Som overskriften siger, handler det om dobbelte plader...
Problemet er, at Th, som leverede materialet, siger, at man skal lægge reglar cc450, skrue 1200 spån i faldende længder, dvs. ikke så spånpladerne nødvendigvis lander med samlingerne på reglarne. Ifølge deres anvisninger skal man yderligere skrue 900 gips på reglarne i samlingerne osv.
Men Tømrerne har nu reglet 600cc og skruet spånet på det, derefter skruet gipsen i spånet. Dette betyder, at en samling ikke sidder i regel, men kun i spånet. Det skal nævnes, at der skrues med skruer, der gør, at gipsen bider i reglarne.
Fungerer det, som tømrerne har gjort, tilstrækkeligt godt? Hvis det skulle fungere, hvordan fungerer det så i badeværelserne, som skal helkakles?
Taknemmelig for hjælp og råd...
Problemet er, at Th, som leverede materialet, siger, at man skal lægge reglar cc450, skrue 1200 spån i faldende længder, dvs. ikke så spånpladerne nødvendigvis lander med samlingerne på reglarne. Ifølge deres anvisninger skal man yderligere skrue 900 gips på reglarne i samlingerne osv.
Men Tømrerne har nu reglet 600cc og skruet spånet på det, derefter skruet gipsen i spånet. Dette betyder, at en samling ikke sidder i regel, men kun i spånet. Det skal nævnes, at der skrues med skruer, der gør, at gipsen bider i reglarne.
Fungerer det, som tømrerne har gjort, tilstrækkeligt godt? Hvis det skulle fungere, hvordan fungerer det så i badeværelserne, som skal helkakles?
Taknemmelig for hjælp og råd...
Pas på med gips i badeværelset med flisebelagte vægge. Skimmelfare i kartonen. Brug en cementbunden plade i stedet, f.eks. Minerit.
_____________________
Byggeren
_____________________
Byggeren
Så der er ingen som helst risiko for, at reglat 600cc, 1200 bred spån + 900 bred gips/glasroc som kun bliver skruet i regel på den ene side + i midten begynder at bevæge sig med tiden?
Har tænkt mig at bytte gips mod glasroc ved bruser og badekar. Må skal man også fjerne gipsen i resten af badeværelset? Har forstået fra andre tråde, at bla jon_h mener, at det er en meget lille eller ingen risiko overhovedet, hvor man ikke har rindende vand mod væggen.
Har tænkt mig at bytte gips mod glasroc ved bruser og badekar. Må skal man også fjerne gipsen i resten af badeværelset? Har forstået fra andre tråde, at bla jon_h mener, at det er en meget lille eller ingen risiko overhovedet, hvor man ikke har rindende vand mod væggen.
Spørgsmålet er jo, hvad man skal have bagved glasroc. Glasroc i sig selv er pokkers skrøbeligt, det skøreste jeg har været med om. Stirrer man på skidtet, er det lige ved at gipsen styrter ned. Sikkert en faktor 10 mod almindelig gips i holdbarhed.
Jeg tror, at jeg med lethed kunne slå hånden igennem dobbelt glasroc på cc30.
Sætter man derimod en plade spån bagved, bliver det meget stivere (og hånden går nok som taber ud af et nærkontakt), men det er jo ikke tilladt, og tredobbelt lag glasroc har vel ingen råd til, bare dobbelt er faktisk meget dyrt. At man så skal sætte det på træregler er jo mærkeligt (selvom de anbefaler deres metallatte).
Så spørgsmålet er jo, hvad man skal gøre for ikke at stå der med sorteper. Badeværelse var jo dyrt som det var, men nu begynder det at koste meget mere. Plus at ingen ved en skid (bortset fra nogle her på forummet selvfølgelig).
Midt i alle de 600 statslige værker burde der kunne være et vådrumsværk, der godkender vådrumssystemer og giver klare retningslinjer. Eller hvorfor går forsikringsselskaberne ikke sammen om dette, det burde betale sig hurtigt i form af færre skader, som det er nu, skal man lede efter information i flere uger samt drage sine egne konklusioner. Der er jo faktisk ikke så mange måder at bygge en væg på.
Beklager for noget OT.
Jeg tror, at jeg med lethed kunne slå hånden igennem dobbelt glasroc på cc30.
Sætter man derimod en plade spån bagved, bliver det meget stivere (og hånden går nok som taber ud af et nærkontakt), men det er jo ikke tilladt, og tredobbelt lag glasroc har vel ingen råd til, bare dobbelt er faktisk meget dyrt. At man så skal sætte det på træregler er jo mærkeligt (selvom de anbefaler deres metallatte).
Så spørgsmålet er jo, hvad man skal gøre for ikke at stå der med sorteper. Badeværelse var jo dyrt som det var, men nu begynder det at koste meget mere. Plus at ingen ved en skid (bortset fra nogle her på forummet selvfølgelig).
Midt i alle de 600 statslige værker burde der kunne være et vådrumsværk, der godkender vådrumssystemer og giver klare retningslinjer. Eller hvorfor går forsikringsselskaberne ikke sammen om dette, det burde betale sig hurtigt i form af færre skader, som det er nu, skal man lede efter information i flere uger samt drage sine egne konklusioner. Der er jo faktisk ikke så mange måder at bygge en væg på.
Beklager for noget OT.
Man gør som jeg i mit eget hus, skider på eventuelle forsikringer om nu noget eventuelt skulle ske, hvordan fanden det nu end skulle kunne gøre det og bygger på traditionel måde.
/Kent
/Kent
snickarboden:Præcis! Spørgsmålet er jo, hvordan de egentlig har tænkt? Jeg ville gerne se det badeværelse bygget kun med glasroc. Stakkels den, der skal op med en krog efter et stykke tid. Den krog kommer ikke til at holde til meget. Hvis man derimod sætter en spånplade bagved, befinder man sig jo i en helt anden situation. Hvis pladerne ikke holder, er det jo ligegyldigt, om de er de mest fugtbestandige i verden.
Jeg ringede rundt og tjekkede prisen på galsroc og fandt en cementbaseret plade, der hedder Ivarit DryCo, som ligger godt til en pris på 223SEK stykket. Lyder som en god løsning. Er der nogen, der har styr på dette produkt?
hvis jeg sætter denne plade, er det så ok med spånpladen bagved? Hvis ikke, hvordan skal jeg så gøre, da man skal have samme tykkelse på væggene?
Produktblad findes på følgende URL: http://www.ivarssonsverige.se/Admin...pdf+svensk/pdf07/sv-ivarit-dryCo-brochure.pdf
hvis jeg sætter denne plade, er det så ok med spånpladen bagved? Hvis ikke, hvordan skal jeg så gøre, da man skal have samme tykkelse på væggene?
Produktblad findes på følgende URL: http://www.ivarssonsverige.se/Admin...pdf+svensk/pdf07/sv-ivarit-dryCo-brochure.pdf
Spånet bagved bliver aldrig ok med nuværende regler, uanset hvilken skive du skruer udenpå.
Massivt træ er godkendt, hvis jeg har forstået det rigtigt. Og råspont er jo ikke så himla dyrt.jon_h sagde:
S
Så råspont er godkendt bagved (godkendte) plader i vådrum, men ikke spånplade???jon_h sagde:
Men sååå logisk ...
Tilsyneladende mener BKR, at lim og andet gør, at træbaserede plader bliver meget mere fugtfølsomme end massiv træ.
Alle, der har set en fugtig og opsvulmet spånplade, vil nok være enige i det.ACME sagde: