disse skal være 170+220 er måske for at få plads til isoleringen? Styrkemæssigt kan det måske klare sig med mindre? Hvordan ved du, at bjælken holder?
Hvis 170-træet skal samles træende mod træende, er det en kritisk samling, der kræver beregning (at bjælken skal gøres længere). Det samme gælder 220-træet. Hvis det kun handler om at gøre bjælken højere (170+220), så kan det ikke være så kritisk. Det spiller ingen rolle, hvor tæt man sømmer, da man alligevel ikke kan få det til at blive som en samlet bjælke, som mest kan man få en bjælke med ufuldstændig samvirkning mellem de to dele. Jeg tror ikke, at nogen ingeniør eller computerprogram regner på ufuldstændig samvirkning (for kompliceret), da regner man hellere som to separate bjælker. Fuldstændig samvirkning kan man få gennem limning.
Når det gælder ankersøm, er der krav til, hvor tæt og hvor tæt på kanten man må sømme for at undgå revner. Brug 1,5 eller 2mm tykke plader sammen med 4mm (diameter) ankersøm. Hvis du har 35mm lange søm, må sømmene møde hinanden i træet, det vil sige, det samme sømmønster kan anvendes fra begge sider. Sådan et søm kan holde til 0,96kN per skår i forskydning (det siger måske ikke så meget).
Mindst 40mm mellem søm i fiberretningen.
Mindst 20mm mellem søm vinkelret på fiberretningen.
Mindst 40mm mellem søm og trækant vinkelret på fiberretningen.
Mindst 60mm mellem søm og trækant parallelt med fiberretningen.
På bygningsstyrelsens hjemmeside findes BKR (bygningsstyrelsens konstruktionsregler) til gratis download i pdf-format. Kapitel 5 handler om trækonstruktion. Man kan også bestille litteratur fra fx BMF (www.bmf.dk) gratis. Så er det jo "bare" at vide, hvor mange søm der er nødvendige.
Hvis jeg forstår rigtigt, så er det bjælker, der går mellem kippen og hammerbåndet. At disse skal være 170+220 er måske for at få plads til isoleringen? Styrkemæssigt kan det måske klare sig med mindre? Hvordan ved du, at bjælken holder?
Hvis 170-træet skal samles træende mod træende, er det en kritisk samling, der kræver beregning (at bjælken skal gøres længere). Det samme gælder 220-træet. Hvis det kun handler om at gøre bjælken højere (170+220), så kan det ikke være så kritisk. Det spiller ingen rolle, hvor tæt man sømmer, da man alligevel ikke kan få det til at blive som en samlet bjælke, som mest kan man få en bjælke med ufuldstændig samvirkning mellem de to dele. Jeg tror ikke, at nogen ingeniør eller computerprogram regner på ufuldstændig samvirkning (for kompliceret), da regner man hellere som to separate bjælker. Fuldstændig samvirkning kan man få gennem limning.
Nu er det jo sådan, at konstruktionsberegningerne er beskrevet efter værst tænkelige scenarie X1.2.... hvor 1.2 er sikkerhedsfaktoren, og den oprindelige styrke er decimeret... Sig, at du har en ikke Spikplåt for en spikplåt er intet, du slår spik i... Konstruktioner er overdimensionerede i høj grad på grund af ansvarsforholdet for konstruktioner.. Får du et spik forhold på en konstruktion til, at det skal udføres med sig minimum 20% fejlmargen, så er der måske 50% i beregning. Da beregningen tager udgangspunkt i værst muligt lastforhold.. Så du behøver bare bekræfte "Det er udført ifølge handling" Der findes en fejl % udførelse er ALDRIG 100% så enkelt er det med det
Som konstruktør må jeg bare imødegå mr Z:s indlæg i tråden.
Sikkert er konstruktionen overdimensioneret i de fleste tilfælde, men det skyldes ikke "ansvarforhold" men derimod, at Danmarks love foreskriver dette. En "præcis" dimensionering ville resultere i markant flere huskollapser og skader, end vi har i dag, eftersom både laster og materialernes styrkeparametre varierer med en sandsynlighedskurve. En regel der sorteres ud på savværket som K24 har en styrke, som varierer indenfor visse rammer - det er jo et levende materiale, og intet træ er præcis som et andet. Desuden findes tilsvarende usikkerhed i fx sne og vindlaster. Under stormen i 1969 var der mange tage, som blæste af, og siden da er vindlastværdierne blevet justeret op og forfinet adskillige gange. Under årets store storm i Sydsverige væltede mange træer mere, men vindskaderne på bygninger blev ikke store. I.o.f.s kan vel dette tolkes som, at de er overdimensioneret, men sådan mener husets ejer nok ikke, som fik lov at beholde sit tag. For at dette system skal fungere må alle dele af konstruktionen opfylde samme lastværdier - altså også knudepunkterne i en spær. Det er jo ingen mening at bygge i K24, hvis knudernes styrke kun svarer til uklasset tømmer...
Desuden er udførelsen aldrig 100% korrekt, som mrZ helt rigtigt påpeger. Også dette vægtes ind i de værdier, som konstruktøren har at forholde sig til ved dimensioneringen.
Hyldest til moken, som vil følge reglerne. Anvisningerne i Stefan_E:s indlæg er fremragende, og hvis du ikke finder ud af det selv, kan du godt lægge tegningen af konstruktionen og de lastoplysninger, du har, ud, så kan vi nok hjælpe dig.
/Ingeniøren
Sikkert er konstruktionen overdimensioneret i de fleste tilfælde, men det skyldes ikke "ansvarforhold" men derimod, at Danmarks love foreskriver dette. En "præcis" dimensionering ville resultere i markant flere huskollapser og skader, end vi har i dag, eftersom både laster og materialernes styrkeparametre varierer med en sandsynlighedskurve. En regel der sorteres ud på savværket som K24 har en styrke, som varierer indenfor visse rammer - det er jo et levende materiale, og intet træ er præcis som et andet. Desuden findes tilsvarende usikkerhed i fx sne og vindlaster. Under stormen i 1969 var der mange tage, som blæste af, og siden da er vindlastværdierne blevet justeret op og forfinet adskillige gange. Under årets store storm i Sydsverige væltede mange træer mere, men vindskaderne på bygninger blev ikke store. I.o.f.s kan vel dette tolkes som, at de er overdimensioneret, men sådan mener husets ejer nok ikke, som fik lov at beholde sit tag. For at dette system skal fungere må alle dele af konstruktionen opfylde samme lastværdier - altså også knudepunkterne i en spær. Det er jo ingen mening at bygge i K24, hvis knudernes styrke kun svarer til uklasset tømmer...
Desuden er udførelsen aldrig 100% korrekt, som mrZ helt rigtigt påpeger. Også dette vægtes ind i de værdier, som konstruktøren har at forholde sig til ved dimensioneringen.
Hyldest til moken, som vil følge reglerne. Anvisningerne i Stefan_E:s indlæg er fremragende, og hvis du ikke finder ud af det selv, kan du godt lægge tegningen af konstruktionen og de lastoplysninger, du har, ud, så kan vi nok hjælpe dig.
/Ingeniøren
Ja, jeg må give ingeniøren ret i, at monken skal have ros for at følge reglerne. Jeg ved ikke, om det var af ren uvidenhed (og det faktum, at jeg ville lære mere) eller min forbløffelse over, at der faktisk findes folk, der virkelig følger reglerne, der gjorde, at jeg interesserede mig for denne tråd.
Det er virkelig sjovt at se, at der findes folk, der er ordentlige og al den viden, som skribenterne har her.
Men, så står jeg kun tilbage med min overvejelse: hvis man skal være ordentlig til 100%, så burde man jo aldrig kaste sig ud i noget selv, forudsat at man ikke er professionel. Derfor bør man i dette tilfælde lade firmaet bruge eget tømmer og presse det sammen selv, selvom det kan føles unødvendigt, hvis man har eget k24-klassificeret. Jeg siger ikke, at jeg ville have gjort sådan, men jeg sjusker ganske frit og overdimensionerer så langt, jeg har råd til.
Det er virkelig sjovt at se, at der findes folk, der er ordentlige og al den viden, som skribenterne har her.
Men, så står jeg kun tilbage med min overvejelse: hvis man skal være ordentlig til 100%, så burde man jo aldrig kaste sig ud i noget selv, forudsat at man ikke er professionel. Derfor bør man i dette tilfælde lade firmaet bruge eget tømmer og presse det sammen selv, selvom det kan føles unødvendigt, hvis man har eget k24-klassificeret. Jeg siger ikke, at jeg ville have gjort sådan, men jeg sjusker ganske frit og overdimensionerer så langt, jeg har råd til.
Hehe, dejligt med lidt hjælp
Hvis jeg skal starte sådan her:
Stefan E skriver: Hvis jeg forstår rigtigt, så er det bjælker, der går mellem tagryggen og hanebåndet. At disse skal være 170+220 er måske for at isoleringen skal kunne være der? Holdbarhedsmæssigt kunne det måske være nok med mindre? Hvordan ved du, at bjælken holder?
Det stemmer, at det er de mellem tagryggen og hanebåndet, som beskrives, og de tegninger jeg har fået til at bygge om til dette beskriver, at jeg skal forstærke med en 220mm under 170 reglen. Det er dette mønster, jeg vil opnå.
Årsagen er for at få styrke i det hele; jeg kan, hvis jeg vil, erstatte disse 170+220 med en limtræsbjælke, der er 360 høj, men problemerne er følgende:
I dag er der gitterspær på huset, så jeg vil ikke behøve at rive alt ned og sømme om forskallig osv. Der er allerede skråstivere i 170 K24 træ. Dette forstærkes altså nedenunder med en 220mm K24.
ingeniøren: Ære og ære, jeg vil have mit hus godkendt og vil vide, at taget ikke kommer farende ind
Dogen skriver: Men, så er der kun tilbage at spørge sig selv: hvis man skal være ordentlig 100%, så burde man jo aldrig kaste sig ud i noget selv, medmindre man er professionel.
Klart man skal kaste sig ud i tingene selv, men som du siger, bør man måske lade være, hvis man ikke er professionel, men derimod hvis man udfører arbejdet professionelt! Du mente måske ikke at bruge ordet professionel på den måde, som jeg tolkede det; du mente måske, hvis man ikke er i faget; jeg mener, at hvis man bare er omhyggelig og seriøs, så bliver det mindst lige så godt af en lægmand som af en fagmand, netop fordi lægmanden ikke tør sløse eller vil sløse, hvis han bygger sit eget hus
Hvis jeg skal starte sådan her:
Stefan E skriver: Hvis jeg forstår rigtigt, så er det bjælker, der går mellem tagryggen og hanebåndet. At disse skal være 170+220 er måske for at isoleringen skal kunne være der? Holdbarhedsmæssigt kunne det måske være nok med mindre? Hvordan ved du, at bjælken holder?
Det stemmer, at det er de mellem tagryggen og hanebåndet, som beskrives, og de tegninger jeg har fået til at bygge om til dette beskriver, at jeg skal forstærke med en 220mm under 170 reglen. Det er dette mønster, jeg vil opnå.
Årsagen er for at få styrke i det hele; jeg kan, hvis jeg vil, erstatte disse 170+220 med en limtræsbjælke, der er 360 høj, men problemerne er følgende:
I dag er der gitterspær på huset, så jeg vil ikke behøve at rive alt ned og sømme om forskallig osv. Der er allerede skråstivere i 170 K24 træ. Dette forstærkes altså nedenunder med en 220mm K24.
ingeniøren: Ære og ære, jeg vil have mit hus godkendt og vil vide, at taget ikke kommer farende ind
Dogen skriver: Men, så er der kun tilbage at spørge sig selv: hvis man skal være ordentlig 100%, så burde man jo aldrig kaste sig ud i noget selv, medmindre man er professionel.
Klart man skal kaste sig ud i tingene selv, men som du siger, bør man måske lade være, hvis man ikke er professionel, men derimod hvis man udfører arbejdet professionelt! Du mente måske ikke at bruge ordet professionel på den måde, som jeg tolkede det; du mente måske, hvis man ikke er i faget; jeg mener, at hvis man bare er omhyggelig og seriøs, så bliver det mindst lige så godt af en lægmand som af en fagmand, netop fordi lægmanden ikke tør sløse eller vil sløse, hvis han bygger sit eget hus
moken: ok, men så får du to pluspoint af to mulige. Det er den type mennesker, jeg bliver mest imponeret af. Det er sjovt med folk, der gør alt selv (det er også imponerende), men dem, der gør det selv og desuden gør det rigtigt, tager jeg hatten af for
Sad i går og kiggede lidt mere på det her med at erstatte alt med limtræ.
45x360 var ikke en lagervare hos AKB men de havde 66x315 i stedet. Hvis jeg brugte dette i stedet, ville materialomkostningen blive 9458kr for alt limtræ, der krævedes.
Bare skråstiverne ville koste 6600kr i limtræ, hvilket sikkert kan ses som dobbelt så meget i forhold til at købe K24 klassificerede 220 og sømplader til disse. K24 170 har jeg som sagt i overflod.
