2,814 læst ·
6 svar
3k læst
6 svar
Hvordan beregnes frit spænd på fagværksspær med støtteben?
Jeg har et spørgsmål angående fri spændvidde på rammetagstol med støtteben. Vi ønsker at rive en væg ned i vores 1½ plans hus, og kan ikke helt forstå om den er bærende eller ej.
Fakta:
- Rammetagstol som hviler på murstensydervæg, fri spændvidde ~5,8 meter
- Støtteben cirka 1 meter ind på hver side, spændvidde mellem støtteben ~4 meter.
- Rammekonstruktion består af 45x200 mm, c/c 900-1000 mm med 45x200 bjælke mellem hver tagstol, i alt altså c/c 500 i mellem-etagedækket.
- Gulvkonstruktion bestående af 22 mm gulvspånplade, 28 mm regler for gulvvarmerør (dog _langs_ med etagedæk) og til sidst 22 mm egetræsparket.
Væggen vi ønsker at rive sidder i midten af huset og er bygget af 70 stålskelet med dobbelt lag gips på begge sider. Stålskelettet ser ud til at komme fra Knauf / Danogips, men synes ikke at være opbygget af forstærkningsstolper, som skal bruges til bærende konstruktioner, men deres system til lette konstruktioner (MR70). Selve rammen for stålskelettet hviler mod loftpanel og altså ikke mod etagedækket. Selve rammen har desuden et ~4 mm lag af polyethylen, og her kan jeg uden problemer stikke igennem med en kniv. Stålskelettet sidder altså ikke i spænd mod loftet, heller ikke når nogen befinder sig på overetagen. Gulvet deroppe føles fuldstændig stift overalt.
Problemet er, at ud fra hvad jeg kan læse i spændviddetabeller, er 45x200, c/c 500 mm ikke tilstrækkeligt for knap 6 meters spændvidde og burde give kraftig nedbøjning. Dette er dog uden støtteben og andre samvirkninger fra tagstolen (som jeg ikke skal gøre mig klog på) og heller ikke hvad gulvkonstruktionen kan tilføre af stabilitet. Væggen burde altså eventuelt være bærende, men intet jeg ser tyder på, at den faktisk er det. Tør jeg tage den ned? Hvad er det værste, der kan ske? Gulvet begynder at svigte? Huset kollapser?
Fakta:
- Rammetagstol som hviler på murstensydervæg, fri spændvidde ~5,8 meter
- Støtteben cirka 1 meter ind på hver side, spændvidde mellem støtteben ~4 meter.
- Rammekonstruktion består af 45x200 mm, c/c 900-1000 mm med 45x200 bjælke mellem hver tagstol, i alt altså c/c 500 i mellem-etagedækket.
- Gulvkonstruktion bestående af 22 mm gulvspånplade, 28 mm regler for gulvvarmerør (dog _langs_ med etagedæk) og til sidst 22 mm egetræsparket.
Væggen vi ønsker at rive sidder i midten af huset og er bygget af 70 stålskelet med dobbelt lag gips på begge sider. Stålskelettet ser ud til at komme fra Knauf / Danogips, men synes ikke at være opbygget af forstærkningsstolper, som skal bruges til bærende konstruktioner, men deres system til lette konstruktioner (MR70). Selve rammen for stålskelettet hviler mod loftpanel og altså ikke mod etagedækket. Selve rammen har desuden et ~4 mm lag af polyethylen, og her kan jeg uden problemer stikke igennem med en kniv. Stålskelettet sidder altså ikke i spænd mod loftet, heller ikke når nogen befinder sig på overetagen. Gulvet deroppe føles fuldstændig stift overalt.
Problemet er, at ud fra hvad jeg kan læse i spændviddetabeller, er 45x200, c/c 500 mm ikke tilstrækkeligt for knap 6 meters spændvidde og burde give kraftig nedbøjning. Dette er dog uden støtteben og andre samvirkninger fra tagstolen (som jeg ikke skal gøre mig klog på) og heller ikke hvad gulvkonstruktionen kan tilføre af stabilitet. Væggen burde altså eventuelt være bærende, men intet jeg ser tyder på, at den faktisk er det. Tør jeg tage den ned? Hvad er det værste, der kan ske? Gulvet begynder at svigte? Huset kollapser?
Har nu åbnet op lidt mere for at se, hvordan det er bygget op, og opdager, at stolperne ikke går helt op fra gulv til loft, men er afklippede og bare hæftet sammen med "rammen". Har også vedhæftet foto af polyethylenlisten, der sidder mellem ramme og loft. Dette kan da umuligt være en bærende konstruktion? 
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Man har brug for at se en hel sektion gennem huset med oplysninger om dimensioner for at kunne forstå det bærende system. Det er desuden altid interessant at vide, hvornår huset er bygget. Svigten midt på gulvet på overetagen er en indikator. Hvis ydervæggen består af helstens mursten eller lignende materiale, rimer det dårligt med pladeregler tidsmæssigt.
Huset er fra slutningen af 1800-tallet, men totalrenoveret i begyndelsen af 2000-tallet. Det er kun mursten og stensokkel, som er originalt, alt andet (inklusive spær og bjælkelag) er nyt. Desværre bor jeg i et land, hvor kravene til dokumentation ikke er lige så store som i Sverige (Danmark), derfor findes der ikke nogen konstruktionsskitser udover nogle mildest talt mangelfulde tegninger tegnet i, hvad der ligner paint. Dimensioner på regler i bjælkelag har jeg målt op selv. Har forsøgt at kontakte sælgeren, men ikke lykkedes at få svar.J justusandersson sagde:Man skal se en hel sektion gennem huset med oplysninger om dimensioner for at kunne forstå det bærende system. Det er desuden altid interessant at vide, hvornår huset er bygget. Svajet midt på gulvet på overetagen er en indikator. Hvis ydervæggen består af mursten eller lignende materiale, passer det dårligt med pladeregler tidsmæssigt.
I den anden ende af huset er det helt åbent i stueetagen uden evt. understøttende væg, men der skulle der ifølge de mangelfulde tegninger være indfældet en HEB140-bjælke i bjælkelaget. Derfor var jeg ret sikker på, at væggen, vi nu vil rive ned, var bærende, indtil jeg så, hvordan den var opbygget... For selvom jeg ikke er nogen bygningsingeniør, har jeg svært ved at se, hvordan den skulle kunne bære noget andet end et dukkehus. Min kone er ikke meget for ideen om at begynde at rive loft ned for at undersøge konstruktionen nærmere.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Vi kan nok være enige om, at væggen med stålreglerne ikke er bærende. Usynlige ståldragere gør det næsten umuligt at regne på det.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Det er ikke sådan, at kompetencen hos dem, der bygger, er lavere i Danmark end i Sverige. Snarere tværtimod. De har bare et andet system. Jeg tror ikke, at en så omfattende ombygning har fundet sted uden medvirken af et arkitektkontor, som desuden har stået for byggeledelsen. Der tror jeg, at dokumentationen findes.
Klik her for at svare


