Vi fik en vandskade gennem vores tagterrasse i et hus fra 30'erne. Nu har vi repareret skaden og skiftet den gamle plade ud med tagpap, som skulle være bedre til lavhældende tagterrasser. Men dette betød desværre, at vi måtte rive det gamle glatte pladerækværk ned, som sandsynligvis har været med huset siden 30'erne – så vi har brug for et nyt rækværk.
Det gamle pladerækværk var konstrueret i funkisstil, fastnittet på T- og L-profiler, som stod på taget og var fastskruede i væggen. Går man en tur i Södra Ängby i Stockholm, kan man se lignende rækværk på hus efter hus. Det ville være fedt, hvis man kunne bevare denne stil, men måske med moderne sikkerhedsdetaljer (så det er 1100 mm højt med overligger, i stedet for 800).
Forsøger nu at blive klog for at kunne gøre det rigtigt, hvis vi skal bevare det gamle udseende. Modtager derfor gerne viden om følgende, så jeg kan bestille rigtigt, når jeg taler med håndværkere:
- Hvordan skal man fastgøre stolperne til rækværket? Det gamle stod simpelthen på pladetaget, med løs trall i sektioner. Jeg vil helst ikke bore huller i mit nye tætningslag. Skal man bygge en trall (som sidder fast) at fastgøre stolper i?
- Aluminium vs. stål: Er der nogen grund til ikke at vælge aluminium, hvis rækværket alligevel skal være hvidt? Jeg ved ikke præcist hvilket materiale det oprindelige rækværk var lavet af, men næppe aluminium. Men det er jo lettere og billigere...
- Tykkelse på plade: Hvor tykt skal det egentlig være, for at pladen ikke går i stykker eller buer af mindste spark?
I denne sammenhæng kan det være værd at nævne, at jeg kun har ca. 60 mm mellem tagpappen og bunden af dørene ud til terrassen, så en eventuel fastbygget trall skal være på meget lave regler, hvis jeg ikke skal hæve (eller kappe) dørene.
Har både forsøgt at søge selv og tale med altanfirmaer og blikkenslagere, men desværre er netop glatte pladerækværker ikke så populære.
- Aluminium vs. stål: Findes der nogen grund til ikke at vælge aluminium, hvis rækværket alligevel skal være hvidt?
Jeg synes du skal vælge jern, tilpasse mål og højde til dagens krav. Aluminium bliver unødvendigt kostbart, og det gamle jern-/pladerækværk ser ud til at have fungeret godt i lang tid?
Dette rækværk er ikke godkendt som altanrækværk. Rækværket må ikke være klatrevenligt. Ønsker man et rækværk med liggende balustre af nogen art, skal man supplere med fx glas/plexiglas på indersiden.
Ser vel også ud som afstanden mellem stængerne er alt for stor. Men jeg antager, at formålet med billedet var kun at vise, hvordan man kan fastgøre gelænderet uden at lave huller i det tætte tag.
Ser vel også ud som afstanden mellem stængerne er alt for stor. Men jeg antager, at formålet med billedet var blot at vise, hvordan man kan fastgøre rækværket uden at lave huller i det tætte tag.
Så er det.
Alle rækværk er klatrevenlige. Man svinger sig bare over.
Du burde kunne gøre ligesom før, med stolper der står på fødder på taget og skrue dem fast i facaden. Så sæt et par fæster som er "bøjler" der går fra stolpe og rundt om tagkanten og skrues fast i en tagspær.
Du ser ud til at have en støtte på midten for stabilitet, og det kan måske være nødvendigt, men vi har en altan på 3x4 m som ikke har nogen støtte på midten, og det fungerer fint.
Der er overliggeren 8x40 mm fladjern som går hele vejen, stolper på 20x20 mm hver meter, og mellem stolperne er der spjæld på 10x10 mm som sidder i 6x30 mm fladjern oppe og nede. Hver stolpe står på en plade af fladjern og så er det skruet ind i facaden.
Det er muligt at rokke lidt ved stakittet hvis man "tager fat", men det flytter sig ikke.
@fribygg Du har nok ret. Når jeg har kigget, har jeg oplevet aluminium som populært blandt altanfabrikanter, men det er nok fremmed i dette miljø. Efter at have undersøgt lidt mere, virker varmforzinket plade billigere og lettere at have med at gøre.