I hvert fald, downloadede jeg også dimensioneringsprogrammet for limtræ fra moelvens side og lavede en beregning på at bruge limtræ til skråstiverne og netop dimensionen 66x315 kom så op som et af de lagerførte alternativer, mens 45x360 kun fandtes hvis man viste alle tænkelige dimensioner.
Samtidig må jeg selvfølgelig tage med i beregningerne, at bjælken jeg vælger skal være tilstrækkelig høj, så den kan hvile på skråbåndet og også på limtræbjælken, jeg skal sætte i kip, så jeg må nok måle dette lidt.
Men dette burde være den enkleste løsning, hvis det virker, dog kaster man cirka 3000kr væk.
Spørgsmålet er nu bare, hvordan man lettest udfører operationen...
spærkonstruktionen der i dag sidder ude i gavlen, behøver jeg ikke bekymre mig om, det eneste der skal gøres der, er at stille en søjle fra sål til skråbånd og så fra skråbånd og op, så limtræbjælken kan hvile på denne.
Så har jeg tre fagværksspær, der skal fjernes, eller rettere sagt fagværkerne og den nederste regel, der går fra væg til væg, skal væk. Næste spær, der sidder mod midten af huset, skal have to lodrette 170-regler i sig med udtag for limtræbjælken, samtidig med at et nyt spær skal fremstilles, der står lige op ad denne, også den skal have disse lodrette regler med udtag for limtræet i sig.
Da jeg som sagt har tre spær, der skal rives, ville det være fantastisk at bruge fagværkstræet og den nederste lange regel samt sømpladerne fra en af dem og samle den nye spær med, det eneste der så skal suppleres er skråstiverne i 170-træ og som sagt de to nye lodrette ting, men det har jeg jo masser af træ til.
Så skal 66x315 limtræet i så fald op på skråbånd og mod kip, og disse skal så være udsavede, så limtræbjælken, der skal sidde i kippen, passer godt mod dem. Dog undrer jeg mig over, om 315 i højden er nok, eftersom det oprindeligt er tegnet med 170+220 dvs. 390mm højde.
Nå, spørgsmålet er, om man tør fjerne den nederste regel og fagværkerne for så at løfte limtræbjælken op til kip og forankre den, eller om taget vil give efter?
Der ligger ingen teglsten på i dag, kun brædder og tagpap...
170 skråstiverne vil i hvert fald blive siddende som de gør i dag, og de nye skråstivere havde jeg tænkt mig at sætte på siden af disse og forankre sammen med 170-træet, så jeg slipper for at fjerne tagpap og sømme om brædderne, men disse vil så også hænge med deres vægt i taget, når fagværkerne fjernes.
Altså: kortfattet idé om udførelse.
1: fjern den nederste og fagværkerne fra en af spærene, der skal væk, og byg et nyt spær med hjælp fra dette, hvor fordoblingen skal være
2: fastgør de nye skråstivere af limtræ fra skråbånd op til kip
3: fjern de resterende fagværker og de nederste regler
4: løft limtræbjælken, der skal sidde i kippen, op og før den ind i udtagene i det fordoblede spær
5: sæt søjlen i husgavlen, som limtræbjælken skal hvile på, og forankr det hele sammen
6: færdig!?
Hvad tror I, kan det lade sig gøre på denne måde, eller vil taget falde sammen? Skal jeg forsøge at stabilisere det midlertidigt med nogle regler, der går fra gulvet og op til skråstiverne? Disse vil jo være en hel del i vejen, når man skal forsøge at hejse en tung bjælke på 4 meter osv....
Det er under alle omstændigheder tid til at udføre denne operation snart, vil have teglsten på inden vinteren og kunne begynde at lave indervægge i denne del af huset.
Hvis man skal hyre et firma til at gøre dette, hvad kan man forvente, at de vil have, tror I, hvad kan tidsforbruget være cirka?
45x360 var ikke en lagervare hos AKB men de havde 66x315 i stedet. Hvis jeg brugte dette i stedet, ville materialomkostningen blive 9458kr for alt limtræ, der krævedes.
Bare skråstiverne ville koste 6600kr i limtræ, hvilket sikkert kan ses som dobbelt så meget i forhold til at købe K24 klassificerede 220 og sømplader til disse. K24 170 har jeg som sagt i overflod.
