Hej! Hvis man står under vores altan på vores hus, bygget i 1954, nu hvor sneen smelter, ser man to ting, der gør mig lidt bekymret. Dels er der et hvidt fnug, saltudfældninger, og dels er der visse steder fugtigt under. På altanen ligger fliser, som er i ret dårlig stand. Jeg undrer mig over, om dette er noget, jeg bør bekymre mig om på længere sigt? Hvad betyder de hvide fnug? Risiko for at armeringen ruster og frostsprængning? Bør man lægge noget lidt mere vandtæt med fald på oversiden?
Er klinkeren i dårlig stand kan det jo være på tide at fjerne den? Den holder jo fugten mod pladen (dvs. den fugt, der er trængt ned mellem fugerne).
Hvis huset og klinkeren er fra 1954, har du nok ingen fugtbeskyttelse værd navnet under klinkeren. Er faldet dårligt, kan det endda være sådan, at fugten i betonpladen kan søge mod facaden.
Ja, det er nok noget, der skal ordnes til sommer. Spørgsmålet er, hvad man bruger som tætningslag på et så udsat sted?
Sidste sommer spartlede jeg over ret overfladisk lagt armering, der var kommet frem efter, at lidt af betonen var faldet af på undersiden, med betonspartel. Jeg tænker, at forfaldet vil fortsætte, hvis ikke overfladen tætnes. Ville det være okay at tætte ovenfra, eller bør man tage yderligere skridt for at bevare altanen? Den ser ud til at være støbt i to lag, da der midt på er en tydelig samling. Burde man måske bryde hele det øverste lag op og støbe om?
Er det en konsolaltan? Ingen stålram rundt betonpladen? Bor du i en Brf? Er der en stor altanbestand på ejendommen?
Lidt generelt om skader på altaner:
Tilstanden på overkantsarmeringen er vigtigst på en konsolaltan. Eventuel armeringskorrosion på overkantsarmeringen på en konsolaltan er alvorlig. Skader på undersider på en konsolaltan er i begyndelsen ofte af æstetisk karakter og eventuelt farlige for fodgængere, hvis betonstykker falder ned.
Det mest almindelige er dog skader på altanens underside og dens underkantsarmering. Dette skyldes, at undersiderne er mere udsatte for karbonatisering, dvs. en pH-reduktion i betonen sker over tid. Når karbonatiseringsfronten har nået armeringen (det tager normalt årtier og afhænger af betonkvalitet og fugtbelastning), kan den begynde at ruste, forudsat at der er fugt og ilt tilgængeligt. Begyndende rust viser sig ofte som "bompartier" (kan identificeres med en hammer) og eventuelle små afskalninger. Derimod er oversider ofte som i dit tilfælde mere beskyttede mod karbonatisering. Dels gør fugten på altanoversiderne, at karbonatiseringen (kuldioxidindtrængningen hæmmes/stoppes), og dels beskytter de eksisterende klinker og eventuel påstøbning/sætmørtel. Dog er der alligevel risiko for skader. Altanoversider som din er det ofte svært at opdage skader på uden at fjerne de eksisterende klinker og sætmørtel og eventuel tætningslag. At det er svært at se skader med det blotte øje gør det som sagt lidt tricky.
I sjældne tilfælde kan nogen også have fået den idé at tø-salte (klorider) altanerne, hvilket kan føre til armeringskorrosion, der ofte er værre end korrosion forårsaget af karbonatisering. Et andet sjældent tilfælde kan være indstøbte klorider fra byggetiden ved vinterstøbninger.
Nu til dit spørgsmål... Det du ser på undersiden, er sandsynligvis kalkudfældninger. I lille omfang er kalkudfældningen i sig selv relativt harmløs. Derimod er det sandsynligvis sådan, at altanpladen mangler tætningslag under klinker og sætmørtel, eller også har tætningslaget passeret sin tekniske levetid.
Det man kan gøre, er at rense altanen fra klinker og mørtel ned til konstruktionsbetonen. Bank derefter på oversiden og kig efter eventuelle afskalninger og eventuel rustende overkantsarmering.
Hvis der er adgang til undersiden, kan man også banke på den, men det er ofte svært at få adgang. Man bør også tage karbonatiseringsprøver og måle det dækkende betonlag. Eventuelt tage en kloridprøve for at udelukke klorider i betonen.
Men jeg anbefaler, at du hyrer en sagkyndig til at vurdere betonkonstruktionernes tilstand.
Sådanne reparationer, som du taler om, er fuskløsninger og vil løsne sig hurtigere sagt end gjort. Jeg har undersøgt tusindvis af altaner og set mange sådanne reparationer, der snarere gør det sværere at opdage skader. Hvis der er rustangrebet armering, er den bedste løsning at fjerne den løse beton. Hvis man skal lave partielle reparationer, som du taler om, skal hele armeringsjernets omkreds blotlægges, indtil ikke-rustan-grebet armering findes. Blotlæggelsen bør foretages med mindst 25-30 mm mod den resterende beton. Derefter skal man sandblæse ren armeringen inden reparation med beton. Det mest almindelige er, når altaner begynder at blive beskadigede, at man udfører en tilstandsvurdering, der resulterer i en levetidsvurdering, og når man ikke kan vente længere, bryder al beton bort og beholder armeringen, hvis den er brugbar. Derefter skal man sandblæse og støbe en helt ny plade med eventuel supplerende armering. Dette afhænger af økonomi, forvaltningsstrategi, og selvfølgelig kommer sikkerheden først.
Jeg låner tråden lidt, da jeg undrer mig over, om du har en idé om, hvad en sådan altanrenovering plejer at koste (i meget grove træk)? D.v.s. hvad ville det koste at fjerne beskadiget beton, sandblæse og forbedre armering og derefter støbe nyt?
Forudsætningerne er en "normalt stor" altan på en 1 1/2 plans villa fra 50'erne. Snakker vi om 20000? 50000? 100000? Mere?
De økonomiske dele er jeg desværre ikke lige så sikker på. Men jeg kan anslå et sted mellem 50-100 tkr, hvis det er en fuldstændig fjernelse, sandblæsning og genstøbning. Jeg har ikke været med til at indkøbe nogen reparationer, kun foreslået tiltag osv.
Alternativet er at "fimpe" hele pladen og bygge en påhængsbalkon, men det er måske ikke lige så sjovt på et ældre hus.
Tak for dit informative svar betonexperten! Balkonen i spørgsmålet sidder på vores villa, så det er heldigvis kun denne ene, jeg skal bekymre mig om. Balkonen sidder ca. 2,5 meter oppe, så den er let at inspicere grundigt fra alle sider og kanter. Desuden hviler den på to betonpiller i yderkanten. Desværre er hjørnerne på pillerne også begyndt at smuldre, så armeringen nogle steder er synlig. Det må blive til sommer, at klinkerne skal hakkes op, og vi får herud en, der har forstand på betonkonstruktioner.
Så har du ingen konsolaltan. Har altanen stålbjælker, der danner en ramme rundt om btg-pladen, såkaldt stålramsaltan? Hvordan er altanen fastgjort i facaden? Er det en del af etagedækket i huset? Under alle omstændigheder er stolperne understøttet i den ene ende af pladen. I dette tilfælde har også underkantsarmeringen en stor betydning for pladens bæreevne, dvs. trækkræfter i underkanten af pladen. I modsætning til en almindelig konsolaltan, som jeg nævnte tidligere, hvor overkantsarmeringen er bærende og underkantsarmeringen sekundær fra et lastsynspunkt. I dit tilfælde synes du at have andre spændingsforhold i pladen.
Det lyder som en god idé at få en sagkyndig ud, der både kan det statiske og nedbrydning og skademekanismer. Når det kun gælder én altan (med som det lyder relativt omfattende skader), kan det være en idé at lade en entreprenør rive og bygge en helt ny altan. Dvs. en total løsning. For en altan kan konsulentomkostningerne blive relativt høje i forhold.
Kan du sende lidt billeder, overbliksbillede altan, detaljer omkring skader, ville det være interessant.
Hej! Tak for dit svar. Balkonen ligger i niveau med husets etageadskillelse, men hvordan fastgørelsen ser ud, ved jeg ikke.
