At murere i dag ikke har kundskaben til at kunne blande mørtel fra bunden eller endda ved, hvad mørtlerne indeholder, forundrer mig ikke. Man køber et produkt og forhåbentlig følger man instruktionen fra virksomheden. Præcis som med malere, findes der ikke mange malere, der kan redegøre for, hvordan farvekemi fungerer.Rejäl sagde:
Interessant med diskussionerne, for det viser meget viden og bagvedliggende interesse i at vide.
For min del bliver det helt enkelt pudsemørtel C, som er det, Finja anbefaler på mursten. Så behøver vi ikke blande andre teknikaliteter ind.
Som svar på et tidligere spørgsmål har jeg tænkt at male med silikatmaling, medmindre nogen har en anden opfattelse eller forslag til, hvad der kan være passende? Jeg vil ikke have noget, der smitter af, hvis man støder imod, hvilket man vil komme til at gøre.
For min del bliver det helt enkelt pudsemørtel C, som er det, Finja anbefaler på mursten. Så behøver vi ikke blande andre teknikaliteter ind.
Som svar på et tidligere spørgsmål har jeg tænkt at male med silikatmaling, medmindre nogen har en anden opfattelse eller forslag til, hvad der kan være passende? Jeg vil ikke have noget, der smitter af, hvis man støder imod, hvilket man vil komme til at gøre.
Du pudser vel over jord, altså ikke i en kælder med tilskydende fugt?
Ja, men gulvet er omtrent i niveau med græsplænen udenfor. Tanken er at grave ud rundt om på ydersiden og erstatte med grus, siger 20 cm. Men det bliver ikke nu.Rejäl sagde:
Er det unødvendigt at bruge silikat eller endda uhensigtsmæssigt? Forklar gerne fordele og ulemper i så fald.
Udbygningen har ifølge naboerne en historie med fugtproblemer siden begyndelsen, men jeg tror, det er blevet løst i og med at vi har skiftet vinduer og lagt nyt tag.
Så man regner måske ikke med fugtgennemslag over jorden med dobbelte murstensvægge eller at det er nok at ånde udad?
Vil bare ikke risikere, at det løsner sig senere...
Jeg ville ikke være bekymret i dit tilfælde for at bruge almindelig indendørsmaling, der er tæt..Dr Benz sagde:
Havde det været en kælder, ville jeg ikke have brugt tætte malinger, de fleste silikater, som farvebutikkerne sælger, er alligevel ret så tætte i sig selv.
Ja, her er det tilsyneladende blevet diskuteret brug.
Interessant.
Man kan male med alcro puts.
Ved ikke om silikat giver nogen fordel, men måske.
Så findes der forskellige fabrikater af silikat, nogle er dårligere.
Interessant.
Man kan male med alcro puts.
Ved ikke om silikat giver nogen fordel, men måske.
Så findes der forskellige fabrikater af silikat, nogle er dårligere.
Senest redigeret:
Hvordan har du tænkt dig at overfladebehandle pudsen?
Pudsning gør man med en kanitz eller rivbræt, hvilket er det normale.
I dit tilfælde er det måske lettere bare at få det hele med en orange filtbræt.
Eller så kan man slamme det hele med en plafondkost.
Træk metalbanerne væk, når det er blevet lidt hårdt, og fyld blot med nyt mørtel.
Hvis siderne ved siden af begynder at blive for meget, så påfør 1 mm C-mørtel.
Og vand på og riv sammen fugerne.
Du vil få brug for 1 mm C-mørtel, hvis du skal få alle hjørner, huller efter pudshager osv. til at hænge sammen.
Man kan også pudse den sidste gang tyndt med 1 mm mørtel. Så er alt lige, og man kan fjerne banen før.
Det kan være lettere for nogle.
Tanken var nok at bruge rivbrædt. Får følelsen af, at filtbrædtet gør det lidt for råt, men det er måske forkert tænkt?N neo11 sagde:
Kvastning føles også lidt grovere end tænkt.
Ok det lyder interessant. Vil ikke have unødvendigt meget puds, så banerne i metal synes at være den bedste løsning, så man kan rive dem bort og fylde i.
C er vel ca. 1mm eller var det tykkere? Må kigge på det.
Nu blev det så her…. Jeg mistænker, at det kommer nedefra, men et stykke sidder et stykke oppe på væggen.
Er der nogen chance for at gætte, hvor dette kan komme fra...? Dobbelttegl så det kan vel komme stort set hvor som helst fra. Har altid været sådan, men blev synligt nu med pudsen på.
Tanken er som sagt at grave op rundt om ydervæggene da der er græs udenfor. Det burde vel kunne gøre en del?
Ligeledes blev det nu besluttet, at det skal være en maling, der ånder uanset om vi får det ”drænet”. Det kan jo lige så godt suges nedefra, og det kommer vi aldrig til.
Er der nogen chance for at gætte, hvor dette kan komme fra...? Dobbelttegl så det kan vel komme stort set hvor som helst fra. Har altid været sådan, men blev synligt nu med pudsen på.
Tanken er som sagt at grave op rundt om ydervæggene da der er græs udenfor. Det burde vel kunne gøre en del?