I hvert fald, downloadede jeg også dimensioneringsprogrammet for limtræ fra moelvens side og lavede en beregning på at bruge limtræ til skråstiverne og netop dimensionen 66x315 kom så op som et af de lagerførte alternativer, mens 45x360 kun fandtes hvis man viste alle tænkelige dimensioner.
Samtidig må jeg selvfølgelig tage med i beregningerne, at bjælken jeg vælger skal være tilstrækkelig høj, så den kan hvile på skråbåndet og også på limtræbjælken, jeg skal sætte i kip, så jeg må nok måle dette lidt.
Men dette burde være den enkleste løsning, hvis det virker, dog kaster man cirka 3000kr væk.
Spørgsmålet er nu bare, hvordan man lettest udfører operationen...
spærkonstruktionen der i dag sidder ude i gavlen, behøver jeg ikke bekymre mig om, det eneste der skal gøres der, er at stille en søjle fra sål til skråbånd og så fra skråbånd og op, så limtræbjælken kan hvile på denne.
Så har jeg tre fagværksspær, der skal fjernes, eller rettere sagt fagværkerne og den nederste regel, der går fra væg til væg, skal væk. Næste spær, der sidder mod midten af huset, skal have to lodrette 170-regler i sig med udtag for limtræbjælken, samtidig med at et nyt spær skal fremstilles, der står lige op ad denne, også den skal have disse lodrette regler med udtag for limtræet i sig.
Da jeg som sagt har tre spær, der skal rives, ville det være fantastisk at bruge fagværkstræet og den nederste lange regel samt sømpladerne fra en af dem og samle den nye spær med, det eneste der så skal suppleres er skråstiverne i 170-træ og som sagt de to nye lodrette ting, men det har jeg jo masser af træ til.
Så skal 66x315 limtræet i så fald op på skråbånd og mod kip, og disse skal så være udsavede, så limtræbjælken, der skal sidde i kippen, passer godt mod dem. Dog undrer jeg mig over, om 315 i højden er nok, eftersom det oprindeligt er tegnet med 170+220 dvs. 390mm højde.
Nå, spørgsmålet er, om man tør fjerne den nederste regel og fagværkerne for så at løfte limtræbjælken op til kip og forankre den, eller om taget vil give efter?
Der ligger ingen teglsten på i dag, kun brædder og tagpap...
170 skråstiverne vil i hvert fald blive siddende som de gør i dag, og de nye skråstivere havde jeg tænkt mig at sætte på siden af disse og forankre sammen med 170-træet, så jeg slipper for at fjerne tagpap og sømme om brædderne, men disse vil så også hænge med deres vægt i taget, når fagværkerne fjernes.
Altså: kortfattet idé om udførelse.
1: fjern den nederste og fagværkerne fra en af spærene, der skal væk, og byg et nyt spær med hjælp fra dette, hvor fordoblingen skal være
2: fastgør de nye skråstivere af limtræ fra skråbånd op til kip
3: fjern de resterende fagværker og de nederste regler
4: løft limtræbjælken, der skal sidde i kippen, op og før den ind i udtagene i det fordoblede spær
5: sæt søjlen i husgavlen, som limtræbjælken skal hvile på, og forankr det hele sammen
6: færdig!?
Hvad tror I, kan det lade sig gøre på denne måde, eller vil taget falde sammen? Skal jeg forsøge at stabilisere det midlertidigt med nogle regler, der går fra gulvet og op til skråstiverne? Disse vil jo være en hel del i vejen, når man skal forsøge at hejse en tung bjælke på 4 meter osv....
Det er under alle omstændigheder tid til at udføre denne operation snart, vil have teglsten på inden vinteren og kunne begynde at lave indervægge i denne del af huset.
Hvis man skal hyre et firma til at gøre dette, hvad kan man forvente, at de vil have, tror I, hvad kan tidsforbruget være cirka?
Hej, Moken
Interessant læsning som din tråd har resulteret i. Har selv, med hjælp fra en tømrer, netop rejst vores hus med to pulttage i vinkel mod hinanden i en limtræskonstruktion.
Tegningen blev lavet af en arkitekt, men jeg tjekkede op på dimensioneringen af bjælker og søjler med Moelven (de hjælper til uden omkostninger med enklere dimensioneringer), så der fik jeg grønt lys fra dem.