Jeg vedhæfter et par billeder her. Som sagt tidligere har jeg "repareret" nogle skader med betonspartel, så skaderne er måske ret svære at bedømme. Det ene hjørne af pilaren havde skader på måske 40 cm, men efter at den løse beton var fjernet, var armeringen i hjørnet synlig i næsten hele pilarens længde. Pilarerne havde desuden lignende småskader netop i hjørnerne, men langt fra så omfattende. Den øvrige beton i pilaren virkede solid.
Det ene billede viser også en skade i balkonen højre hjørne (hvis man står nedenfor og kigger op). Der har beton fra den nederste plade løsnet sig, og armeringen er synlig.
De lidt mørkere grå pletter på undersiden er mine reparationer et par steder. Ca. 20x10 cm store.
Godt, med billederne interessante. Du har formentlig en stedstøbt mellemetage i huset, ikke?
Skaden i hjørnet er igangværende armeringskorrosion tilsyneladende. Det ser lidt ud som om, at betonen i området kan være frostskadet (ved frostskader får betonen en "smuldrende" karakter). Nogle gange kan forskellige skademekanismer samvirke. Skaderne på undersiden, som du har repareret, kan sandsynligvis skyldes korrosion forårsaget af karbonatisering (er en meget almindelig skadeårsag på balkonundersider). Skadede områder med armeringskorrosion har sandsynligvis små dæklag af beton, dvs afstand fra betonoverflade til armering. Afstanden kan variere på forskellige dele af konstruktionen.
Søjlerne og området omkring søjlernes tilslutning til balkonpladen er åbenlyst beskadigede og bør undersøges nærmere for at undersøge balkonenes tilstand. Selv som vi talte om tidligere, er pladens overside vigtig at undersøge. Skaderne synes at være relativt omfattende, og vent ikke for længe, før du beslutter dig for en handlingsplan. Man skal naturligvis være på stedet for at udføre en undersøgelse og desuden udtage prøver og udføre målinger for at foretage en korrekt vurdering.
Det du selv kunne gøre, er at banke med en hammer på hele undersiden og søjlerne (da det er der, du har adgang til konstruktionsbetonen). Alle områder, der er hule med en hul lyd, er betonen løs og sandsynligvis med bagvedliggende armeringskorrosion. Du kan gerne markere alle områder med kridt, dvs indramme alle hule områder. Så ser du skadeomfanget på balkonen og om dine reparationer sidder fast. Derefter kan du måle alle hule områder for søjlerne og pladens underside og kvantificere arealer, der er beskadigede. Så får du selv et godt indtryk af skadeomfanget.
Støber du en helt ny balkonkonstruktion, dimensioneres den sandsynligvis for en levetid på 50 år. Generelt ville jeg sige, at der stilles højere krav til en entreprenør, der skal lappe og reparere en beskadiget betonkonstruktion, for at resultatet bliver godt, end at støbe en ny plade og søjler.
Hvad er den største fare med denne type altaner (som har skader lignende det, der er beskrevet ovenfor)? Er det nedfaldende beton eller at bæreevnen i konstruktionen bliver så dårlig, at pladen risikerer at falde ned?
Jeg har selv en lignende altan, der går ud fra betonbjælkelaget i huset (dog uden søjler). Jeg har bemærket mindre skader lignende trådskaberens. Ikke lige så store dog.
Hvis man vil kontakte en person med viden om sådan noget, hvem kontakter man da? Findes der bygningskonsulenter, der er specialiserede i altaner?
Jeg har nemlig diskuteret lidt med forskellige håndværkere og endda vores tilstandskonsulent, da vi købte huset. Men jeg føler, at ingen tilsyneladende har interesse/viden til at kunne give nogle råd/foranstaltningsforslag lignende dem, som du har givet i denne tråd.
Den største risiko generelt er, at skaderne bliver så omfattende, at bæreevnen ikke kan garanteres. Derefter har forskellige skader på forskellige steder mere eller mindre betydning for bæreevnen.