Tak @Testarn for din beskrivelse, og billedet fra @Thomas_Blekinge som viser sidemontage Jeg undgår helst sidemontage i dette tilfælde, og også den "bøjle", som vi havde tidligere. Terrassen har en gesimsrende, som vi nu har fyldt op og i stedet sat tagrende rundt om. Det betyder, at hvis rækværket skal stå ovenpå eller indenfor den nedre væg, skulle det nærmest gå en halv meter rundt om... tror det ville se mærkeligt ud.
Jeg er tvivlsom over, at der er behov for varmforzinket plade, sad nok malet sortplade original, og levetiden/holdbarheden på det originale rækværk var vel tilstrækkeligt god?
Det ville være lækkert, hvis man kunne beholde denne stil, men måske med moderne sikkerhedsdetaljer (så 1100 mm højt med overligger, i stedet for 800).
Lækkert, tja, men har du byggetilladelse til at sætte noget andet der?
Jeg er tvivlsom om det er nødvendigt med varmforsinket plade, der var nok malet sortplade originalt og levetiden/holdbarheden på det originale rækværk var vel tilstrækkelig god?
Hm, du har nok ret. Rækværket var faktisk, i det mindste æstetisk, i ret dårlig stand, hvilket var en grund til, at vi ikke forsøgte at bevare det – men da havde det jo siddet i næsten 90 år og blevet malet over et antal gange, så det er måske godkendt bedømmelse...
Med risiko for at lyde dum, men eftersom du nævner både "jern" og "sortplade" i dine svar, så taler vi vel i moderne sortiment om koldvalset stålplade, og at malingen giver den rette beskyttelse mod rust?
Ccpalm sagde:
Lækkert, tja, men har du byggetilladelse til at sætte noget andet der?
Heh, nej, der er jo også den detalje.
Med det sagt har jeg tjekket op på, hvad mine naboer med samme hustype har søgt, eller rettere sagt ikke har søgt byggetilladelse for, og der er nok en hel del udskiftninger, man kunne bemærke rundt omkring os.
Med det sagt har jeg undersøgt hvad mine naboer med samme hustype har ansøgt, eller snarere ikke ansøgt byggetilladelse for, og der er nok en del udskiftninger det kunne bemærkes på omkring os.
Hm, ja hvis de er ulovlige byggerier er det jo ikke meget til vejledning, desværre.
Det store spørgsmål er vel om det kan være aktuelt med nogle kulturhistoriske indvendinger fra kommunen?
I "værste" fald er det da eneste alternativ at genskabe det præcis som det var før. Er jo om ikke andet den enkleste løsning = byggetilladelsesfrit.
Hm, du har nok ret. Rækværket var faktisk, i det mindste æstetisk, i ret dårlig stand, hvilket var en grund til, at vi ikke forsøgte at beholde det – men da havde det jo siddet i næsten 90 år og blevet malet over et antal gange, så det er måske en godkendt bedømmelse...
Med risiko for at lyde dum, men eftersom du nævner både "jern" og "sort plade" i dine svar, så taler vi vel i moderne sortiment om koldvalset stålplade, og at malingen giver den rette beskyttelse mod rust?
Tja, du kan nok bruge hvilken som helst plade, det er vel mere et spørgsmål om, hvor dyrt projektet må blive. Du kan næppe få fat i blymønje som da rækværket var nyt uden må nøjes med jernmønje.
90 år er en vel godkendt levetid på en malet jern detalje på et privat hus efter mine øjne, du eller dine børn vil altså ikke behøve at udskifte pladen (hvis kvaliteten på den nye plade er lige så god som den gamle), og du selv vil forhåbentlig slippe med en eller maks 2 overmalinger under din tid som ejer.
Lader du det varmgalvanisere, slipper du nok også for at male.
Du kan næppe få fat i blymønje som når rækværket var nyt uden må nok nøjes med jernmønje.
Blymønje kan købes, men må ikke sælges til privatpersoner. Og for erhvervsmæssig brug er der en masse arbejdsmiljørestriktioner. Så hvis man finder nogen der "køber ud" malingen og så maler selv, så har man løst begge problemerne 🙂
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
