Præcis sådan plug jeg mente længere oppe. Virker supergodt.
 
Jeg brugte nylonplug fra Essve.

Byggeren, jeg nærer den største respekt for din erfaring og ypperligt kyndige og velartikulerede råd her på forummet, men i dette tilfælde håber jeg, at du har helt forkert.... ;)
 
Kan tilføje, at samtlige køkkenskabe tidligere var hængt med almindelig galvaniseret søm, som blev sømmet skråt ind, sådan har det været i samtlige lejligheder. Radiatorer derimod var hængt med gevindstang og mørtel.

Mvh
 
I
MathiasS sagde:
Jeg brugte nylonpløk fra Essve.

Byggaren, jeg har den største respekt for din erfaring og yderst kyndige og velformulerede råd her på forummet, men i dette tilfælde håber jeg, at du har helt forkert.... ;)
Desværre ikke. Som bygger, ejendomsejer og administrator får man en del indsigt i, at tingene ikke altid er så sikre som skinnet og især reklamen angiver. Min erfaring er baseret på X-antal nedstyrtede køkkenskabe med dyre krav på erstatning for indholdet.

En snedker forsøgte engang at overbevise mig med 'kobensprøven' i en letbtg.væg om, at jeg havde forkert, og dum som jeg var, så gik jeg på bluffen. 80 lejl. og to år senere var over 20 overskabe styrtet ned. Et allerede første dag lejere flyttede ind. Så tog vi ned alle overskabe og satte dem med gevindstang. Da fandtes ikke Fischers nylonpløk eller forlængede pløkker til rådighed, og snedkerne havde imod mine ordrer skruet med skruer, der var for lange til pløkken. (Det, der stikker ud på bagsiden, gør nul nytte, hvis de ikke sidder i træ, og det findes ikke i letbtg.)

I forbindelse med renovering af datterens huskøb fik jeg øje på et overskab, som så lidt mystisk ud. Det hang på en bærende, 15 cm tyk, væg af letbtg. Skabet var heldigvis tomt efter tidligere ejers fraflytning. Da jeg skulle hænge lågerne af, fik jeg skabet over mig. Rester af plastpløkkene sad tilbage i væggen, men fandtes også i skruegevindene = koldtrækning i plasten. (Det har vist sig endda i btg. ved ren udtrækskraft, at plasten ikke holder på længere sigt. Friktionen i hullet mellem plast og omgivende materiale mangler da al betydning, uanset hvor stor friktionen er.)

En tidligere og betydeligt sikrere metode til skabsopsætning var at hænge dem op med klipsøm dyppet i saltlage (gjorde at den rustede fast i letbtg.-en). Spidsen blev bøjet 10-15 grader, og sømmet blev slået i med hammer. Metoden havde dog den ulempe, at ribben i overskabene gerne løsnet, fordi den ikke sad plant med bagkanten, men en 3-5 mm ind. Derfor gik man over til pløk og skrue og fik i stedet nye problemer.
__________________
Byggaren
 
Byggeren: Så hvad har du for erfaringer med spigpløkker da?
Der er jo i hvert fald skrue/spig og pløk tilpasset til hinanden, så "kalldragning" burde ikke forekomme?!

/K
 
I
klaskarlsson sagde:
Byggeren: Så hvad har du for erfaringer med sømpløkker da?
Der er jo i det mindste skrue/søm og pløk tilpasset til hinanden, så "kultrækning" bør ikke forekomme?!

/K

Jeg har kun erfaring med sømpløkker i mindre omfang, typisk at sømme kabler op med. Og der fungerer den fremragende :rolleyes: Hvordan det er at bruge sømpløkker til at sætte overskabe op i køkkenindretningen med, har jeg derfor undgået at konfronteres med :) Nogle erfaringer må I unge vel skaffe jer selv ;) Holder det, så holder det. Falder skabene ned, så ved I, at det ikke er sømpløkker, I skal bruge næste gang osv.

En sidste præcisering. Kultrækning forekommer kun i plastpløkker, ikke i nylonpløkker.
_______________
Byggeren
 
Spikplugs til kabel :S

Det må være en lille variant af plugg, eller en rigtig stor kabel :D

Mine spikplugs ligger på mellem 80 - 120 mm længde i 4 - 6 mm diam :)

/K
 
I
klaskarlsson sagde:
Spikplugs til kabel :S

Det må være en lille variant af plugg, eller en pokkers stor kabel :D

Mine sømplugs ligger på mellem 80 - 120 mm længde i 4 - 6 mm diam :)

/K
Ja. De er ikke store. Cirka 25 mm lange og hvide eller gule (hvis nu farven har nogen betydning :rolleyes: )
_________________
Byggaren
 
Med den rigtige rawlplug, den rigtige skrue og det rigtige borehul så sidder skabene nok fast. Det udskældte magasin Gör Det Själv har i sit seneste nummer en oversigt over netop rawlplugs og hvad forskellige rawlplugs (med den rigtige skrue) kan klare i de forskellige materialer, de er beregnet til.
 
