Hus fra 70'erne med trykimprægneret syld og høj fugtkvote

[torusy]

Vi har købt et 1,5 plans hus bygget i 1979, hvor besigtigelsen viste forhøjet fugtindhold i syllen under hjertemuren. Fugtkvoten der blev målt, var 17,3%, hvilket er over grænseværdien på 17%, hvor mikrobiologisk vækst kan forekomme. Dog synes hverken vi eller besigtigelsesmanden, at der er nogen dårlig lugt i huset.

Da huset er af ældre men velholdt standard, vil vi renovere begge badeværelser, fjerne hjertemuren og lave en åben planløsning mellem køkken og stue samt skifte overflader i de fleste rum. Eftersom vi alligevel skal foretage omfattende renovering af huset, føles det som en god idé at skifte syllen, da det er en risikokonstruktion med trykimprægneret syll og den har forhøjet fugtværdi.
Bør vi også overveje at lægge mekanisk ventilerede gulve, eller risikerer det at blive unødvendigt arbejde, fordi der ikke er nogen dårlig lugt i huset (tegn på mikrobiologisk vækst)?
Er det normalt tilstrækkeligt kun at skifte syllen under hjertemuren, eller skifter man også syllen under ydervæggene?

Der vil sandsynligvis blive lavet en dybere undersøgelse af besigtigelsesmanden for at besvare nogle af vores overvejelser, men jeg vil gerne høre, hvad I tænker, hvis nogen har lignende erfaringer osv.?

 

[justusandersson]

Hej og velkommen til Byggahus forum!

Det er svært at give gode råd uden at vide mere præcist, hvordan huset er bygget. Jeg tænker da først og fremmest på bundpladen og gulvet i stueetagen samt ydervæggene. Forekomsten af trykimprægneret syld tyder på, at pladen mangler underliggende isolering, hvilket er et potentielt problem. Jeg er ingen ekspert på sundhedsaspekterne af trykimprægneret, men mistænker, at det trykimprægnerede i jeres tilfælde tilhører en ældre og sundhedsfarligere slags. Uden at vide mere bliver det dog kun spekulationer.

 

[torusy]

Hej og velkommen til Byggahus forum!

Det er svært at give gode råd uden at vide mere præcist, hvordan huset er bygget. Jeg tænker primært på bundplade og gulv i stueetagen samt ydervæggene. Tilstedeværelsen af trykimprægneret syll taler for, at pladen mangler underliggende isolering, hvilket er et potentielt problem. Jeg er ikke ekspert på sundhedsaspekterne af trykimprægneret, men mistænker, at det trykimprægnerede i jeres tilfælde tilhører en ældre og mere sundhedsskadelig type. Uden at vide mere bliver det dog kun spekulationer.

Tak for velkomsten og svaret!

Bundbjælkelaget består af uisoleret plade på mark med plastfolie, 70 mm celleplast og 22 mm spånplade (ifølge original byggetilladelsesansøgning)

Eftersom det er målt til en for høj fugtværdi, er det måske mere givet, at vi bør skifte syllene. Havde det været en acceptabel fugtkvote, men kun problemet med, at syllene er trykimprægnerede, havde det måske været en anden situation, og vi kunne have beholdt dem, da der ikke er lugt... Og så undersøge, hvilken type trykimprægnering det er osv. Eller hvad tænker I?

 

[justusandersson]

Har man spånplade, plastfolie og celleplast ovenpå betonen, så er alt fint undtagen på de steder, hvor træ skal ligge mod betonen. Der er trykimprægneringen et delproblem, men ikke hovedproblem. Betonen bliver fugtig på de steder, hvor vanddamp i varm indendørsluft kan trænge ned og kondensere i den kolde beton. Eftersom den målte fugtprocent i hjertvæggets syld ikke er højere end godt 17%, mistænker jeg, at der findes en syldpap mellem beton og syld. Det bedste ville egentlig være at lægge et uorganisk og varmeisolerende materiale, f.eks. lecasten, mellem betonplade og syld. Hvordan I skal gøre med ydervæggene, afhænger dels af fugtprocenten i sylden dér, dels af mulighederne for at ventilere sylden mod det fri.

 

[torusy]

Hej og velkommen til Byggahus forum!

Det er svært at give gode råd uden at vide mere præcist, hvordan huset er bygget. Jeg tænker i første omgang på bundplade og gulv i stueetagen samt ydervæggene. Forekomsten af trykimprægneret syld taler for, at pladen mangler underliggende isolering, hvilket er et potentielt problem. Jeg er ingen ekspert på sundhedsaspekterne af trykimprægneret, men mistænker, at det trykimprægnerede i jeres tilfælde tilhører en ældre og mere sundhedsfarlig type. Uden at vide mere bliver det dog kun spekulationer.

Har man spånplade, plastikfolie og celleplast ovenpå betonen, så er alt roligt undtagen de steder, hvor træ skal ligge mod betonen. Her er trykimprægneringen et delproblem, men ikke hovedproblem. Betonen bliver fugtig på de steder, hvor vanddamp i varm indendørsluft kan trænge ned og kondensere i den kolde beton. Eftersom den målte fugtkvot i skillevæggens syld ikke er højere end godt 17%, mistænker jeg, at der findes en syldpap mellem beton og syld. Det bedste ville egentlig være at lægge et uorganisk og varmeisolerende materiale, f.eks. lecasten, mellem betonplade og syld. Hvordan I skal gøre med ydervæggene afhænger dels af fugtkvoten i sylden der, dels af mulighederne for at ventilere sylden mod det fri.

Tak, du virker meget kyndig inden for dette!
Ja, det stemmer nok, at der er syldpap under syldene.
Hvad indebærer det at ventilere sylden i ydervæggene mod det fri?

 

[justusandersson]

Jeg synes, du skal starte med at måle fugten også i ydervæggens syll og tage diskussionen videre derfra. At ventilere mod det fri betyder at sikre, at lugten ikke trænger ind.