Den som læser det på dette forum kan næppe have undgået, at Oggler planlægger at ordne en indrettet kælder i et 70'er hus.
Nu hvor jeg er begyndt at rive i konstruktionen, synes jeg, at alt tømmer og isolering har det fint, så længe det ikke har været diffusionstæt indad. For eksempel har væggene plast mellem vægplader og isolering/regler. Væggene ser ud til at have klaret sig godt. Men bunden nederst har spor af fugt. Mens gulvstrøer i samme område, som ikke har været indpakket i plast, ikke har et eneste spor af fugt.
En enkel foranstaltning, hvis man ikke er så pertentlig, er vel at tage vægpladerne ned og fjerne plasten og sætte for eksempel gips op. Det vil sige at lade den gamle isolering og trækonstruktion være.
Men nu til spørgsmålet. Hvor godt ånder en almindelig gipsplade? Findes der andre vægplader, der ånder bedre? Spånplade for eksempel? Min intuitive følelse er, at spånplade ville ånde bedre. Men måske er det ikke rigtigt? Eller skal man bruge rigtigt træ. Måske er det det bedste. At bruge panelvæg?
Gips har højere dampspærregennemtrængelighed end træ og spånplade, men lavere end mineraluld. Skal man sammenligne forskellige materialer, skal man også tage hensyn til materialets tykkelse i den aktuelle konstruktion. Hygroskopiske materialer, træ og træbaserede sådanne samt beton har lavere dampspærregennemtrængelighed.
I en kælder, hvor ydervæggen består af en eller anden form for sten, beton, betonhulsten og lecablok, bør man aldrig anvende et helt diffusionstæt materiale som f.eks. plastfolie. Træ og trælignende materialer som krydsfiner synes jeg fungerer bedst i kældre over tid.
Tak for et godt indlæg. Men hvis nu gips har højere dampgennemtrængning end træbaserede plader. Hvorfor anbefaler du ikke gips? Eller misforstod jeg måske?
Sådan ser væggene ud. Her har jeg taget spånpladerne og plasten ned i et hjørne. Jeg har også taget lidt isolering ud for at se, hvordan det ser ud bagved. Det er totalt knastørt. Ikke et spor af fugt. Og da har det været indpakket i næsten 50 år. Disse regler er jo i bedre stand, end da de kom fra brændepladsen. Men syllen nederst har lidt spor af fugt. Også selvom de er tørre nu.
Hvis jeg fjerner de gamle spånplader og plast. Samt skifter syllen ud med en stålsyll. Er det klogt derefter at sætte ny gips på det her? Ingen plast bagved altså?
Sådan ser gulvene ud.
Også helt tørre. Der er spor af fugt på de træklodser, der understøtter reglerne. Træklodserne har stået med endetræet mod betonpladen. Man kan se, at der er fugtmærker ca. 1 cm oppe i træet. Gulvet regner jeg med at afrette. Nivell eller granab eller tilsvarende. Forhåbentlig behøver jeg ikke ventilere.
Jeg er taknemmelig for synspunkter og kommentarer.
Hvis rummet konstant er opvarmet, fungerer gips udmærket. Lecastenen er bedre end betonhulsten eller beton som kældervægs-materiale. Der gør plasten ingen skade, men heller ingen nytte. Det er typisk, at syllen nær betonen er det, der har taget mest skade.
Men om det har fungeret godt med plast, hvorfor vil du så bygge åbent nu?
Når det gælder gipsen, så påvirker nok eventuel maling eller tapet en del.
Den plasten, som sidder der, går helt ned på gulvet og ligger udfladt på betonpladen. Med andre ord så har altså syllen ligget indpakket mod beton og væg. Det føles jo ikke godt. Så jeg tænkte, at jeg som minimum skal fjerne plasten nederst i hvert fald. Og så føles det jo som om, at det er lige så godt at fjerne den helt. Eller? Jeg sætter jo ventilerede sokler bagefter. Så min tanke er, at selv nederste del af væggen ventileres via soklerne.
Det er jo en typisk risikokonstruktion, om man siger sådan. Men det kan fungere.
Med tanke på hvor frisk alt ser ud til at være efter snart 50 år, så ville det vel være mærkeligt, hvis det ikke skulle kunne holde nogle årtier til, hvis jeg nu forbedrer ventilationen i konstruktionen. Vi har for nylig dræneret om og isoleret ydersiden af muren også.
Jeg synes, der næsten hersker en hysteri omkring sådanne risikokonstruktioner. Bare fordi nogle huse har store problemer, betyder det jo ikke, at alle huse har store problemer. Så jeg synes, at man måske i større udstrækning burde tilpasse tiltagene efter de gældende forhold, snarere end at rette sig ind efter en national standard.
Har I drænet og isoleret, har I jo helt klart forbedret forudsætningerne. Jeg er bare lidt i tvivl om dine konklusioner om, at det skulle være bedre uden en fugtspærre, når det åbenlyst fungerer godt med fugtspærre, men du ved ikke, om det ville have fungeret uden.
Jeg kan ikke sige, at det ikke kommer til at fungere, men jeg forstår ikke tankegangen.
Har I dræneret og isoleret har I jo helt klart forbedret forudsætningerne. Jeg er bare lidt spørgende til dine konklusioner om, at det skulle være bedre uden en fugtspærre, når det åbenbart fungerer godt med fugtspærre, men du ved ikke, om det ville have fungeret uden.
Jeg kan ikke sige, at det ikke vil fungere, men jeg forstår ikke ræsonnementet.
Det er vel det der med, at soklen har ligget indpakket. Måske er det nok at skære plasten cirka 20 cm op fra betonpladen og beholde resten?
Årsagen til, at man bruger dampspærrer, er at forhindre, at vanddampen i indeluften kondenserer i væggen. Især når man bruger mineraluld som isoleringsmateriale, da det mister meget af sin isoleringsevne. Når det ydre lag i væggen består af en slags mursten eller massivt træ, er risikoen for kondens i den indvendige mineraluld lille. Plastikken i dette tilfælde gør ingen nytte, men repræsenterer en potentiel risiko.
Men syllen er jo mere udsat. Det er den koldeste og fugtigeste position.
Det er vel netop derfor, jeg ikke vil have syllen indpakket i plastik. Nu tænkte jeg jo at fjerne træsullen. Men jeg tænkte, at det er lige så godt at øge luftudskiftningen, hvor betonpladen møder lecavæggen.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