Mikael_L
Nu må jeg bare træde til. Byggeren mener sådan nogle sømplugs, som er hvide eller gule. Perfekte når man skal sømklamre f.eks. elkabel. Tegn en lige streg, et fem mm hul midt på stregen, i med APK-plug og klamr kablet lige og pænt.

klaskarlson mener den anden, store type plug, ofte tæt på eller omkring decimeter lange. Finfint til at fastgøre ret tunge ting med, i beton i hvert fald. I letbeton ville jeg ikke tro, at nogen af plugene er specielt egnede. OK en kabel vejer ikke meget ... :)

Visst er det så I mener ... ;)
 
  • Hvide spikplugg på række, ideelle til fastgørelse af elkabler med APK-plugg. Perfekte i beton, men mindre egnede til letbeton.
  • En grå spikplugg med indbygget søm til fastgørelse af tungere genstande i beton.
I
Mikael_L sagde:
Nu må jeg lige blande mig.
Byggeren mener sådanne spigplokke, som er hvide eller gule. Perfekte når man skal sømklamre f.eks. elkabel. Tegn en lige streg, et fem mm hul midt på stregen, i med APK-plok og klamr kablet lige og pænt.

klaskarlson mener den anden, store type af plok, ofte tæt på eller rundt en decimeter lange. Fint til at fastgøre ret tunge sager med, i beton i hvert fald. I let beton ville jeg ikke tro, at nogen af plokkene er specielt egnede. OK et kabel vejer ikke meget ... :)

Det er sådan, I mener det ... ;)

Jepp! Sådanne er det, jeg mener ;)

Og jeg forstår udmærket også, hvordan klaskarlssons spigplokke ser ud, men har selv ikke brugt dem. De kom ligesom til lidt senere, end da jeg stoppede mit arbejdsliv på byggepladsen.


Og magasinet Gør det selv har jeg haft på prøve i et år, men har forladt det. Det havner for mit vedkommende i samme klasse som Martin Timells 'professionalitet', og det er amatørniveau for mig :)

Prisen tog de, da de skulle vise, hvordan man skaber en afveksling med en kortning i et bjælkelag for en trappe og rubricerede artiklen som Læg en gear i. Sådan noget beskæftiger måske DSB sig med, men ikke en bygger.
____________________
Byggeren
 
At den anden type plug virker, har jeg faktisk testet empirisk. Jeg fastgjorde træfacadens rammeværk med sådanne (dog ikke inden jeg testede hullets fastholdelse).

lastprov.JPG
 
Ja det er den der større variant jeg mener :)

De sidder "gö bra" - selv i letbeton.

Det afhænger vel af flere faktorer, men længden samt at plug og skruedon/søm er helt tilpassede, er nok de vigtigste. Borehullerne skal som sagt gerne laves et par mm mindre end pluggens diameter i letbeton, så sidder den endnu bedre :)

/K
 
imported_Byggaren sagde:
Og magasinet Gør det selv har jeg haft på prøve et år, men forladt det. Det havner for mit vedkommende i samme klasse som Martin Timells 'professionalitet', og det er amatørniveau for mig :)

Højdepunktet kom, da de skulle vise, hvordan man laver en omforstærkning med en kortling i et bjælkelag til en trappe og rubricerede artiklen som Sæt en væksel ind. Sådant beskæftiger måske DSB sig med, men ikke en bygmester.
____________________
Byggaren
Undskyld trådkapningen. Byggaren, findes der noget tidsskrift, som man kan abonnere på/læse for at forbedre sig i bygningskunsten? Selv har jeg fået en del hjælp af min håndværker til at 'komme i gang' med visse ting, men man kan jo ikke løbe til ham hele tiden. Desuden er hans interesse nu, når mine største job er udført, betydeligt mindre nu om dage... :rolleyes:

Jeg har læst Gør Det Selv nu i nogle år, men jeg har ikke set nogen bedre skrift. Nogle gange bilder jeg mig ind, at jeg lærer noget, selvom jeg naturligvis ikke har viden nok til at vurdere eller give karakterer på, om det de viser i deres artikler er gjort på den rigtige måde eller ej. Samtidig vil man jo blive bedre og lære nye ting, så alle tips på periodika eller lignende modtages taknemmeligt!
 
Prisen tog de, da de skulle vise, hvordan man laver en afdækning med en kortling i et bjælkelag for en trappe og rubricerede artiklen som Læg ind en væksel. Sådant beskæftiger muligvis DSB sig med, men ikke en håndværker.
Er enig i, at det kan blive fjollet nogle gange. Man må dog ikke glemme, at det er en dansk avis, som oversættes til svensk af en oversætter, der ikke er fortrolig med byggebranchen.
 
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.