Plasten forhindrer fugt i at trænge ud i væggen, fiberdugen er en vindbeskyttelse, der skal sikre, at luften i isoleringen står stille og dermed isolerer.
Den mest almindelige væg i dag ser sådan ud: gips, OSB, 45 - 70 mm isolering, plastfolie, isolering, vindbeskyttelse af dug eller plade, spiklægte, facadebeklædning.
Den mest almindelige væg i dag ser sådan ud: gips, OSB, 45 - 70 mm isolering, plastfolie, isolering, vindbeskyttelse af dug eller plade, spiklægte, facadebeklædning.
Hvis vi skal være pæne, så skal diffusionsplasten ikke direkte forhindre fugt i at trænge ind i væggen. (Det er mere det, som tætningslaget i vådrummet har til opgave.) Plasten skal forhindre den varme indeluft i at trænge ind i isoleringen. Fordi den luft er varmere end udeluften, kan den også indeholde mere vand (uden at man af den grund opfatter luften som direkte fugtig). Når den varme luft således bevæger sig udad i isoleringen, vil den støde på isolering, der er så kold, at fugten kondenserer. Resultatet er, at du får vand inde i isoleringen. Så det er dette fænomen, som diffusionsplasten skal forhindre.
Men Anders, det er jo faktisk både og. Plast skal både forhindre konvektion af fugtig luft, som du beskriver, og diffusion af fugt. I det sidste tilfælde er det jo helt enkelt fugten, der diffunderer ud i væggen, gennem lufttætte materialer. Derfor navnet "diffusionsspærre".
"Den almindelige væg i dag ser sådan ud: gips, OSB, 45-70 mm isolering, plastfolie, isolering, vindtæt dug eller plade, spikkelægte, facadebeklædning."
hvorfor har man både OSB plade og gips??
hvor tyk isolering har man på "ydersiden"??
hvis man også skal have et badeværelse, hvordan bygger man så den væg op? (ydervæg)
hvorfor har man både OSB plade og gips??
hvor tyk isolering har man på "ydersiden"??
hvis man også skal have et badeværelse, hvordan bygger man så den væg op? (ydervæg)
OSB og gips har man for at få en "bedre" væg, hvad jeg har forstået. Hvis du vil fastgøre ting i væggen, er det rart at have OSB at skrue i. En simpel gipsvæg er ret vaklende og kedelig.
På ydersiden har man mere isolering end på indersiden... (Ellers sidder diffusionsplasten jo forkert) Normalt har man vel fra 45 (inde) + 145 (ude) og opefter. Der er vel ingen maxgrænse, det er jo rart med vægge, der ikke slipper varme igennem, og så betaler man, hvad man synes, det er værd.
På ydersiden har man mere isolering end på indersiden... (Ellers sidder diffusionsplasten jo forkert) Normalt har man vel fra 45 (inde) + 145 (ude) og opefter. Der er vel ingen maxgrænse, det er jo rart med vægge, der ikke slipper varme igennem, og så betaler man, hvad man synes, det er værd.
Nu har vi afklaret, hvad plastikkens formål er, og det er jo godt. Så kan vi fortsætte med at pille ved, hvad ordene betyder. Fænomenet jeg beskriver hedder diffusion. Det er, når noget spontant spreder sig fra et sted til et andet.jon_h sagde:
Sådan skriver Nationalencyklopedien:
Konvektion er, når luft eller væske strømmer opad eller nedad, som regel afhængigt af temperaturforskelle. Nationalencyklopedien igen:
Jeg har længe spekuleret over det med at lægge 45mm isolering indenfor dampspærren. Hvis jeg nu har forstået det hele korrekt, så vil man forhindre fugten (som også findes i almindelig "rumluft") i at nå isoleringen på den kolde side, da fugten kondenserer der. Dette er i sig selv ikke et problem, hvis det ikke var for, at isolering som sten- og glasuld ikke tåler det uden at blive muggen.
Men hvordan er det i isoleringen på indersiden? Burde der ikke være risiko for skimmel i den? For der kondenserer det. Ved 30% RH (meget tør luft) kondenserer 1% af fugten (OK, 1% af 5.84 g/m3 er ikke meget) hvis luften går fra 22.0 grader i rummet til 21.9 grader i isoleringen.
Den praktiske fordel er jo, at man kan trække al el uden at lave så mange huller i plasten, men er glesning ikke et alternativ til det?
Men hvordan er det i isoleringen på indersiden? Burde der ikke være risiko for skimmel i den? For der kondenserer det. Ved 30% RH (meget tør luft) kondenserer 1% af fugten (OK, 1% af 5.84 g/m3 er ikke meget) hvis luften går fra 22.0 grader i rummet til 21.9 grader i isoleringen.
Den praktiske fordel er jo, at man kan trække al el uden at lave så mange huller i plasten, men er glesning ikke et alternativ til det?
Nope, det kondenserer først, når rH når 100%.hultan sagde:
Hvis du har 30% rH ved 22°, når du ikke 100% rH, selv hvis du sænker temperaturen til 0°.
http://www.lfs-web.se/index.htm?fukt.htm
OK, jeg ændrer mig gerne. 
Jeg gad ikke søge så længe på nettet efter en passende tabel, så jeg nøjedes med den webstedets tabel over rH-sænkning i stedet.
Men klart er det stadig, at det ikke kondenserer for 0,1°C temperatursænkning, uden det kræver maaaange graders temperaturfald, før rH30%-luft kondenserer...
Jeg gad ikke søge så længe på nettet efter en passende tabel, så jeg nøjedes med den webstedets tabel over rH-sænkning i stedet.
Men klart er det stadig, at det ikke kondenserer for 0,1°C temperatursænkning, uden det kræver maaaange graders temperaturfald, før rH30%-luft kondenserer...
He he he nogle gange er lyset tændt, men ingen er hjemme... Selvfølgelig kondenserer det ikke. Havde endda tallet foran mig (dugpunkt 3.548 grader ved normalt tryk 1013.25 mBar). Bare beviser, at man ikke er så klog efter at have arbejdet i 15 timer.
Anyway, tilbage til min grundtanke. Så er det altså ikke et problem med fugtig luft i isoleringen, så længe den ikke kondenserer? Man behøver ikke være bange for, at det skal mugne eller lignende der, og så behøver man ikke tage hensyn til noget sådant, før man beslutter sig for at lægge 45mm isolering eller glese på indersiden af plasten.
Anyway, tilbage til min grundtanke. Så er det altså ikke et problem med fugtig luft i isoleringen, så længe den ikke kondenserer? Man behøver ikke være bange for, at det skal mugne eller lignende der, og så behøver man ikke tage hensyn til noget sådant, før man beslutter sig for at lægge 45mm isolering eller glese på indersiden af plasten.
Der findes en tommelfingerregel om, at du kan have plasten 1/3-del af tykkelsen ind i isoleringen.
Der findes i dette tilfælde ingen løsning, der er 100% perfekt. Det er altid en række kompromisser, der skal vejes sammen. Hvis man placerer plasten et stykke ind, og det mod forventning skulle kondensere der en eneste gang, må man veje det op imod at sætte plasten yderst, men få masser af gennemføringer på grund af elinstallationerne.
Der findes i dette tilfælde ingen løsning, der er 100% perfekt. Det er altid en række kompromisser, der skal vejes sammen. Hvis man placerer plasten et stykke ind, og det mod forventning skulle kondensere der en eneste gang, må man veje det op imod at sætte plasten yderst, men få masser af gennemføringer på grund af elinstallationerne.