I dit tilfælde eviljava har du en konsolaltan uden søjler. Der er tilstanden på overkantsarmeringen på oversiden af altanpladen primær for bæreevnen af altanen. I dit tilfælde er små skader på undersiden sandsynligvis æstetiske på nuværende tidspunkt. Dog er nedfaldne beton altid en risiko, der kan forårsage skader på personer og ejendom. Har du nogen påstøbning/belægning/fliser, der forhindrer dig i at inspicere oversiden?
Hvor i landet bor du? Jeg tænker på egnede inspektionsfirmaer. Mange har simpelthen ikke kendskab til nedbrydning og skader på betonkonstruktioner. Der er nogle firmaer, der er specialiserede i betonreparationer.
Det optimale er at få en tilstandsrapport udført med nødvendig betonprøvning. En tilstandsrapport bør indeholde en vurdering af konstruktionens nuværende status både ud fra bæreevneaspekt og nedbrydningsperspektiv. Derefter bør man kunne få en levetidsvurdering af den resterende levetid samt forslag til foranstaltninger med forskellige handlingsalternativer. Derefter har man et godt grundlag for enten at reparere lokalt, en total reparation eller vente og udføre tiltag senere. Hvis man skal reparere, har man et godt grundlag af ekspertise at overlevere til en passende entreprenør. Eventuelt kan du gå direkte til en kompetent entreprenør, der er specialiseret i betonreparationer, da det kun handler om en altan. Man kunne jo bede om et pladsbesøg og høre deres mening til at begynde med.
Nu når jeg kigger lidt nærmere på billede nr. 2, ser det ud som om du har en overstøbning på oversiden alternativt har pladen lagdelt sig i horisontalled. Jeg synes, jeg kan se en horisontal "revne" om det nu er laget mellem balkonen og overstøbningen eller om balkonen har lagdelt sig, er sværere at se ud fra billedet. Hvad tror du, som har set området tættere på?
Anden kommentar om billede 2: Armeringen på billedet ser ret kraftigt rustangrebet ud, og betonen i området har sandsynligvis ingen større samspil med armeringen. Skaden ser alvorlig ud, især fordi det er i et område, hvor kraftoverførsel og samspil med søjlen finder sted.
En anden aspekt, når det gælder altaner, er at kontrollere rækværksinfæstningernes status. Er kanterne på pladen beskadiget, kan rækværksinfæstningerne være dårlige, hvis de er fastgjort på kanten af pladen.
Nu når jeg ser lidt nærmere på billede nr. 2, ser det ud til, at du har en overlag på oversiden eller alternativt, at pladen har lagdelt sig i horisontal retning. Jeg synes, jeg kan se en horisontal "revne", om det nu er laget mellem balkonen og overlæggelsen, eller om balkonen har lagdelt sig, er sværere at se ud fra billedet. Hvad tror du, som har set området tættere på?
Tak for dit svar Betongexperten! Jeg er ikke helt sikker på, om jeg har forstået dig rigtigt. Selve betonpladen er cirka 30 cm tyk, gætter jeg på. Ret præcist midt i denne plade, rundt om hele pladen, går der en revne. Pladen danner, som du siger, to lag. Jeg har tænkt mig, at det er sådan, pladen er konstrueret med et under- og overlag, men det passer måske ikke. Er der en mulighed for, at balkonen faktisk har delt sig?
En ting, som jeg faktisk ikke har lagt mærke til tidligere, men set først nu, når jeg har undersøgt balkonen nærmere, er, at den bugter sig. Hvis man kigger på det første billede og sammenligner, hvor meget af betonpladen der er synlig ved søjlerne respektive midten af balkonen, kan man se, at pladen knap nok er synlig under rækværket ude ved søjlerne, mens man kan se nogle centimeter af pladen, hvis man kigger mellem søjlerne.
Hvis man kigger på tegninger af huset, som det var tænkt fra starten, skulle der have været et brændstoflager i et lille rum under balkonen, men så er den bygget kun med søjler, uden vægge rundt om. En overvejelse jeg fik, er, at balkonen måske dermed blev for spinkelt dimensioneret.
Skal se, om jeg kan få et bedre billede af lagdelingen op.
Sam
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