Ligeledes blev det nu besluttet, at det skal være en maling, der ånder uanset om vi får det ”drænet”. Det kan jo lige så godt suges nedefra, og det kommer vi aldrig til.
Ja, kanitz er det man skal bruge.
Dog altid ikke helt let at få sammen for en lægmand, da kan filtbræt eller slamme være lettere.
Tager du metal-banerne bort, så stopper du med 3mm c mørtel, og derefter pudser sammen det med 1mm c mørtel.
C er styrken på mørtelen, og kan købes i både som 3mm og 1 mm.
3mm er den almindelige mørtel man køber.
Du kan male med silikat, men måske ikke vælge det billigste mærke.
Keim er det bedste.
Så at du har grundet med A mørtel inde på tegl er jo ikke helt optimalt.
Men med tanke på at det til dels er under jord.
Og lidt fugtproblemer, måske det ikke er så dumt.
Ved ikke rigtig, måske nogen anden kan have en mening.
Senest redigeret:
Jordfugt udefra, og du får en sådan fugtplet, fordi væggen var mere fugtig dér (før du startede).
Du bør grave op til foråret og inspicere ydervæggen under jorden, påføre A-mørtel og Isodrän udenfor, som er tilstrækkeligt.
KC-mørtel er netop KC-mørtel, hydratkalk og cement, kalken skaber lidt luft i mørtelen, og det bliver betydeligt bedre slutresultat ved større flader, da åbningstiden bliver lidt forlænget.
Før i tiden var man omhyggelig med at mærke pudsmørtel professionelt, da der er mange forskellige formål, mørtelen skulle opfylde.
Og næsten alle murere blandede deres egen mørtel på stedet i trillebøren eller tromlen, en sandbunke, opskårne cementposer og kalkposer, kun med spaden som mål.
Der er desværre blevet lidt forskel på fagfolk og fagfolk gennem årene.
Nå, så er man i gang. Det tager sin tid at lære, hvad der virker, og hvad der virker mindre godt.
Det endte til sidst med aftrækningsbaner i henhold til tidligere tips i metal, da jeg ikke ønsker så tyk puds (det bliver alligevel tykt, fordi væggene ikke er 100). Jeg har prøvet at fjerne en bane efter pudsning, men det ødelægger mere, end det giver.
Desuden kan man ikke genbruge dem, så de kan lige så godt blive siddende. Når man glatter, lykkes det faktisk at skjule dem, så det var ikke noget problem. Også i henhold til tidligere forslag.
Jeg bruger en plastglitter, som giver et rigtig godt resultat. Let at fylde huller med overskydende puds. Det bliver glattere end den facadeagtighed, som jeg troede, jeg ville have. Men dette passer alligevel bedre. Glattere, men man kan stadig se, at det er pudset. Supertilfreds indtil videre. Har lavet næsten to sider, men de 📺 sidste er de mest besværlige.
Opsummering.
Aftrækningsbaner, der bliver siddende.
Aftrækning med retskive.
Efterjævne med en plastglitter.
Trykke på pudsen med en stålglitter.
Løs puds, der jævner sig selv, når man trækker af.
Det endte til sidst med aftrækningsbaner i henhold til tidligere tips i metal, da jeg ikke ønsker så tyk puds (det bliver alligevel tykt, fordi væggene ikke er 100). Jeg har prøvet at fjerne en bane efter pudsning, men det ødelægger mere, end det giver.
Desuden kan man ikke genbruge dem, så de kan lige så godt blive siddende. Når man glatter, lykkes det faktisk at skjule dem, så det var ikke noget problem. Også i henhold til tidligere forslag.
Jeg bruger en plastglitter, som giver et rigtig godt resultat. Let at fylde huller med overskydende puds. Det bliver glattere end den facadeagtighed, som jeg troede, jeg ville have. Men dette passer alligevel bedre. Glattere, men man kan stadig se, at det er pudset. Supertilfreds indtil videre. Har lavet næsten to sider, men de 📺 sidste er de mest besværlige.
Opsummering.
Aftrækningsbaner, der bliver siddende.
Aftrækning med retskive.
Efterjævne med en plastglitter.
Trykke på pudsen med en stålglitter.
Løs puds, der jævner sig selv, når man trækker af.
Det tager sig.
Dog et spørgsmål. Det bliver ret fugtigt, og vi har ingen varme direkte i gang. Har en ventilator, der holder det omkring 12-15 grader, og ikke så meget ventilation da vi har afspærret mod resten af huset.
Er det en ulempe med høj fugtighed, køligt og at det dermed brænder langsomt? Kan det gå for langsomt, eller er det kun fordelagtigt?
Jeg kan øge ventilationen og varmen, hvis det skal?
Dog et spørgsmål. Det bliver ret fugtigt, og vi har ingen varme direkte i gang. Har en ventilator, der holder det omkring 12-15 grader, og ikke så meget ventilation da vi har afspærret mod resten af huset.
Er det en ulempe med høj fugtighed, køligt og at det dermed brænder langsomt? Kan det gå for langsomt, eller er det kun fordelagtigt?
Jeg kan øge ventilationen og varmen, hvis det skal?