Hej Bomuld!

Jo du forstod nok, hvad jeg mente. Hvis lagdelingen går hele vejen rundt, som du siger, er det nok en overbeton (påstøbning), der ligger på konstruktionsbetonen, en 2-lagsaltan. Konstruktionsbetonen er armeret med en bærende funktion. Der kan være et tætningslag/membranisolation mellem lagene. Formentlig er overbetonen uarmeret, eventuelt er der en slags revnearmering, se http://www.bf.nu/bf/uploaded_files/balkongbesiktning.pdf (lidt information der også inkluderer noget af det, jeg tidligere har nævnt). Overbetonen er måske udført med lidt fald væk fra facaden?

Jeg tror, jeg forstår, hvad du mener. Altanen har nedbøjning i længderetningen. Lidt nedbøjning kan være acceptabelt, men det er svært at vurdere ud fra billedet.

Har du også armeringstegninger på altanen eller andre konstruktionstegninger? Hvis jeg forstår dig korrekt, så var søjlerne der fra starten? Et andet spørgsmål er, om væggene virkelig havde en bærende funktion?

Hvor i landet bor du?

Som du bemærker, kræver det nok, at du får en rigtig tilstandsvurdering af din altan fremover. Der er mange spørgsmålstegn, der skal rettes ud. Du kunne prøve at finde ud af lidt mere om de øverste lag fra klinker+overbeton ned til konstruktionsbetonen, hvordan det er opbygget. Er overbetonen uarmeret osv.

Mvh
 
betongexperten sagde:
Hej Bomull!

Jo du forstod nok hvad jeg mente. Hvis skiktningen går hele vejen rundt, som du siger, er det nok en overbetong (påstøbning), der ligger på konstruktionsbetongen, en 2-skiktsbalkon. Konstruktionsbetongen er armeret med en bærende funktion. Der kan være en tætningsmembran/membranisolering mellem skiktene. Formentlig er overbetongen uarmeret, måske findes der en form for sprickarmering, se [link] (lidt information også med noget af det, jeg tidligere har nævnt). Overbetongen er muligvis lavet med lidt fald fra facaden?

Jeg tror, jeg forstår, hvad du mener. Balkonen har nedbøjning i længden. Lidt nedbøjning kan være acceptabelt, svært at vurdere ud fra billedet.

Har du også armeringstegninger på balkonen eller andre konstruktionstegninger? Hvis jeg forstår dig rigtigt, så var søjlerne der fra starten? Et andet spørgsmål er, om væggene virkelig havde en bærende funktion?

Hvor i landet bor du?
Tak for linket! Var faktisk i kontakt med bf i dag og fik telefonnummer til et firma, jeg håber kan kigge på balkonen. Jeg bor i Småland, og firmaet ser ud til at være baseret i nærheden. Den har lidt fald, vandet løber ikke ind mod facaden, men faldet kunne nok have været bedre.

Desværre ingen armeringstegninger og om det tænkte brændselsdepots vægge skulle have været bærende ved jeg ikke. Kan ikke forestille mig, det har været andet end søjler fra starten.

/Sam
 
betongexperten sagde:
Har du nogen påstøbning/belægning/klinker, der forhindrer dig i at inspicere oversiden?
Vi havde faktisk klinker (model tykkere), der lå der tidligere. Fugerne og underlaget var med årene smuldret bort. På visse steder var det bare ren sand. Det var så porøst, at der endda var begyndt at vokse en lille træplante i fugen. :D

Dette medførte, at fugten blev holdt tilbage under klinkerpladerne, hvilket igen resulterede i, at facaden (letbeton) var gennemfugtet nærmest pladen. Fugt var også via kapillærvirkning suget ind i undergulvet på indersiden. Vi fjernede al klinker, men jeg vil huske, at pladen så ok ud. Dvs. ingen revner eller eksponeret armering. Nu har vi plade over som tætningslag.

Jeg tolker dit svar som, at det måske ikke er specielt akut, da oversiden ser OK ud?

Yderligere et spørgsmål:

Hvad kan man gøre ved mindre frostskader i balkongens forkant? Jeg har set, at det begynder at revne dér. Formentlig pga. smeltevand, der suges ind om foråret (dagtid) og som så fryser om natten og forårsager frostskaderne?

Plejer man at imprægnere betonen med et vandafvisende middel eller lignende? Ville almindelig betonolie virke?
 
Senest redigeret:
Bomuld:
Hvor godt at du fik fat i nogen via BF. Held og lykke fremover og post gerne i tråden, når du ved mere.

eviljava:

For din altantype forhindrer overkantsarmeringen at altanpladen bøjer sig. Derfor er tilstanden af overkantsarmeringen (øverste armeringslag) og dens forankring i betonen af største vigtighed for en sikker altan. Dette skyldes, at din altantype udsættes for trækspændinger i overkanten og trykspændinger i underkanten. Beton har en høj trykstyrke og kun ca. 1/10 trækstyrke i forhold. Derfor armeres betonkonstruktioner af statiske årsager i konstruktionens zoner, der udsættes for trækkræfter. I dit tilfælde er trækkraften i overkanten, med størst belastning nærmest indspændingen mod facaden.

Derefter armeres betonkonstruktioner også af andre grunde for at undgå sprækdannelse af betons svind, såkaldt sprækearmering. Denne armering placeres også i betons trykte zoner. Dine mindre skader, som du beskrev det på undersiden, bør ses som et advarselstegn, og derfor kan det være en god idé at lade en sagkyndig undersøge din altan.

Det er muligt at fjerne altanens forkant og derefter støbe en ny forkant med frostbestandig beton. For at udføre denne foranstaltning skal man være sikker på, at altanen ikke er beskadiget andre steder eller bliver beskadiget inden for en nær fremtid. Endnu en gang er dette en grund til at få altanen undersøgt.

Ja, der er mulighed for at beskytte med hydrofoberingsmiddel (gel eller væske), det kan være effektivt, hvis man ikke har nogen igangværende skademekanisme. Det kunne være et alternativ efter en udført reparation eller på uskadede områder. Det er vigtigt, at man opnår den ønskede effekt, og at man ikke får nogen negative sideeffekter af disse typer behandlinger.

Yderligere læsetips, hvor du kan lære mere: http://www.bobattre.se/TemaBalkongInspektera.asp?Page=P03

Håber jeg kunne forklare lidt mere.
 
Senest redigeret:
  • Synes
eviljava
  • Laddar…
Tak for svaret!

Jeg må prøve at finde en, der har styr på altaner, for i det mindste at få foretaget en inspektion. Jeg tror ikke, det er akut, men jeg indser nu, at altanen bør indgå i vedligeholdelsesplanen.
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.