Når det gjaldt de lange spændvidder på tagbjælkerne fra bjælkeskoen i limtræet til hammerbånd, fik jeg også forslag på Kerto-S fra Moelven, men her lavede jeg en egen løsning af omkostningsårsager i samråd med min tømrer (med lang erfaring af løsvirkeshuse). Den blev udført sådan, at jeg lavede en pålægning af 45x145 på en 45x220 med hjælp af plader og ankerskrue. Jeg satte pladerne (100x200) med 8-10 skruer jævnt fordelt i pladen, så den bedste anliggelse blev opnået. Pladerne blev sat skiftevis på den ene og den anden side, så et zigzag-mønster opstod (set ovenfra). 70-80 cm mellem pladerne. Ved samlingen af den pålagte 145-regel satte jeg plader på hver side.
Udgangspunktet var at opnå tilstrækkelig isoleringstykkelse samt at forstærke bjælken, da 220-reglen ikke fuldt ud svarede til Træguidens vejledning for dimensionering af tagbjælke over to understøtninger.
Min erfaring er, at man har brug for tydelighed, når det gælder dimensionering. Limtræet kunne jeg ikke beregne med hjælp af afprøvet erfaring (tømrer), så det måtte en konstruktør tage ansvaret for. Det ville have været alt for risikabelt at hænge hele tagkonstruktionen op på for svage bjælker. Når det gælder tagbjælkerne, havde jeg et mål på holdbarheden fra Træguiden, og tømreren hjalp mig med en yderligere forstærkning, som jeg stoler på er tilstrækkelig. Vi taler ikke om at taget skulle styrte sammen, men om deformationer over lang tid under mest mulig snelast for vores snøzone (1,5).
Dine overvejelser virker til at være sådan, at en konstruktør bliver nødt til at kigge på helheden samt at en erfaren fagmand bedømmer din tænkte arbejdsproces. Jeg bygger også meget selv, men det er ikke noget selvformål ikke at tage hjælp, når man har brug for det. Man skal være på stedet, når man siger noget om en konstruktion for at se helheden.
Held og lykke!
Interessant læsning som din tråd har resulteret i. Har selv, med hjælp fra en tømrer, netop rejst vores hus med to pulttage i vinkel mod hinanden i en limtræskonstruktion.
Tegningen blev lavet af en arkitekt, men jeg tjekkede op på dimensioneringen af bjælker og søjler med Moelven (de hjælper til uden omkostninger med enklere dimensioneringer), så der fik jeg grønt lys fra dem.
Når det gjaldt de lange spændvidder på tagbjælkerne fra bjælkeskoen i limtræet til hammerbånd, fik jeg også forslag på Kerto-S fra Moelven, men her lavede jeg en egen løsning af omkostningsårsager i samråd med min tømrer (med lang erfaring af løsvirkeshuse). Den blev udført sådan, at jeg lavede en pålægning af 45x145 på en 45x220 med hjælp af plader og ankerskrue. Jeg satte pladerne (100x200) med 8-10 skruer jævnt fordelt i pladen, så den bedste anliggelse blev opnået. Pladerne blev sat skiftevis på den ene og den anden side, så et zigzag-mønster opstod (set ovenfra). 70-80 cm mellem pladerne. Ved samlingen af den pålagte 145-regel satte jeg plader på hver side.
Udgangspunktet var at opnå tilstrækkelig isoleringstykkelse samt at forstærke bjælken, da 220-reglen ikke fuldt ud svarede til Træguidens vejledning for dimensionering af tagbjælke over to understøtninger.
Min erfaring er, at man har brug for tydelighed, når det gælder dimensionering. Limtræet kunne jeg ikke beregne med hjælp af afprøvet erfaring (tømrer), så det måtte en konstruktør tage ansvaret for. Det ville have været alt for risikabelt at hænge hele tagkonstruktionen op på for svage bjælker. Når det gælder tagbjælkerne, havde jeg et mål på holdbarheden fra Træguiden, og tømreren hjalp mig med en yderligere forstærkning, som jeg stoler på er tilstrækkelig. Vi taler ikke om at taget skulle styrte sammen, men om deformationer over lang tid under mest mulig snelast for vores snøzone (1,5).
Dine overvejelser virker til at være sådan, at en konstruktør bliver nødt til at kigge på helheden samt at en erfaren fagmand bedømmer din tænkte arbejdsproces. Jeg bygger også meget selv, men det er ikke noget selvformål ikke at tage hjælp, når man har brug for det. Man skal være på stedet, når man siger noget om en konstruktion for at se helheden.
Held og lykke!